Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aquileia - Aquilo - Aquin - Aquino, Thomas fra, se Thomas fra Aquino - Aquino - Aquitanien - Aquæ - Ar (enhed for flademaal) - Ar (mærke efter saar) - Ar, se Støvvei - Ara - Araba - Arabat - Araber - Arabesker - Arabi pasha, Ahmed - Arabien - Ordbøgerne: A - arable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indbyggerne flygtede til havnestaden Gradus.
Senere gjenopbyggedes A. og blev i middelalderen
sæde for en patriark. Nu er det en liden by paa vel
1 000 indb. I byen findes ikke faa rester fra oldtiden,
et godt museum og en smuk domkirke (fra 1031).
Aquilo (lat.), nordenvinden.
Aquin, Vestindien, havn i republiken Haïti paa
sydsiden af øen af samme navn.
Aquino, Thomas fra, se Thomas fra Aquino.
Aquino (oldtidens Aquinum), Italien, by i provinsen
Caserta (Kampanien). Romerske oldtidslevninger. 1 200
indb. Her fødtes digteren Juvenal og filosofen Thomas
fra Aquino.
Aquitanien, gammelt navn paa Frankrige syd for
Garonne. Indbyggerne, ligesom Spaniens iberer, kuedes
af romerne under Cæsar (57 f. Kr.) og romaniseredes med
undtagelse af baskerne (s. d.) i Vestpyrenæerne.
A. udvidedes af Augustus til Loire, overlodes 419 vestgoterne,
erobredes 507 af franker, i 6—7 aarh. forbigaaende af
basker, efter hvem Syd-A. omdøbtes til Vasconia,
Gascogne, medens navnet A. kun holdt sig i nordligere
egne; navnets nuværende form er Guyenne (s. d.).
Aquæ (lat., vande, bad), i romertiden navn paa flere
byer med mineralske kilder og bad, f. eks. A. Sextiæ
(Aix i Provence), A. Aureliæ (Baden-Baden), A. Mattiacæ
(Wiesbaden), A. Statiellæ (Acqui i Ligurien), A. Tarbellicæ
(Dax i Sydfrankrige).
Ar, enhed for flademaal, 100m.2 = 0.1016 «maal»
(det ældre norske markmaal).
Ar, cicatrice, kaldes det merke i vævene, som bliver
tilbage, efterat saar er helet, oftest visende sig som
en hvid fast stribe eller flek. Undertiden giver
Ardannelse anledning til en sammentrækning af de omgivende
væv, arretraktion. Dette sees navnlig ved ar efter
brandsaar og kan foraarsage betydelige
funktionsforstyrrelser.
Ar, se Støvvei.
Ara (Ara Bai), Rusland, havn ved Nordishavet paa
halvøen Kola.
Araba, Vadi el, den sydlige fortsættelse af Jordans
dal, mellem det Døde hav og Akababugten.
Arabat, Rusland.
1. (Kossa Arabatskaja), en 112 km. lang og meget smal
landtunge paa halvøen Krim i guv. Taurien. Tilvirkning
af salt.
2. Landsby med havn ved det Azovske hav.
Araber, semitisk folk, der splittet i en flerhed af
stammer og stater uden indbyrdes politisk forbindelse
bebor den store arabiske halvø. Deres tal overstiger
neppe meget 3 500 000. Allerede i oldtiden var Arabien
beboet af to folkestammer, der var forskjellige i
udseende og levevis. Ismaeliter i Nord- og Centralarabien
og joktanider i Sydarabien. De første var og er
fremdeles fortrinsvis beduiner med patriarkalsk styresæt,
nomader, der streifer om med sine hjorder af kameler,
heste og faar i landets ørken- og steppeagtige indre.
I modsætning dertil var joktaniderne stedse fast
bosiddende akerdyrkere; ligeledes var den indbringende
handel paa Indien i deres hænder. Særlig i Jemen og
Hadramaut grundedes derfor tidlig velordnede stater
med høi kultur, der begunstigede videnskab og kunst.
Blandt disse var det sabæiske rige, der bestod til 1 aarh.
e. Kr., da det gik op i det himjaritiske rige, hvorefter
den sydarabiske kultur forfaldt. — I middelalderen vandt
a. verdenhist. betydning ved Muhammeds fremtræden.
I den hellige krig lagde de store dele af Nordafrika
under sig og satte tilsidst foden paa europæisk grund.
Imidlertid var der i selve Arabien ca. 650 indtraadt en
sekterisk splittelse, der foranledigede indre tvistigheder,
og endnu staar sunniter og schiiter fiendtlig overfor
hverandre. Den islamitiske propaganda har ført a. vidt
udenfor hjemlandets grænser ogsaa mod s. og ø. De er
udbredt over alle dele af det asiatiske Tyrki, lever i
Forindien og det ostindiske arkipel samt, omend i
ringere tal, i Østafrika og Sudan.
Arabesker. Fra at betegne de sammensatte, men yderst
regelmæssige lineære forsiringer, der bruges i den
arabiske kunst, hvor fremstillingen af mennesker og dyr
af religiøse grunde er forbudt, er a. blevet benævnelsen
paa en hvilkensomhelst stiliseret, malet planteforsiring.
 |
| Maurisk arabesk (fra Kronhallen i Alhambra). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
