Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argonauter - Argonne, Forêt d' - Argos (Panoptes) - Argos (by) - Argostoli - Argot - Arguelles, Agostin - Arguin, se Agadir - Argument - Argun - Argus, se Argos (Panoptes) - Argusøine - Argyll - Argyll-shire - Argyraspider - Argyri - Ordbøgerne: A - attendance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Argonauter, i de græske sagn deltagerne i et tog til
Kolchis. Jason (s. d.), en kongesøn fra Jolkos i Thessalien,
fik af sin farbroder Pelias, hersker i Jolkos, befaling til at
hente det gyldne skind (se Frixos) i Kolchis (i andre sagn
Aia) i det fjerne østen. Han faar til dette tog bygget sig skibet
Argo, efter hvilket han og de venner, han samler til
deltagelse i toget, kaldes a. Blandt deltagerne nævnes Herakles,
Kastor og Polydenkes, Meleagros, Nestor, Orfeus, Pelens,
Theseus og Tydens o. m. a. Paa seiladsen til Kolchis
oplevede heltene mange eventyr og bestod talrige kampe
(sagnet er i de senere fremstillinger meget udsmykket).
De befriede den blinde konge Fineus for forfølgelse af
harpyjerne; til løn lærte han dem at slippe igjennem
Symplegaderne (s. d.). De naaede saa Kochis, hvor Jason
vandt skindet; ogsaa paa hjemveien udstod de mange
gjenvordigheder. — Sagnet gav i oldtiden stof til mange
digteriske fremstillinger, f. eks. et epos af Appollonius
og et af Valerius Flaccus.
Argonne, Forêt d’ [fåræ’ dargå’n], Argonner-skogen,
Frankrige, et skogklædt og uveisomt høidedrag (311 m.)
i n.ø., ca. 25 km. v. f. Verdun, omsluttet af elven Aisne
i v. og s. og dens bielv Aire i ø. og n., med en
udstrækning af ca. 50 km. fra s.ø. til n.v. Gjennemskjæres af
jernbanen Rheims—Verdun. Bekjendt fra kampene 1792.
Argos (Panoptes, den altseende, oftere i lat. form
Argus), i de græske sagn søn af Agenor (jordfødt), sterk og
altskuende, fordi han har øine overalt (deraf «argusøine»).
Hera satte A. til at vogte paa Io (s. d.); men Zeus paalagde
Hermes at befri Io og dræbe A., hvilket ogsaa lykkedes.
Argos, Grækenland, hovedstad i prøv. Argolis paa
Morea (Peloponnes), ca. 4 km. fra havet med ca. 10 000
indb. Ruiner af oldtidens A.
Argostoli, Grækenland, hovedstad paa øen Kefalonia
i vest, med ca. 10 000 indb. Har god havn og
sjøkrigsskole. Norsk vicekonsul under generalkonsulatet i Piræus.
Argot [argó] (fr.), navn dels paa det sprog, som
forbrydere taler for ikke at blive forstaaet af andre, dels
paa det, som har udviklet sig indenfor bestemte
samfundsklasser, f. eks. haandverkere, soldater o. s. v.
Arguelles [arge’ljes], Agostin (1776—1844), sp.
statsmand, var 1808—14 medlem af cortes og sluttede
sig til de liberale, hvorfor han efter Ferdinand VII’s
hjemkomst 1814 dømtes til fængsel og forvisning. Efter
revolutionen 1820 kom han paa fri fod og var 1820—21
indenrigsminister. Da den frie forfatning 1823 atter
blev ophævet, flygtede han til England, men kom, efter
at have faaet amnesti, tilbage 1832 og blev paany
medlem af cortes. 1837 blev han præsident for kongressen
og 1841 formynder for dronning Isabella.
Arguin, se Agadir.
Argument (lat.), bevisgrund. Argumentation,
samlingen af argumenter, bevisførelse. Argumentere,
føre et bevis ved argumenter Argumentum ad
hominem, se Ad hominem.
Argun, Sibirien, Amurs sydlige kildeelv, udspringer
fra den kinesiske sjø Kulun el. Dalai nor og danner fra
den russiske fæstning Abagaitujevsk grænsen mellem
Sibirien og Mongoliet. Ca. 850 km. lang.
