- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
387-388

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appel - Appel - Appellativ, se Navnord - Appelsintræet - Appendicitis, se blindtarmbetændelse - Appendicularier - Appendiks - Appendiks vermicularis - Appenzell - Apperception - Appert, Benjamin Nicolas Marie - Appertinentier - Appetit - Appiani, Andrea - Appianos - Appin, se Port Appin - Appingedam - Appiske vei, se Via Appia - Appius Claudius, se Claudius - Applaus - Applecross - Appledore - Appleton, Daniel - Appleton - Appleton house - Applikation - Ordbøgerne: A - appointment ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Appel.

1.(Mil.). Sammenkaldelse af militære afdelinger
i bestemte øiemed, f. eks. til dagsbefalingens udgivelse.

2. I overført betydning om indtrængende skriftlig eller
især mundtlig opfordring: virkningsfuldhed, effektiv riven
med sig.

Appel, se Anke. Appelabel. En sag er appellabel,
naar der er adgang til at lade samme prøve ved
høiere ret. Sml. Anke, Summa appellabilis.

Appellativ, se Navnord.

Appelsintræet (citrus aurantium) tilhører orangegruppen
af familien rutaceæ. Det bliver indtil 12 m. høit,
har tornede grene og ovale, glinsende, mørkegrønne
blade. De store blomster er hvide og vellugtende med
ca. 20 støvdragere. Frugten, som kaldes appelsin, er et
stort kuglerundt flerrummet bær med tykt, udvendig
gult skal med talrige oljekjertler, som særlig sees tydelig
ved gjennemskjæring af skallet. De forskjellige dele
(«kuglesektorer»), hvori appelsinen naturlig spaltes op.
repræsenterer bærets rum. Disse er opfyldt af en
mængde tykke og saftfulde haardannelser, som udgaar
fra indersiden af de meget tynde vægge. Frøene
udmerker sig særlig derved, at de ofte har mere end én kim.
A. stammer vistnok oprindelig fra Kina. (Navnet appelsin
er sammensat af t. Apfel og lat. sinensis, kinesisk.)
A. er først sent, efter 15 aarh., blevet indført i Europa,
hvor det nu dyrkes overalt i Middelhavslandene. Der
er talrige varieteter; bl. disse giver c. aurantium
hierochunticum
de saakaldte blodappelsiner, hvis kjød er
blodfarvet og meget sødt.

Appendicitis, blindtarmbetændelse, s. d.

Appendicularier, en gruppe fritsvømmende tunikater
(se Sækdyr), som paa grund af sin lighed med ascidiernes
larver maa betragtes som den mest oprindelige type
inden sin klasse. De har en lang, fladtrykt svømmehale,
hvorigjennem en rygstreng (chorda) forløber. De
er de mindste af alle sækdyr, idet kroppen oftest kun
er 1—3 mm. lang (halen 6—7 gange længere). Dyrenes
krop er indesluttet i et af huden dannet geléagtigt
hylster, som de uden at skades kan forlade. A. lever
i havet; hos os er kun fundet en enkelt art.

Appendiks (lat.), tillæg til et hele, især en bog el. et skrift.

Appendiks vermicularis, en tarmagtig udvekst fra
blindtarmen, af forskjellig størrelse, i regelen 6—7 cm.
lang og 1/2 cm. bred; ofte det oprindelige sæde for
blindtarmbetændelse.

Appenzell, Schweiz, i nordøst, paa alle sider omgivet
af kanton St. Gallen. Det falder i to kantoner, A. Ausser-Rhoden,
242 km.2 55 000 indb., og A. Inner-Rhoden,
178 km.2, 13 500 indb. Betydelig kvægavl og tilvirkning
af broderier. Hovedstaden er A. med 4 600 indb. i
Inner-Rhoden. Appenzell, d. e. abbatis (d. e. abbeden af
St. Gallens) cella, Rhoden, d. e. rydninger.

Apperception, bevidst opfattelse, hvorved man
gjenkjender det opfattede eller henfører det i klasse med
noget bekjendt, som naar f. eks. et barn opfatter en
buket bregner som en haandfuld grønne fjær.

Appert [apæ’r], Benjamin Nicolas Marie (1797—1891),
fr. filantrop. A. arbeidede for indførelsen af
den indbyrdes undervisning, ledede et kursus deri
for soldater, blev 1822 fængslet, fordi han havde hjulpet
politiske fanger til at flygte, og fik i fængslet tanken
om at gjøre noget for fangerne. A. reiste Europa rundt,
besøgte skoler og fængsler og skrev en række bøger
herom. Hans broder, François A. (d. 1840), har
opfundet den Appertske metode til konservering af kjød
og grønsager, se Konservering.

