Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argens, Jean Baptiste de Boyer, marki af - Argensola, Bartolome Leonardo de, og Lupercio Leonardo de, - Argenson - Argent - Argentamin - Argentan, se nysølv - Argentan (by) - Argenteuil - Argentin - Argentina - Ordbøgerne: A - atlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Argens [aržã’], Jean Baptiste de Boyer, marki
af (1704—1771), fr. filosof, forfatter af «Philosophie
du bon sens». Han førte et eventyrligt ungdomsliv som
militær og blev saaret og ukampdygtig, udgav derefter
skrifter, der angriber religion og moral, og fik af
Fredrik II ansættelse ved akademiet i Berlin.
Argensola [arᶄensō’la], Bartolome Leonardo
de (1562 —1631), og broderen Lupercio Leonardo
de A. (1559—1613), spanske digtere, skrev med Horats
som forbillede formfuldendte satiriske o. a. digte;
B. skrev ogsaa historiske arbeider, bl. a. et afsnit
af Aragons historie.
Argenson [aržãsõ’], gammel fr. adelsslegt.
1. Marc René, marki af A. (1652—1721), under Ludvig XIV
chef for det parisiske politi, 1718—20 storseglbevarer
og præsident for finansraadet. —
2. Hans søn René Louis, marki af A. (1694—1757), var
1744—47 udenrigsminister, men har gjort sig mest bekjendt
som forfatter af memoirer og diplomatiske skrifter. —
3. Hans broder, Marc Pierre, greve af A. (1696—1764),
var 1743—57 krigsminister. Da ban forsøgte at styrte
Mme de Pompadour, blev han, tiltrods for at Ludvig XV
selv satte pris paa ham, forvist til sit gods Ormes. —
4. Marc René Marie, marki af A. (1771—1842), foregaaendes
sønnesøn, gjorde som ung tjeneste som adjutant under
Lafayette. Trak sig 1792 tilbage til privatlivet. Baade
under restaurationen og under Ludvig Filip tilhørte
han i deputeretkammeret oppositionen.
Argent [aržã’] (fr.), penge, betegner paa en kursseddel,
at der findes kjøbere til den kurs, ved hvilken A. er
tilføiet; modsat L. (lettres, breve) eller P. (papirer),
hvormed betegnes sælgere.
Argentamin, opløsning af ætylendiaminsølvfosfat,
bruges istedetfor helvedessten, især ved gonorrhoe.
Argentan (af lat. argentum), d. s. s. nysølv, s. d.
Argentan [aržãtã’], by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Orne, 53 km. s. f. Caen, ved Ornes øvre løb, med
ca. 6500 indb.
Argenteuil [aržãtøj’], by i Nordfrankrige, depart.
Seine-et-Oise, ved Seine, 6 km. n. f. Paris, med ca. 18000
indb. Asparges-dyrkning; vinavlen naar her sin
polargrænse.
Argentin.
1. Fint fordelt metallisk tin, der benyttes til sølvtryk
paa vævede stoffe.
2. En masse til kold forsølvning af messing og kobber.
Argentina el. den Argentinske republik (før de
Forenede stater ved La Plata-elven), forbundsrepublik
i Sydamerika, strækker sig fra 22° til den sydlige del af
Ildlandet el. 55° s. br. og fra 56° til 75° v. l. Grw.
Grænser: vest og syd til Chile (vestgrænse Anderne),
nord til Bolivia og Paraguay (grænseelv Paraguay med
Pilcomayo), øst til Brasilien, Uruguay (grænseelv Uruguay)
og Atlanterhavet. Efter den sidste grænseregulering i
1902 (se nedenfor) og nøiagtigere opmaaling antages
landets størrelse at være ca. 2950000 km.2
Naturlig beskaffenhed: 1. Egentlige A.: Længst
i vest, ved Anderne, er landet et høiland, forøvrigt
væsentlig et stort lavland. Man deler dette lavland i tre
dele: a. Sletten nord for Saladoelven: i nord chaco’en:
store skoge, i vest flere steder frugtbart land (Tucuman
v. f. øvre Salado, Rio Pasaje o. a.), ogsaa i øst ved Paraná
og Paraguay frugtbart (n. f. Santa Fé), forøvrigt mest
græssletter. b. Sletten syd for Saladoelven til Patagonien
kaldes pampas (sletterne): flade, tørre græssletter, enkelte
steder saltstepper, sydlige del tørrest med mange
saltsjøer, mange steder formelige skoge af 3 m. høie tidsler.
