Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 439-440 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Archimedes - Archipel - Archiv for matematik og naturvidenskab - Archont - Arcimboldus, Johannes Angelus - Arcis sur Aube - Arckenholtz, Johan - Arco - Arcole - Arçon, Jean Claude Eléonore Lemicaud d' - Arcos de la Frontera - Arcot - Arctander, Niels Lauridsen - Arctander, Sofus Anton Birger - Ordbøgerne: A - assignable ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A. fandt den første tilnærmede værdi for
forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter
(mellem 3 1/7 og 3 10/71), endvidere kuglens overfladeindhold
og rumfang, ligevegts-betingelsen for vegtstangen,
«Archimedes’ lov» for opdrift i vædsker o. m. a.
Archimedes’ skrue er en maskine til at løfte vand
o. l. (se fig.).

Archimedes’ skrue.

Karakteristisk for hans dristige tænkning er den
bekjendte ytring, som tillægges ham: «Giv mig
et fast punkt at staa paa, saa skal jeg vippe jorden.»
Flere af hans paa græsk skrevne verker er bevaret.

Archipel el. arkipel er et geografisk begreb, som
sjeldenere betegner et paa øer rigt hav, men i almindelighed
en gruppe eller række af nær hinanden liggende og
ensartede øer (græske, vestindiske, ostindiske, arktiske o. s. v.).
Forkortet af Archipelagos, et andet navn paa
Ægæerhavet (s. d.), først brugt af venetianerne i middelalderen,
men ikke anvendt af grækerne selv.

Archiv for matematik og naturvidenskab, norsk
videnskabeligt tidsskrift, begyndte at udkomme 1876
under redaktion af Sophus Lie, Worm-Müller og G. O.
Sars. Har for tiden et statsbidrag af 1200 kr. aarlig.

Archont (græ., hersker, fører), i flere græske byer
navnet paa de øverste embedsmænd, navnlig i Athen.
Her var staten oprindelig styret af en konge; men ved
siden af ham stillede man først en polemarch
(krigsherre), senere en a., der oprindelig fungerede paa
livstid, men fra 752 kun 10 og fra 682 kun 1 aar. Omtr.
682 indsattes de 6 thesmotheter (lovgivere); disse
sammen med «kongen», som kun havde visse ofringer at
foretage og ledelsen af visse retssager, polemarch og a.
dannede saa de 9 archonters kollegium, der under sig
havde administrationen og en del af retsvæsenet. Med
demokratiets udvikling i Athen mistede de en stor del
af sin ind nydelse og havde væsentlig kun ofringer og
ledelsen af retsvæsenet (dommermyndigheden havde
folkedomstolene; a. førte kun forsædet i disse);
polemarchen f. eks. havde ledelsen af retsvæsenet i sager,
der angik ikke-borgere (men ikke, som oprindelig, af
krigsvæsenet). Efter den a., som kaldtes archon, havde
aaret navn (som i Rom efter konsulerne).

Arcimboldus, Johannes Angelus (1485—1555),
f. i Milano, blev 1514 generalkommissær for afladen i
Nordtyskland og Norden, senere biskop i Novara og
1550 erkebiskop i Milano. A. er mest bekjendt, fordi
han drev afladshandelen i Norden paa forargelig maade.
Da han støttede Sten Sture, konfiskerede Kristian II de
indsamlede penge og varer (1519).

Arcis sur Aube [arsi syr åb], Frankrige, by i depart.
Aube, ligger ved Aube-elven. Dantons fødeby, silke og
bomuldspinderier, vævning af strømper, 2774 indb. Her
seirede de allierede over Napoleon 21/3 1814.

Arckenholtz, Johan (1695—1777), sv. historiker,
reiste meget i udlandet, blev ansat i kancelliet, men
atter afsat, da hatterne, som han havde bekjæmpet, kom
til roret. 1743—66 hofbibliotekar i Hessen-Kassel,
derefter i Sverige til sin død. Hans værdifulde «Mémoires
concernant Christine, reine de Suède» (4 bd. 1751—60)
bragte ham i polemik med Holberg.

Arco (ital), strygeinstrumenternes bue. A., col a. el.
arcato betegner, at der efter et pizzicato atter skal
spilles med buen.

Arcole [a’rkåle], Italien, by i prov. Verona, 3339
indb., ligger i en myret egn ved Alpone, bielv til Adige,
bekjendt af slaget 15—17 nov. 1796, hvor Bonaparte
seirede over østerrigerne.

Arçon [arsõ’], Jean Claude Eléonore Lemicaud d’
(1733—1800), fr. ingeniørofficer, opfinder af de flydende
batterier, der anvendtes af spanierne ved forsøget paa
at erobre Gibraltar.

Arcos de la Frontera, Spanien, by i prov. Cadiz,
13926 indb., vakre kirker, berømte tyrekampe.
I omegnen vin, olje, sydfrugter. Gode heste.

Arcot [arkå’], Forindien.

1. To distrikter i præsidentskabet Madras, mellem
Maisur og den Bengalske bugt. Søndre A. har
2349000 indb.. Nordre A. 2207000. Dyrkning af ris.
Ialt i begge distrikter 50 000 kristne.

2. By i samme præsidentskab, 10734 indb., har et
gammelt fort, erobret af Clive i 1751.

Arctander, Niels Lauridsen (1561—1616), biskop,
f. i Norge, student fra Trondhjems skole 1578, studerede
i udlandet og blev 1585 slotsprædikant i Kjøbenhavn.
Han vandt et anseet navn som sjælesørger og forfatter
af religiøse skrifter og udnævntes 1595 til biskop over
Viborg stift. Som biskop ophjalp han kirke- og skole-
tugten og søgte at forbedre presternes og lærernes kaar.

Arctander, Sofus Anton Birger (1845—), n.
politiker og statsmand, f. i Kra. Efter at have taget
juridisk embedseksamen flyttede A. 1872 som edsvoren
fuldmægtig til Lofoten, hvor han 1875 blev
konstitueret sorenskriver for en kort tid, hvorefter
han virkede som overretssagfører i Hadsel indtil
1880, da han blev lensmand smst. For perioden
1880—82 mødte han som 3 repræsentant for Nordland
paa stortinget, hvor han snart gjorde sig
fremtrædende bemerket, bl. a. som medlem af den
1879 nedsatte kommission til ordning af
leilændidingsvæsenet. Gjenvalgt for næste
stortingsperiode blev han 1883—84 præsident i
lagtinget, deltog i forberedelsen af rigsretten
af 1884, men blev af tiltalte udskudt som medlem
af denne.

Fot. af L. Forbech. Sofus Arctander.

Ved ministeriet Sverdrups dannelse s. a. blev A.
indenrigsminister og blev, tildels som medlem af
statsraadsafdelingen i Stockholm, staaende, indtil han 17 feb.
1888 gik af sammen med H. B. Astrup og B. Kildal.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>