- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
415-416

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbeiderforsikring - Arbeiderhaver - Ordbøgerne: A - arpenter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

arbeids- eller erhvervsevnen, kan den være: 1. forsikring
mod sygdommens eller ulykkens eftervirkninger (se
Invaliditetsforsikring) eller 2. den høie alders
nedbrydende virkninger (se Alderdomsforsikring).
C. Hvor det gjælder følgerne af den forsikredes død,
kan den have til øiemed at tilveiebringe: 1. de med
døden forbundne direkte udgifter (se Begravelseskasser),
2. understøttelse af den afdøde mands
efterladte (se Enkepension, Børneforsikring).

For a. maa selvfølgelig de for al forsikringsøkonomi
gjældende principer komme til anvendelse (se
Forsikring), saaledes at de med den forbundne
omkostninger, og først og fremst hvad der udkræves til
forsikringskontraktens (policens) opfyldelse, søges tilveiebragt
ved fordeling paa et saa stort antal forsikrede (indskydere)
som muligt. Stedse flere klasser af den arbeidende og
økonomisk afhængige befolkning søges i vore dage bragt
ind under a. Denne forsikring, der ikke maa
sammenblandes med den almindelige personforsikring, der drives
af dertil oprettede private selskaber som forretning,
istandbringes: enten A. derved, at vedkommende
personer (gjerne fagfæller) frivillig og privat slutter sig
sammen som forening («kasse»), der som en selvstændig
juridisk person overtager forsikringens forvaltning. Dette
er den ældre form af a., der især har fundet en sterk
udbredelse inden de høiere lag af den engelsktalende
verdens arbeiderstand (se Friendly societies) og i
Frankrige, Belgien og Italien (se Hjælpekasser og
Mutualisme); eller B. derved, at staten ved lov
paabyder bestemte klasser af personer at forsikre sig i de
af den for øiemedet organiserede forsikringsindretninger
(se Rigsforsikringsanstalten). Dette opfattes i
vore dage som den egentlige a. i ordets snævrere
forstand. Denne tvangsforsikring, der er et udslag af den
sidste menneskealders socialpolitik, først og fornemmelig
i Tyskland, medfører bl. a. den fordel, at herved
almindeliggjøres forsikringen inden store lag af
befolkningen, hvorhos statens medvirkning afgiver garanti for,
at a. organiseres paa en for de forsikrede langt mere
betryggende maade, end hvor forsikringen er frivillig;
eller C. forsikringen kan hvile paa en blanding af
frivillighed og tvang; et eks. herpaa afgiver den italienske
ulykkesforsikring, hvori driftsherrerne er lovbundne til
at deltage, men med frihed til at vælge forsikringssystem.

Paa tvangs-a.s omraade har Tyskland gaaet i spidsen;
ingen nation har endog i tilnærmelsesvis lignende
udstrækning udviklet en saa storartet, systematisk
socialforsikring. Programmet for den tyske a. blev formuleret
i det keiserlige budskab af 17 nov. 1881, hvis løfter
snart blev omsat i handling: 1883 udfærdigedes loven
om sygeforsikring, 1884 om ulykkesforsikring og 1889
om invaliditets- (og alderdomsforsikring, hvilken sidste
benævnelse som overflødig er strøget ved en revision
af loven 1899). Alle disse dybtgribende love har
undergaaet senere udvidelser, og toldloven af 25 decbr. 1902
forudsætter derhos ogsaa for enker og faderløse af
arbeidsklassen indførelsen af en tvangsforsikring, som nu (1906)
er under forberedelse. Til alt dette kommer, at keiser
Wilhelm II i en aaben skrivelse til den tyske rigskansler
17 nov. 1906 bebuder, at lovgivningen til udvikling af
den socialpolitiske forsorg ikke vil hvile, hvorfor den
tyske a.s system, «som en varig borgen tor fædrelandets
indre fred», i den nærmeste fremtid vil søges yderligere
udvidet. Følgende opgaver giver et begreb om det
omfang, hvortil det Tyske riges a. er naaet: af landets
59.4 mill. indb. i 1904 var 11.42 mill, eller 19 pet.
sygeforsikret, 19.88 mill, eller 33 pet. ulykkesforsikret
og 13.76 mill, eller 23 pet. invalideforsikret, alt inden den
egentlige a.s ramme. I de 20 aar 1885—1904 har de
herhenhørende forsikringsindretningers samlede indtægter
udgjort 6627.6 mill, mark (1 mark = 89 øre); heraf
bidrog arbeidsgiverne med 2972.6, de forsikrede arbeidere
med 2723.4, riget med 339.5 mill., hvorhos der i renter
o. s. v. blev optjent 592.1 mill. mark. De samlede
udgifter i denne 20-aars periode udgjorde 5024.4 mill,
mark, hvoraf som erstatninger til de forsikrede blev
udbetalt 4555.7 mill, (heraf 2600 mill, i sygepleie), medens
forvaltningen ialt kostede 468.7 mill. mark. For 1904
alene udgjør tallene: samlede indtægter 671.1,
arbeidsgivernes bidrag 304.7, arbeidernes bidrag 249.6,
rigstilskud 45.3, renter m. v. 71.5; samlede udgifter 561,
hvoraf i erstatninger 512.8 (sygepleie alene 253.8) og
forvaltningsomkostninger 48.2 mill. mark.

