Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ardey - Ardglass - Arditi, Luigi - Ardito - Ardres - Ardrishaig - Ardrassan - Ardschisch - Area - Areal - Arecibo - Arecife - Are Fróde Thorgilsson - Areios, se Arianere - Arekapalme, se Retelpalme - Arelat - Aremark - Arena - Arenal Chico - Arenas-bay - Arenberg, August Maria Raimund, se Lamarck - Arenberg - Arendal - Arends, Leopold Alexander Friedrich - Ordbøgerne: A - assorti ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ardey, Tyskland, høidedrag i Westfalen. Bevokset
med skog og rigt paa kul, strækker sig langs Ruhr.
Ardglass, Irland, havneby i prov. Ulster ved den
Irske sjø, 1130 indb. Postkontor, telegrafstation og
fyrtaarn. Midtpunktet for sildefisket i den Irske sjø.
Arditi, Luigi (1822—1903), ital. violinvirtuos og
kapelmester, senest i London, verdensbekjendt ved sin
valsarie «Il bacio» (kysset).
Ardito, med dristigt, kjækt musikalsk foredrag.
Ardres [ardr], Frankrige, befæstet by i depart. Pas
de Calais. 2597 indb. Tyllfabrikation og saltraffinaderi.
Sammenkomst i 1520 mellem Franz I af Frankrige og
Henrik VIII af England i en pragtfuld leir udenfor byen.
Ardrishaig, Skotland, liden havneby i grevsk. Argyll,
1258 indb. Postkontor, telegrafstation.
Ardrassan [adrå’sn], Skotland, sjøby i Ayrshire, ved
Firth of Clydes munding. God havn, udførsel af kul
og jern; badested. 6077 indb. Norsk vicekonsulat
under generalkonsulatet i Edingburgh-Leith.
Ardschisch.
1. Rumænien, bielv til Donau.
2. Rumænien, by i kredsen A. med 4210 indb., ved elven
af samme navn, har flere kirker og et berømt kloster,
bygget 1815, Rumæniens smukkeste byzantinske bygverk.
3. Lilleasien, fjeldtop i det tyrkiske vilajet Angora,
udslukt vulkan, 4059 m. (oldt. Mons Argæus).
Area (el. Aria), en provins i det gamle persiske rige,
senere med hovedstaden Alexandrea (nu Herat).
Areal (lat.), fladerum, fladeindhold.
Arecibo [aretšī’bo], Vestindien, havneby paa
nordkysten af Portorico, ved udløbet af elven A. 8000 indb.
Sukkerfabriker, brænderier, kalkovne. Udførsel af sukker
og tobak. Omegnen usund.
Arecife [-sife], de spanske Kanariske øer, havneby
paa østsiden af Lanzarote. 2500 indb.
Are Fróde Thorgilsson (f. 1067), isl. historieskriver,
blev opfostret hos høvdingen Hall Thorarinsson paa
Haukadal og fik gjennem ham og hans søn Teit lagt
grunden til sin historiske viden. Om A.s liv ved man
forøvrigt kun, at han 1088 forlod Hall og senere blev
presteviet, samt at han var meget anseet for sin lærdom.
Sandsynligvis har han levet paa gaarden Helgafell paa
Vestlandet og er død her i høi alder. Af hans arbeider
kjendes nu kun «Islendingabók», en kort Islandshistorie i
10 kapitler fra landets bebyggelse til 1120; men han har
ogsaa skrevet en «Konungabók», d. e. de norske kongers
historie, der er blevet sterkt benyttet og tildels ogsaa
paaberaabes af de yngre kongesagaers forfattere. Se
især indledningen til Snorres «Heimskringla». Han har
med omhu sigtet sit stof; «det er skyldighed at
foretrække, hvad der ved prøvelse viser sig sandest», siger
han, ligesom han gjør rede for sine hjemmelsmænd og
deres troværdighed, og trods sin korthed er bogen et
historisk hovedverk.
Areios, se Arianere.
Arekapalme, se Retelpalme.
Arelat var i den tidlige middelalder navnet paa det
burgundiske kongerige i det sydøstlige Frankrige, der
omfattede landskaberne Franche Comté, Provence, dele
af Languedoc og Savoyen m. m. Hovedstaden var Aries
(romernes Arelate), hvoraf navnet A. Det stiftedes 879
af grev Boso, forenedes 930 med Burgund hinsides Jura
og kom 1032 under den tyske keiser Konrad II (se
Burgund). Gjorde sig siden uafhængig og kom under
Ludvig XI under Frankrige.
Aremark, herred i Smaalenenes amt, 316 km.2 med
1881 indb.; 6 pr. km.2 Herredet, der svarer til A.
sogn under A. prestegjeld, ligger omkring Fredrikshaldsvasdraget
med indsjøerne Aspern og Aremarksjøen (8 km.2),
hvorhos det mod øst støder op til den svenske grænse.
Arena (lat., sand), navnet paa den med sand
bestrøede kampplads i amfiteatret (s. d.); overført betyder
det i alm. kampplads.
Arenal Chico, Uruguay, havneby ved Uruguay.
Arenas-bay [-bē], liden mexikansk ø med havn i
bugten ved Campeche.
Arenberg, August Maria Raimund, se Lamarck.
Arenberg (Aremberg), Preussen, liden by i distriktet
Koblenz. Paa et 630 m. høit fjeld lige ved ruiner af
hertugen af A.s slot.
Arendal, kjøbstad ved kysten i Nedenes amt med
11130 indb. (1900). Omtalt allerede i 1610 som ladested
blev A. i 1723 kjøbstad. Den gamle by, som oprindelig
var anlagt paa holmer, hvis mellemliggende smale sunde
nu for størstedelen er opfyldt, blev i 1863 og 1868
hjemsøgt af to svære ildebrande, hvoraf navnlig den
sidste medførte en fuldstændig omregulering og
modernisering af byens hovedparti. I 1901 blev det
tilstødende Barbu herred i sin helhed indlemmet i A.,
som nu udgjør to kirkesogne. I Barbu, som endnu bare
er delvis bymæssig bebygget, ligger udgangsstationen
for Arendal—Aamlibanen (besluttet 1894), hvis første
del (A.—Froland) skal aabnes i 1908.
 |
| Arendals byvaaben Skibet og bølgelinjerne sølv; bunden over vandlinjen og bunden i rigsvaabenet rød, under vandlinjen blaa; trærne og landet grønt; løven i rigsvaabenet og kronerne guld. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
