Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 373-374 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aosta - Aosta, hertug af, se Amadeus, konge af Spanien - Aotea - Apache - Apafi, Michael - Apage - Apalache - Apalachee Bay - Apalachicola - Apalachiske bjerge - Apald - Apam - Apanage - Aparri - Apati - Apatin - Apatit - Apeldoorn - Apelles - Apen - Ordbøgerne: A - aplatir ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schweiz over Store St. Bernhard. Behersker denne og
veien over Lille S. Bernhard til Frankrige. 583 m. o. h.,
ca. 6 000 indb. Handel med fedevarer og vin. Anlagt
aar 25 f. Kr. af keiser Augustus som fæstning.

Aosta, hertug af, se Amadeus, konge af Spanien.

Aotea, Ny Seeland, by ved A. Harbour, omtr. midt
paa vestsiden af Nordøen.

Apache [apa’tše], frygtet indianerstamme af Tinnerod,
der indtil 1880-aarene ved udstrakte streiftog fra
fjeldtrakterne i det sydøstlige Arizona og det
nordlige Mexico gjorde det omliggende land usikkert.

Apache.

Den interneredes omsider paa reservationer,
fornemmelig i Arizona.

Apafi [å’pafi].

1. Michael A. I (1632—90), fyrste af Siebenbürgen,
valgtes 1661 ved tyrkisk hjælp til fyrste af
Siebenbürgen og stod først under tyrkisk,
fra 1686 under østerrigsk overhøihed. —

2. Hans søn Michael A. II (1677— 1713) blev forjaget
af den af tyrkerne støttede Emmerik Tököly,
gjenindsattes af østerrigerne, men afsattes af disse
1697, da han hemmelig sluttede sig til sultanen.

Apage (græ.), pak dig, bort med dig! Apage Satanas,
vig bort, Satan (Matt. 4, 10).

Apalache [apala’tše], uddød indianerstamme, der var
bosat ved A.-bugten i n.ø. Florida. Som a. i videre
forstand sammenfattes alm. de stammer, hvis land
begrænsedes af Alleghanybjergene, Mississippi og havet,
Muskoki, Chickasaw, Choktaw, Creek, Natchez, Taensa o. a.

Apalachee Bay [æpəlætši bē], aaben bugt af den
Mexikanske Golf, i Florida, ved halvøens begyndelse.

Apalachicola [æpəlætšikō’læ] (App-), Amerikas
Forenede stater.

1. Elv, gjennem Florida, 150 km., farbar, dannet af
Chattahoochee, grænseelv mellem Georgia og Alabama, og
Flint River (i Georgia).

2. By i Florida, ved mundingen af elven A. i A. Bay,
3 000 indb.

Apalachiske bjerge, Apalachian Mountains
[æpəlætšiən mau’ntinz] , Nordamerika, strækker sig fra
St. Lawrencebugten til kystsletten ved den Mexikanske
Golf. Den Store dal, en lang smal sænkning, deler dem
i Cumberland og Alleghany plateauerne i vest og de eg.
Apalachiske bjerge i øst. De indeslutter vandskillet
mellem Atlanterhavets og den Mexikanske Golfs tilløb og
danner et meget vigtigt skille mellem den store
Mississippislette og Atlanterhavets kyst. De kan paa langt
nær ikke maale sig med fjeldene ved vestkysten, idet de
kun naar en bredde af 300 km. og en høide af 2 000 m.
Af enkelte grupper kan nævnes de Hvide og Grønne
bjerge (White and Green Mountains) paa grænsen mellem
Kanada og Nyenglands-staterne, med Mount Washington,
1 918 m., Adirondack-bjergene v. f. Champlainsjøen,
Catskill-bjergene v. f. Hudsonelven, Blue Ridge
(Blaaryggen) med fjeldsystemets høieste punkt Mount
Mitchell (før kaldt Black Dome), 2 044 m., ligeoverfor
Alleghanybjergene. Skraaningen mod den atlantiske kystslette
kaldes the Piedmont Belt. Den Store dal. Great Valley,
indeslutter Champlainsjøen og de øvre løb af elvene
Hudson, Delaware, Susquehannah, Potomac og Tennessee.