Den tyske a. har epokegjørende betydning ikke blot
for landet selv. Den har dette ogsaa ved at tjene som
forbillede eller ved at tilrettelægge erfaringer. En efter dens
mønster organiseret sygeforsikring har Østerrige-Ungarn
og Luxemburg. Tvungen ulykkesforsikring er indført i
Østerrige, Italien, Nederlandene, Luxemburg, Finland og
Norge. I de fleste andre stater har man hidtil nøiet
sig med at indføre skjærpet ansvar for arbeidsgivere
ligeoverfor bedriftsulykker. En almindelig invaliditets
(og alderdoms-)forsikring er det tyske rige fremdeles
helt alene om; indførelse af en saadan, om paa
frivillighedens eller tvangsprincipets grund endnu uafgjort,
staar paa dagsordenen i England, Frankrige, Nederlandene og
Norge. For stortinget er decbr. 1906 fremsat forslag om
at søge kgl. prp. til lov om sygeforsikring fremlagt
inden udgangen af 1907. Om ulykkesforsikringen og
arbeidsledighedsforsikringen i vort land, se disse artikler.
[Litt.: A. Manes, «Versicherungswesen» (1905);
d. s. «Die Arbeiterversicherung» (1905);
Zacher, «Die Arbeiterversicherung im Auslande» (1898—1906);
(dansk) «Tidsskrift for arbejderforsikring», red. af V. I. Faber.]

Arbeiderhaver. For at berede den del af de arbeidende
befolkningsklasser, der er henvist til at leve sit liv under
slette boligforhold i de store industribyers leiekaserner,
saadanne lysere og lykkeligere vilkaar, som en forfriskende
rekreation skjænker, har man i den nyeste tid paa mange
steder søgt at skaffe dem adgang til at erhverve et lidet
stykke jord, hvor de i frisk luft og samliv med naturen
kan hvile sig ud efter dagens gjerning. Dette er de
saakaldte a. Disse anlægges, gjerne ved formidling af
dertil oprettede filantropiske foreninger, paa større ledige
tomter i byernes udkanter eller paa grund stykker, hvortil
der er let adkomst, i byernes umiddelbare nærhed. Den
for øiemedet erhvervede grund udstykkes i mindre
parceller, som saa overlades arbeideren mod en lavt beregnet
leie, men med forpligtelse til at opdyrke arealet. Her
kan da arbeideren og hans familie tilbringe sine fritider
med underholdende, helsebringende og økonomisk
fordelagtig beskjæftigelse. Hvor a. er blevet indført, har de

[1]


[1]
arrest ⓔ, arrêter ⓕ arrestere, fængsle; stanse; beslaglægge; ⓕ ogs. afbryde ; fastsætte, bestemme; leie, fæste.

arrestant — ⓣ Arrestant m. Gefangener m — ⓔ prisoner — ⓕ détenu m.

arrestere — ⓣ arretieren, verhaften, festnehmen — ⓔ arrest, apprehend, take into custody — ⓕ arrêter, sidde arresteret — ⓣ verhaftet (in Haft) sein — ⓔ be under arrest — ⓕ être aux arrêts (forcés), garder les arrêts.

arrestering — ⓣ Verhaftung f, Festnahme f — ⓔ arrest, arresting — ⓕ arrestation f.

arret (adj.) — ⓣ narbig, benarbt — ⓔ scarred — ⓕ marqué (couvert) de cicatrices; (skrammet) couturé, balafré.

arrête ⓕ m, beslutning; afslutning.

arrière ⓕ tilbage, agter; m. agterdel, -ende. en arrière de bag, bagefter. arrière-ban m, indkaldelse af reserve. arrière-boutique f, værelse bag butiken. arrière-change m, rentesrente. arrière-corps m, tilbagetrukket del. arrière-cour f, baggaard. arrière-faix m, efterbyrd. arrière-fief m, underlen. arrière-garant m, kontrakautionist. arrière-garde f. bagtrop. arrière-goût m, eftersmag. arrière-main f, (slag med) haandbagen. arrière-neveu m, arrière-nièce f, broders, søsters barnebarn. arrière-pensée f, bagtanke. arrière-plan m, baggrund. arrière-saison f, efteraarets slutning; livsaften.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free