Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbeiderhaver - Arbeiderhygienen - Ordbøgerne: A - arrièregarde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vist fortræffelige sociale resultater; de fremmer hos sine
indehavere orden, sparesans, forsynlighed, dannelse og
afhold fra kneipens fristelser. Bevægelsen for oprettelse
af a. har i de senere aar fundet sterk udbredelse i mange
lande, navnlig i Amerika, hvor de ofte kaldes «vacant
lot cultivations» (tomtebeplantninger), og i Frankrige,
hvorfra de oprindelig skriver sig og har sit navn
(«jardins ouvriers»). De første a. blev anlagt ved Sedan efter
forslag af en menneskekjærlig dame, fru Felicie Heroien.
Bevægelsen fik dog i Frankrige først rigtig fart, da abbed
Lemire i 1896 organiserede centralforeningen «Jordlapper
for de tusen hjem» («Ligue du coin de terre et du foyer»)
med lokale underafdelinger i en mængde byer, i 1903
ialt 134 med tils. 6500 a., der havde et samlet areal af
270 ha. Ogsaa til England, Tyskland og de skandinaviske
lande har bevægelsen hurtig bredt sig. Kristiania
kommune stillede høsten 1906 et jordstykke paa 55 maal
inden byens grænser til raadighed for udparcellering i
stykker, hvert paa optil 10 ar. Internationale kongresser til
sagens fremme er holdt i Paris 1903 og 1906. — Med a.
maa ikke forveksles de bestræbelser, der gjøres navnlig
i England og de Forenede stater for grundlæggelse af
saakaldte havebyer (s. d.), der sigter paa det langt videre
maal at henlægge fabrikindustrien ud paa landet og
under helt andre sanitære og æstetiske vilkaar end de
nu almindelige.
Arbeiderhygienen har til maal at rette paa de
specielle forhold, som kan indvirke skadelig paa
arbeiderstandens, d. e. de ubemidlede klassers helbred. At
saadanne specielle forhold er tilstede, fremgaar deraf, at
disse klassers dødelighed overalt, hvor den er blevet
nærmere undersøgt, har vist sig større end de bedre
stillede samfundslags. Rigtignok gjælder dette ikke alle
sygdomme, idet f. eks. dødeligheden af kræft, af nerve-
og cirkulationssygdomme, ja endog af de almindelige
epidemiske sygdomme (difteri, skarlagensfeber o. s. v.)
i Kjøbenhavn har vist sig uafhængig af den økonomiske
stilling (Sørensen). Derimod har overalt, f. eks. i
Kristiania (Hj. Berner), i Kjøbenhavn (Sørensen) o. m. a. st.,
tuberkulosen vist sig at være ulige mest udbredt i
de daarligst stillede samfundslag. Det samme gjælder
barnediarrhoe, der ligeledes er en af de vigtigste
dødsaarsager, ligesom det ifølge nævnte Kjøbenhavnerstatistik
ogsaa gjælder andre sygdomme i luftveiene end
lungetuberkulose [kfr. forøvr. Westergaards statistiske haandbog].
De forhold, som kan være aarsagen hertil, og som a.
søger at rette paa, er af forskjellig art. Saaledes lægger
saavel en mangelfuld oplysning som snaue indtægter
hindringer iveien for en udvikling af renslighedssansen,
d. e. al sundhedspleies hovedhjørnesten. Det
samme gjælder et rationelt madstel, idet de
ubemidlede klasser dels er bundet i valget af sine
næringsmidler, saa disse i stor udstrækning hverken bliver af
første kvalitet eller tilstrækkelig varieret. Dels besidder
disse samfundslag ofte ikke den tilstrækkelige
kyndighed i at tilberede næringsmidlerne paa hensigtsmæssig
maade. Dels vanskjøtter de ogsaa i større udstrækning
end de bedre situerede klasser sine tænder, hvilket
ligeledes gaar ud over ernæringen. Endvidere medfører
de ubemidlede klassers mangelfulde oplysning, tildels
sammen med et anstrengt arbeide, at alkoholismen
faar en adskillig større udbredelse blandt dem end
blandt de bedre stillede samfundslag. Endvidere tvinges
de i stor udstrækning af de økonomiske forhold til at
nøie sig med boliger, som er fugtige, trækfulde og
kolde eller vender mod skyggesiden eller mod trange
gader eller gaardsrum. Tillige maa de af hensyn til
husleien pakke sig sammen i forholdsvis smaa leiligheder,
som yderligere overbefolkes derved, at familierne for at
forbedre sin økonomi tager mod voksne logerende,
hvilket dels medfører en yderligere forværrelse af luftens
beskaffenhed, dels virker uheldig i moralsk henseende.