Appertinentier, tilbehør, bruges navnlig i
forbindelsen «mur- og nagelfaste a.» om ting, som henhører til
fast eiendom eller skib, f. eks. døre, vinduer, ankere o. l.

Appetit (lat.), lyst til at spise, madlyst. Hos sunde
kommer a. i regelen ved en vis grad af sultfornemmelse
og til uregelmæssig tid, men kan ogsaa fremkaldes ved
direkte eller indirekte paavirkning af smagssansen, f. eks.
ved at se eller lugte velsmagende fødevarer. Under
forskjellige sygdomme, navnlig i fordøielsesorganerne, mangler
appetiten helt eller delvis; undertiden kan den skaffes
tilveie ved pirrende midler, navnlig bitterstoffe.

Appiani, Andrea (1754—1817), ital. maler, f. nær
Milano, d. i Milano. Hans store, sødlige freskobilleder,
hvoraf de fleste findes i Milano, skaffede ham navnet
gratiernes maler og rang som hofmaler hos Napoleon.

Appianos (Appian), græ. historieskriver fra Alexandria,
kom til Rom under Hadrian, var først sagfører, senere
keiserlig prokurator. Han skrev en Roms historie i 24
bøger, der omfattede tiden fra kongetiden til Trajan;
bevaret er 6 — 9 og 11 — 17 bog. A.s fremstilling er ikke
god, han savner kritik i valget af sine kilder og gjør
sig skyldig i grove misforstaaelser.

Appin, se Port Appin.

Appingedam, Nederlandene, by i Groningen, ved
kanal mellem Groningen og Emsmundingen.

Appiske vei, se Via Appia.

Appius Claudius, se Claudius.

Applaus (lat.), bifald ved at klappe i hænderne,
bifald overhovedet. Haandklap anvendtes af de gamle
grækere og romere. Hos romerne brugtes ogsaa at
svinge med tøistrimler og vifte med togaen.
Applaudere, klappe, give bifald.

Applecross [æplkrås], Skotland, halvø paa
vestkysten, i grevskabet Ross and Cromarty, indenfor øen
Skye. A. by og bugt (A. Bay) paa vestsiden af halvøen
ved Inner Sound mellem halvøen og Raasay-ø.

Appledore [æpldåə], England, havneby, Devonshire,
indenfor Barnstaple Bay, ved mundingen af Torridge,
nedenfor Bideford.

Appleton [æ’pəltn], Daniel (1785—1849), grundlagde
1825 det berømte forlæggerfirma i New York Appleton
& CO., som bl. a. er forlægger af «American cyclopædia» i
16 bd. og de aarlige supplementsbind «Annual cyclopædia».

Appleton [æ’pəltn], Forenede stater, by i Wisconsin
ved Fox River, mellem Winnebago sjø og elvens munding
i Green Bay, Michigan sjø; 15 000 indb.; elven driver
korn- og papirmøller, træmassefabriker. Sædet for det
metodistiske Lawrence universitet. Et par andre byer
i de Forenede stater har samme navn.

Appleton house [æ’pəltn haus], en Norges dronning
tilh. villa i nærheden af Sandringham, Norfolk, England.

Applikation (lat.), anvendelse, brug, hentydning (fiat
applicatio
, man anvende det). Applicere, anvende,
tilpasse.

[1]



[1]
apprenti ⓕ m, apprentice ⓔ lærling, læregut; ⓔ ogs. sætte i lære.

apprenticeship ⓔ, apprentissage ⓕ m, lære(tid), læreaar.

apprêt ⓕ m, forberedelser; appretur, glans; grunding.

apprêter ⓕ tilberede. apprêté affekteret.

apprise ⓔ underrette.

apprivoisement ⓕ m, tæmning.

apprivoiser ⓕ tæmme.

apprizal ⓔ værdsættelse.

apprize ⓔ se appraise.

approach ⓔ, approcher ⓕ nærme (sig); ⓔ ogs. nærmelse; (pl) løbegrave.

approachable ⓔ, approchable ⓕ tilgjængelig.

approbateur ⓕ (m) bifaldsklapper.

approbatif ⓕ, approbative ⓔ bifaldende.

approbation — ⓣ Bestätigung, Genehmigung f — ⓔ approbation, sanction — (f) approbation f.

approbation ⓔ & ⓕ f, bifald; godkjendelse, approbation.

approbere — ⓣ approbieren, genehmigen, bestätigen — ⓔ approve (of), sanction — ⓕ approuver,

approche ⓕ f, løbegrav.

approfondir ⓕ uddybe; undersøge.

approfondissement ⓕ m, uddybning; undersøgelse.

appropriate ⓔ tilegne sig; anvise, bevilge; bestemt (for); (sær)-egen; passende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free