Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbeiderspørsmaalet - Arbeidets riddere - Arbeidsanstalter, se Tvangsarbeidshuse - Ordbøgerne: A - arten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ja dette endog i tilfælde, hvor maalet for organisationen
er kamp mod kapitalen (ret til arbeidsnedlæggelse).
De misforhold, paa hvilke a. særlig søger at raade bod,
angaar arbeiderens løn, hans økonomiske fremtidsudsigter
og den fare, han stedse løber for at blive kastet
ud af sit erhverv, arbeidstidens længde, arbeidets art og
dets organisation, de hensyn som staar i forbindelse med
arbeiderens alder og kjøn, arbeidets hygiene og
arbeiderstandens boligforhold.
Usikkerheden i arbeiderens indtægter er først og
fremst iøinefaldende. Kriser, toldpolitiske forandringer,
krig og krigsrygter, nye fabrikationsmetoder, ja en ny
mode kan uforskyldt kaste tusener af arbeidere ud af
deres brød. Dette er for arbeideren en saameget større
fare, som han med den gjennemførte arbeidets deling
inden den moderne industri som regel er uskikket til
alt andet arbeide end netop det, hvori han er oplært.
Arbeidslønnen er ikke blot usikker; den er ofte ogsaa
presset ned til et lavmaal, der gjør den utilstrækkelig
til derfor at føre en menneskeværdig tilværelse («standard
of life»). Særlig er dette tilfældet, hvor den rigelige
tilgang paa arbeidsmarkedet (f. eks. i de store byer)
muliggjør anvendelse af det saakaldte «svedningssystem»,
hvor arbeidet (saaledes i stor udstrækning i
konfektionsindustrien) som regel gjennem mellemmænd udsættes
paa akkord eller for stykløn til saadanne arbeidere, der
savner enhver organisation til sin beskyttelse
(vragarbeidere, kvinder, børn).
Lav arbeidsløn og utilbørlig lang arbeidstid gaar ofte
sammen. En af socialreformens vigtigste opgaver er
derfor arbeidstidens regulering. Arbeideren maa kunne
have adgang til aandelig og legemlig udvikling, til hvile
og rekreation, ellers vil slegten til det hele samfunds
skade svækkes. Særlig nedbrydende virker natarbeidet,
der bevislig afgiver et slettere arbeidsprodukt og
foraarsager forholdsvis talrige bedriftsulykker, hvorhos det
virker moralsk afslappende. Det søges derfor af den
moderne arbeiderbeskyttelseslovgivning indskrænket til
det mindst mulige omfang. Lignende grunde taler for
søndagsarbeidets afskaffelse. Siden a. opstod, er den
daglige arbeidstid i alle lande blevet betydelig forkortet, og
udviklingen synes at bære i retning af indførelsen af en
normalarbeidsdag ialfald for den maskindrevne industri.
Af arbeidets beskaffenhed opstaar ofte ulemper og farer,
som a. har maattet søge at afverge. I mange industrigrene
ledsages arbeidet af skadelige processer: i metalsliberier,
væverier, stenhuggerier hvirvler partikler af de
bearbeidede stoffe omkring og foraarsager lungesygdomme;
gifte indaandes, hvor bly, fosfor eller kviksølv finder
anvendelse; fugtighed, slet ventilation, manglende
renslighed afgiver sygdomsaarsager; mange arbeider
nødvendiggjør en bestemt og derfor ofte skadelig legemsstilling;
hertil kommer faren fra svinghjul, remme, elektriske
indretninger m. v., farer, der ikke bliver mindre derved,
at vanen afstumper ligeoverfor dem. Men de skadelige
indflydelser forfølger arbeideren ikke alene i fabriken eller
verkstedet. Han udsættes ofte for dem ogsaa i sit hjem.
Hans økonomiske stilling tvinger han til at tage tiltakke
med de slette og ofte usunde boliger. Blandt den
sociale reforms store opgaver regnes det derfor at søge
saavel arbeidsforholdene i fabrik og verksted som
arbeiderstandens boligforhold forbedret (se Fabriktilsyn,
Arbeiderhygienen og Arbeiderboliger).