Næsten midt i A., paa pampas, et isoleret fjeldparti (Sierra
de Cordoba, Sierra de San Louis o. s. v.). c. Sletten øst
for Paraná, mellem denne og Uruguay: ganske frugtbar
med skoge og opdyrket land. — 2. Patagonien er
væsentlig et høiland, som i flade, brede, græsbevoksede
terrasser sænker sig fra Andesbjergene ned mod
Atlanterhavet. Høilandet gjennemskjæres mange steder af dybe
kløfter, gravet af elvene.
Hovedelvene er Paraná og Paraguay, som efter
sit sammenløb kaldes Paraná. Ved sit udløb i sjøen
danner denne den brede elvemunding La Plata, som
optager fra øst Uruguay. Fra vest: Pilcomayo og Vermejo,
bielve til Paraguay, og Salado, bielv til Paraná.
I Patagonien er de største elve Rio Colorado, Negro og
Santa Cruz.
Klima. Længst i nord er den aarlige middeltemperatur
+ 22° C. Det indre land har varme somre
og kolde vintre, kystlandet mildt havklima. I Buenos
Ayres er middeltemperaturen for aaret + 17.4° C., for jan.
+ 24.3 ° C., for juli + 10.4 ° C. I sydligste del af staten
(Ildlandet) er aarets middeltemperatur + 6° C. Det indre
sletteland lider af tørke, medens kysten, det nordlige og
østlige har tilstrækkelig regn; i A. regner det mest om
sommeren; svære regnskyl s^rlig i nov. bevirker
oversvømmelser. Sydøstvind ved La-Plata-elven ofte 7
maaneder i træk, hyppig orkaner (pamperos) fra Anderne.
Dyr. I nord jaguar, puma o. s. v., ellers mange
gnavere (flodsvin o. s. v.) og strudse. Paa de store
græssletter en masse faar (over 120 mill.), hornkvæg og heste.
Planter. I nord og øst skoge, hvorfra flere
værdifulde træsorter. Af dyrkede planter merkes: Hvede
(særlig i øst), mais, lin, lucernegræs, runkelroer; i nord
desuden kaffe og bananer, i Tucuman sukkerrør, i
Mendoza (i vest) vin. Fjeldene er mangesteds rige paa
metaller: sølv, guld, jern o. s. v.: men disse rigdomme
udnyttes lidet. Paa sletterne salt og salpeter. —
Industrien bestaar væsentlig i forædling af kvægavlens og
akerbrugets produkter: mataderos (slagterhuse), frigorificos
(fryserier), garverier o. s. v.
Handel. Efter en nedgang i 90-aarene som følge af
en finanskrise i 1890 er omsætningen i de senere aar
vokset voldsomt. Samlet omsætning i 1901 1020 mill,
kr., i 1905 1900 mill. kr. (indførsel 740 mill, kr., udførsel
1160 mill. kr.). Indførsel væsentlig industriartikler,
udførsel i 1905: hvede (310 mill, kr.), uld (230 mill, kr.),
huder, frosset kjød o. s. v. Størst omsætning med
England, Tyskland, Forenede stater, Frankrige, Italien. —
Sjøfart. Ca. 7.5 mill, tons damp- og 0.6 mill, tons
seilskibe anløber A.s havne, Buenos Ayres, Rosario o. s. v.;
dampskibsfart paa Paraná og Paraguay, mange veie og
jernbaner (over 20000 km.), handel over fjeldene med
Chile og Bolivia.
Befolkningen er nu over 5 mill, (i 1869 1.8 mill.).
Den store øgning skyldes indvandringen (siden 1857 over
2.4 mill.). Over halvdelen af de indvandrede er italienere,
saa kommer spaniere, franskmænd o. s. v.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