Argus, se Argos (Panoptes).
Argusøine, billedligt udtryk om mistænksomme, alt
iagttagende øine (se Argos).
Argyll (Argyle) [āgai’l], adelstitel for det skotske hus
Campbell.
1. Archibald, greve af A. (1598—1661),
var en af lederne for de skotske presbyterianere, men
blev dog 1641 af Karl I udnævnt til marki. Under
borgerkrigen sluttede han sig først til Karl I, senere til
Cromwell; benaadedes straks efter restaurationen 1660
af Karl II, men anklagedes kort efter som «kongemorder»
og blev henrettet. —
2. Hans søn Archibald, greve af A., fik som ivrig tilhænger
af Stuarterne sin faders konfiskerede godser tilbage,
blev chef for livgarden og senere skatkammerlord. Anklaget
for høiforræderi flygtede han 1681 til Nederlandene, deltog
senere i Monmouths oprør, blev fanget og henrettet 1685. —
3, Hans søn Archibald, greve af A. (1648—1703),
hørte til det parti, der 1688 tilbød Vilhelm III af Oranien
den engelske trone, fik derpaa sine fædrenegodser tilbage
og blev 1701 hertug. —
4. Hans søn John, hertug af A. (1678—1743), optraadte som
dronning Annas modstander og blev derfor afskediget af
krigstjenesten. Georg I betroede ham straks efter sin
tronbestigelse 1714 kommandoen over de tropper, som
skulde knuse det stuartske oprør, og da A. 1715 havde
beseiret dem ved Sheriffmuir i Skotland, ophøiedes han
til peer, hertug af Greenwich og generalfelttøimester.
Efter 1742 at have været med paa at styrte Robert
Walpole blev han selv minister. —
5. George John Douglas Campbell, hertug af A.
(1823—1900), fik 1847 sæde i overhuset. Han tilhørte
Whiggerne, blev 1852 lordseglbevarer, 1855—58
generalpostmester, 1859—66 atter lordseglbevarer og 1868—74
generalsekretær for Indien i Gladstones ministerium og
1880—81 paany lordseglbevarer. Ved sin død var han
hofmarskalk for Skotland, lordløitnant og medlem af
geheimeraadet. Skrev bl. a. «India under Dalhousie and
Canning» (1865), «Scotland as it was and as it is» (1887,
2 bd.), «What is science?» (1898) o. fl. —
6. Hans søn John Douglas Sutherland-Campbell, hertug
af A. (1845—), egtede 1871 Louise (datter af dronning
Victoria), var 1878—83 generalguvernør i Kanada og
1868—78 og 1895—1900 medlem af parlamentet. Har
skrevet «Viscount Palmerston» (1892) og «Queen
Victoria, her life and empire» (1901).
Argyll-shire [agai’lžiə] el. Argyle, Skotlands vakreste
og næststørste grevskab, omkring Firth of Lorne paa
vestkysten, 7 962 km.2 med ca. 75 000 indb. (ca. 9 pr. km.2).
A. er ved sterke indskjæringer af havet (lochs) opdelt i
mange halvøer (Cantire i syd) og øer (Mull, Coll, Tiree,
Staffa (med Fingalshulen), Islay, Jura o. fl.), som er
gjennemskaaret af dybe, smale dale (glens). Fiskeri,
faareavl, turisttrafik er vigtige næringsveie, men ikke
akerbrug, da kun 1/8 af jorden er dyrkbar. Hovedstad
Inveraray paa vestsiden af Loch F3me ca. 65 km. n.v.
f. Glasgow.
Argyraspider (græ., sølvskjoldbærere), en afdeling
af den makedoniske falanks, hvis skjolde var beslaaet
med sølvblik, Alexander den stores kjernetropper.
Argyri (argyriasis, argyrosis), en mørk, graablaa
farvning af huden og slimhinderne, som fremkommer ved
indvendig brug af sølvforbindelser. Tilstanden, som
nu træffes sjelden, efterat anvendelse af sølvholdige
lægemidler er blevet mindre almindelig, er uhelbredelig.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
