Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 381-382 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apollonikon - Apollonios fra Perge - Apollonios Rhodios - Apollonios fra Tralles - Apollonios fra Tyana - Apollonios fra Athen - Apollonios fra Tyros - Apollos - Apologi - Apomorfin - Apopthegma - Apopleksi - Ordbøgerne: A - Appellation ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Apollonikon, et londonsk kjæmpeorgel fra 1819 med
5 sideordnede klaviaturer og 20 registre, at behandle
med maskineri eller af 5 spillere.

Apollonios fra Perge, græ. matematiker, f. i Perge
i Pamfylien omtr. 230 f. Kr., studerede i Alexandria
under Euklids disciple. Levede en tid i Pergamos. Han
studerede især læren om keglesnittet, som han har
behandlet i et bevaret verk; andre af hans verker, som
omtales af andre forfattere, er gaaet tabt.

Apollonios Rhodios (omtr. 280—omtr. 200 f. Kr.),
græ. episk digter og grammatiker, f. i Alexandria,
studerede under veiledning af Kallimachos og skrev et stort
episk digt «Argonautica» i 4 bøger (bevaret), hvor han
behandlede sagnet om Jason og Argonautertoget; men
da Kallimachos ikke syntes om digtet, blev de uvenner,
og A. forlod Alexandria og opholdt sig længe paa Rhodos
(deraf hans tilnavn); senere vendte han tilbage til
Alexandria, blev nu mere skattet og i sin alderdom udnævnt
til bibliotekar. Hans epos viser flid og lærdom, men
ringe poetisk aand (oversat paa dansk af
Christensen-Schmidt.).

Apollonios fra Tralles i Karien, berømt græ.
billedhugger, vistnok fra det 2 aarh. f. Kr., der sammen
med (sin broder) Tauriskos huggede den « Farnesiske tyr»
(se fig.). Denne gruppe var oprindelig opstillet paa
Rhodos, men blev paa Augustus’ tid ført til Rom, hvor
den blev gjenfundet i 16 aarh. i Caracallas thermer;
nu er den i museet i Neapel.

Apollonios og Tauriskos: Den farnesiske tyr

Gruppen fremstiller Dirkes (se Antiope) straf;
Amfion og Zethos tumler med tyren, som Dirke skal
bindes til; hun omfatter Amfions knæ for at bede
om naade; i baggrunden staar Antiope og nyder
sin hevn. Scenen foregaar paa bjerget Kithairon udenfor
Theben; bjerget er personificeret som en hyrde, der
hviler i forgrunden. Beslegtet i stilart er gruppen særlig
med Laokoongruppen (s. d.).

Apollonios fra Tyana i Kappadokien, f. omkr. Kr.
fødsel, nypythagoræisk filosof og mirakelmager, som
optraadte i Rom paa Neros og Domitians tid. Han havde
tidligere gjort sig bekjendt med nypythagoræismen og
med flere orientalske sekter (havde bl. a. reist til Indien).
Bevaret er hans biografi af Filostratos (s. d.), der søger
at stille ham op som modstykke til Kristus, fremdeles en
del breve under hans navn; disse sidste er dog neppe egte.

Apollonios fra Athen, græ. billedhugger, der har
hugget «Heraklestorsoen i Belvedere» (i Vatikanet) (se
«Torso»), der blev gjenfundet under pave Julius II ved
Pompeius’ teater i Rom; er rimeligvis udført paa
Pompeius’ tid.

Apollonios fra Tyros, helten i en græ. roman fra
det 3 aarh. e. Kr.; den græske original eksisterer ikke
mere, derimod flere latinske oversættelser og
bearbeidelser. I middelalderen var dette verk meget læst;
Shakespeare har benyttet træk fra det i sin Perikles.

Apollos omtales Ap. gj. 18, 24—28 som en veltalende,
skriftlærd alexandrinsk jøde, der i Efesos med stor kraft
forkyndte evangeliet, skjønt han kun kjendte Johannes
den døbers prædiken. Efterat Priscilla og Akvila havde
undervist ham i kristendommen, kom han til Korinth, hvor
et stort parti samlede sig om ham og tog navn efter
ham. Paulus revser partivæsenet, men omtaler A. med
velvilje, 1 Kor. 1, 12; 3, 4 ff. 22; 16, 12. Af Titus 3, 13
sees det, at A. senere har været virksom paa Kreta.

Apologi (græ.), forsvar (f. eks. Sokrates’ a. af Platon).
Specielt bruges ordet om forsvar i tale og skrift for
kristendommen. Den vidensk. løsning af denne opgave er
apologetiken, en teologisk disciplin, som begrunder og
retfærdiggjør kristendommens eiendommelige sandhedsvished
og imødegaar de indvendinger, som man fra ikke-kristelig
side retter imod den. Da disse til en vis grad skifter med
tiderne, har apologetiken gjennemgaaet en tilsvarende
forandring. Før Konstantin den stores tid gjaldt det saaledes
om dels at vise kristendommens lovmæssige ret overfor de
romerske magthavere, dels at fjerne de fordomme og
falske anklager, som hedenskabet var gjennemtrængt af.
Denne opgave søgtes løst af en række forfattere, som
sammenfattedes under navnet apologeter. De
bekjendteste af dem er Quadratus, Aristides, Justinos
martyr, Tatian, Melito fra Sardes, Klaudios Apolinaris,
Miltiades, Athenagoras, Theofilos, Hermias o. fl. Ogsaa
de store kirkelærere i 3 aarh., f. eks. Tertullian og
Origenes skrev betydningsfulde apologetiske verker.
I middelalderen, hvor kristendommen var eneraadende
i Europa, indskrænkede det apologetiske arbeide sig
væsentlig til nogle skrifter mod jøder og muhammedaner.
Efter reformationen kom der nye kampe og modsætninger,
som affødte apologetisk litteratur, der stadig
fortsættes. Til de klassiske apologetiske verker hører
Pascal’s «Pensées sur la religion», 1669, og biskop Butlers
«The analogy of religion natural and revealed», 1736.

Apomorfin, se Morfin.

Apopthegma (græ.), tankesprog, ordsprog, f. eks.
«aand er magt».

Apopleksi (apoplektisk tilfælde), «slagtilfælde»,
optræder oftest hos ældre folk paa grund af blødninger i
hjernen og ytrer sig i almindelighed ved en pludselig
bevidstløshed, som dels hurtig medfører døden, dels
igjen ophører og da oftest efterlader forbigaaende eller
blivende sløvhed og lammelser. Nogle a. er meget lette
(«rørelser»). Sjeldnere beror a. paa blødninger i
rygmarven o. a.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>