Endelig fremhæves den fare, som i visse retninger er
forbundet med fabrikarbeidet. For det første
bliver børn baade legemlig og aandelig hemmet i sin
udvikling, naar de begynder at arbeide i fabrikerne i for
tidlig alder. For det andet kan tungt arbeide virke
skadelig paa kvinden under svangerskabet og de første
ca. 6 uger efter dette, d. e. saalænge livmoderen endnu
ikke er vendt tilbage til sin oprindelige størrelse. Tillige
virker det skadelig paa spædbørn, at fabrikarbeidet
hindrer mødrene fra at give dem die, saa de isteden
maa faa «kunstig» ernæring, en meget vigtig aarsag til
spædbarndiarrhoe. For det tredje medfører visse slags
fabrikarbeide fare ved forarbeidelse af giftige stoffe
som fosfor, blyfarver o. l., eller ved udvikling af støv.
En indaanding af støv er nemlig et af de forhold, som
mest «disponerer» (udsætter) for en udvikling af
lungetuberkulose («lungetæring»). Dette skriver sig rimeligvis
derfra, at luftveienes slimhinde ved støvet hensættes i
en sygelig tilstand, som bevirker, at indaandede
tuberkelbaciller har lettere for at trænge ind gjennem en saadan
end en sund slimhinde. Værst virker metallisk og mineralsk
støv (filere, knivsmede, guldsmede, typografer, pottemagere,
glasslibere, stenpukkere); noget mindre farligt er animalsk
og vegetabilsk støv, f. eks. i uld- og bomuldsvæverier o. l.;
mindst farligt er kulstøv (kulgrubearbeidere). Endelig
kommer hertil de mange ulykkestilfælde, som
arbeiderne i fabriker o. l. er udsatte for, ligesom der jo
ofte er tale om en skadelig indflydelse af en altfor lang
arbeidsdag. (Se Arbeiderforsikring.)
Disse forhold søger a. for det første at rette paa ved
at bibringe de brede lag forstaaelsen af renslighedens
fordringer ved oprettelse af skole- og folkebad samt
ved indførelse af sundhedspleie som undervisningsfag
i folkeskolen; denne undervisning indprenter
ogsaa følgerne af alkoholmisbrug, ligesom ogsaa
maadeholds- og totalafholdsforeninger har sin fornemste
missionsmark blandt de brede lag. Videre faar børnene i
skolekjøkkenerne kjendskab til rationelt madstel,
samtidig med at de indprentes sansen for at holde det
rent i hjemmene. Ind under a.s ernæringskapitel hører
tillige skolebespisningen, der hidtil som regel er
en privat veldædighedsforanstaltning med eller uden
kommunalt bidrag; kun som en ren undtagelse
(Kristiania) er den i den udstrækning, den overhovedet
finder sted, helt overtaget af vedk. kommune. Ind under
samme kapitel hører ogsaa salg af billig mad fra
kommunens eller private velgjørenhedsforeningers
folkekjøkkener. — Om boligspørsmaalet, se under
Arbeiderboliger; om forholdsregler i anledning af
fabrikarbeidet, se Arbeiderbeskyttelseslovgivning.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