Foruden gjennem den lovfæstede arbeiderbeskyttelse
søger staten i vore dage at bidrage til a.s løsning ogsaa
ved at organisere og administrere endel institutioner, hvis
opgave det er at bidrage til a.s fredelige løsning eller
til dets udredning gjennem indsamling af oplysningsmateriale.
Blandt disse er de vigtigste: 1. Organer til
bilæggelse af stridigheder mellem arbeidere og
arbeidsgivere gjennem voldgift eller forlig; disse organers
virksomhed kan paakaldes enten i henhold til parternes
eget ønske (frivillig voldgift) eller efter lovens paabud
(obligatorisk voldgift). 2. Organer for en officiel
repræsentation af arbeidsklassens særinteresser, som f. eks.
arbeidskamre i Belgien, Frankrige, Nederlandene,
Schweiz og Italien. Længst paa dette omraade er
Frankrige naaet ved oprettelsen i nov. 1906 af et eget
ministerium for a. 3. Organer for social retspleie, svarende
til handelsretter for merkantil, sjøretter for maritim
retspleie o. s. v., hvis opgave det altsaa er at beskytte
arbeiderens ret, hvor de sedvanlige domstoles medvirkning
ikke ansees formaalstjenlig eller paa grund af manglende
sagkyndighed ikke strækker til. Oprettelsen af saadanne
domstole staar i mange lande paa dagsordenen. Endelig
4. organer for social statistik. Indsigt i de foreliggende
sociale tilstande er selvsagt en forudsætning for social
reform. I de fleste lande er derfor i nyere tid under
forskjellige navne oprettet institutioner, hvis opgave
det er at understøtte, raade og veilede socialpolitiken
ved at tilrettelægge et paalideligt oplysningsmateriale
(se Socialstatistik). Et organ for de herhen hørende
bestræbelser er den i 1900 grundlagte internationale
forening for lovfæstet arbeiderbeskyttelse («Association
internationale pour la législation du travail»), der aaret efter
fik sit bureau i Basel.
[Litt.: F. A. Lange, «Die Arbeiterfrage» (5 udg. 1894);
H. Herkner, «Die Arbeiterfrage» (4 udg. 1905);
Gustaf F. Steffen, Lönarbetaren och samhället» (Stockh. 1900);
«Handwörterbuch der Staatswissenschaften», bd. I (2 udg. 1898);
L Elster, «Wörterbuch der Volkswirtschaft», bd. I (2 udg. 1906);
G. Schönberg, «Handbuch der politischen Ökonomie», bd. II (4 udg. 1898);
G. Cassel, «Socialpolitik» (Stockh. 1902);
G, Bang, «Kapitalismens gennembrud» (Kjøbenh. 1902);
Frantz Pio, «Den fri konkurrances gennembrud» i England» (Kjøbenh. 1902).]
Arbeidets riddere (The noble order of the knights
of labor) var et af det 19 aarh.s mægtigste
arbeiderforbund i de Forenede stater, stiftet i Filadelfia
24 nov. 1869 af U. S. Stevens, en skrædder, og organiseret
som et hemmeligt samfund. Det satte sig til opgave at
bekjæmpe fagforeningerne og streikevæsenet og skulde
omfatte alle slags arbeidere, ogsaa ulærte, kvinder saa
vel som mænd. Forbundet opnaaede uhyre tilslutning;
i 1886 havde det over 700 000 medlemmer. Men tallet var
allerede 1888 nede i det halve heraf og er senere som
følge af forbundets i høi grad uensartede sammensætning,
dets mislykkede Streikepolitik og konkurrancen
med andre fastere organiserede arbeiderassociationer
(navnlig «Federation of labor») stedse gaaet tilbage. A. r.
har nu tabt enhver indflydelse.
Arbeidsanstalter, se Tvangsarbeidshuse.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