Apald (oldn. apaldr), æbletræ, d. s. s. dansk abild.

Apam, Øvreguinea, Guldkysten (britisk), liden plads
midt paa koloniens kyst.

Apanage [apana’še], den løn, som af statskassen
ydes til et statsoverhoved, eller til et medlem af
fyrstehuset. Efter den norske grundlovs § 75 e tilkommer
det stortinget at bestemme, hvor meget aarlig skal
udbetales kongen til hans hofstat, og at fastsætte den kgl.
families a., som dog ikke maa bestaa i faste eiendomme.
Den norske konges a. udgjør aarlig 700 000 kr., der i
henhold til stortingets beslutning af 16 nov. 1905 skal
blive gjældende uforandret for kongens regjeringstid.

Aparri, Filippinerne, liden by nordligst paa Luzon,
ved mundingen af Rio Grande de Cagayan.

Apati, ufølsomhed, sløvhed. Apatisk kaldes et
menneske, der viser ingen eller liden interesse for sine
omgivelser og kun lidet paavirkes af ydre indtryk.

Apatin, Ungarn, by i komitat Bács-Bodrog, ved Donau,
15 km. ovenfor Draus iløb, 14 000 indb. Hampavl,
silkespinderier.

Apatit, et mineral, hvis kemiske sammensætning er
et kalciumfosfat i blanding med enten klorkalcium
(klorapatit) el. fluorkalcium (fluorapatit). Den
procentvise sammensætning er omtr. 50 pct. kalk, 42 pct.
fosforsyreanhydrid og 7 pet. fluorkalcium (el. klorkalcium).
Mineralets specifike vegt er 3.2; det kan være farveløst
eller ogsaa have pn hvid, graa, grøn, rød, blaa eller gul
farve med en fedtagtig glans. A. forekommer i underordnet
mængde i en hel del bergarter som f. eks. granit,
diorit, glimmerskifer o. s. v., og fra denne lille a.-gehalt
stammer fornemmelig jordbundens indhold af fosforsyre,
der har den høieste betydning for planternes ernæring.
A. forekommer paa enkelte steder i saa store mængder,
at der paa samme kan drives grubedrift. Blandt de
mest bekjendte a.-gruber hører gruberne i Bamle. Der
er her udvundet 8 000—10 000 tons aarlig. Den i naturen
forekommende a. behandles i fabriker med svovlsyre,
hvorved der sker en kemisk forandring med den i
mineralet indeholdte fosforsyre, saa denne omsættes til
en form, der lettere optages af planterne. Produktet
benævnes superfosfat og benyttes som gjødningsmiddel.

Apeldoorn [-dorn], Holland, kommune (med by af
samme navn) i prov. Geldern, 24 km. s.ø. f. Zuidersjøen,
med ca. 20 000 indb. 2 km. n. f. A. lystslottet Het Loo.

Apelles, oldtidens berømteste maler, f. i Kolofon i
første halvdel af 4 aarh. f. Kr. Hofmaler for Filip af
Makedonien og Alexander den store. Levede efter 333
i Efesos og paa Rhodos og arbeidede hele sit liv paa at
fuldkommengjøre sig i sin kunst. Blandt hans billeder
omtales malerier af Alexander og en stor fremstilling
af Afrodite Anadyomene (s. d.), malet til templet
paa Kos, men af Augustus flyttet til Rom, hvor det paa
Neros tid gik tilgrunde. Vi kjender kun A.’s billeder af
navn og beskrivelser; oldtiden roste deres ynde.

Apen, Oldenburg, by og sogn ved jernbanen mellem
Oldenburg og Leer (Ems).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>