Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 457-458 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ari Mársson - Arimasper - Arimathîa (Arimathæa), se Rama - Arinbjørn herse - Arinos - Arion fra Methymna - Arion, se Skogsnegl - Arioso, se Arie - Ariosto, Lodovico Giovanni - Ariovistus - Arisch - Ariske sprog, se Arier og Indoeuropæiske sprog - Aristagoras - Aristaios - Aristarchos fra Samos - Aristarchos fra Samothrake - Aristarchos fra Tegea - Aristeides - Ordbøgerne: A - attifer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ari Mársson, isl. høvding i slutningen af 10 aarh.,
der ifølge de islandske sagaer skal have været den første
europæer, som kom til Amerika, omtr. 985.

Arimasper kaldte grækerne et skytisk folk, som de
tænkte sig bosat i egnen ved Uralbjergene, og som de
fortalte mange sagn om.

Arimathîa (Arimathæa), se Rama.

Arinbjørn herse fra Firdafylke, kjendt for sin
hengivenhed for Erik Blodøkse og dennes sønner, skildres
tillige som en trofast ven af Egil Skallagrimssøn; faldt
sammen med sin fostersøn Harald Graafeld i Slaget ved
Hals paa Jylland 969. Om ham har E. S. digtet sin
«Arinbjarnarkviða», hvoraf dog lidet er bevaret.

Arinos, Brasilien, elv i staten Matto Grosso,
udspringer paa det bekjendte vandskil ved byen
Diamantino, omtr. midt i Sydamerika. Løber mod nordvest
og kaldes efter sammenløbet med Juruena (fra sydvest)
Tapajos, som er et af Amasonelvens største tilløb fra syd.

Arion fra Methymna paa Lesbos, levede omtr. 600 f. Kr.
og opholdt sig bl. a. længe hos den kunstforstandige
Periandros, tyran i Korinth. Han skrev lyriske digte
bestemte til at opføres af kor, navnlig dityramber til
Dionysos’ pris (intet bevaret). Et sagn beretter, at
da nogle sjømænd, han seilede med fra Tarent, kastede
ham i sjøen for at faa hans eiendom, bar delfinerne
ham til land, lokket af hans sang og spil.

Arion, se Skogsnegl.

Arioso, se Arie.

Ariosto, Lodovico Giovanni (1474—1533), ital.
digter, knyttet til hertugfamilien d’Estes hof i Ferrara,
stod i venskabsforhold til flere af tidens store bildende
kunstnere og var selv i sin kunst en udpræget
renaissancens mand.

Ariosto. (Tegnet af Tizian.)

Hans berømte digtning «Orlando furioso», hvis emne er
hentet fra de mere og mere eventyrlig udsmykkede sagn om
Karl den store og hans paladiner, havde paa italiensk
grund sine forløbere i Luigi Pulcis groteskkomiske
heltedigt «Il Morgante maggiore» og Boiardos ridderlige
epos «Orlando innamorato». A. fortsatte, hvor Boiardos
digt var blevet afbrudt, med at keiser Karl griber ind
i Orlandos (Rolands) og Rinaldos strid om den skjønne
hedenske prinsesse Angelica ved at love hende til den
af de to, som udmerkede sig mest i kampen mod saracenerne,
og hans epos har sit navn efter den episode, hvor Orlando
bliver afsindig, da han faar vide, at Angelica har egtet
den unge saracener Medoro og flygtet med ham. Det store
digt, der er skrevet i skjøntklingende vers, har ingen fast,
sammenhængende handling, det er en hel verden af brogede
billeder, en række livfulde og vidunderlige beretninger
om bedrifter og elskov, lunefuldt kjedet i hverandre.
Det viser A. som den mesterlig malende skildrer, fantasirige
fortæller og ironiske aand; han smiler af sine heltes
overvældende gjerninger. Ikke i sine beretninger, men
i sin aand er digtet nationalt italiensk. En opfatning
gaar ud paa, at dets grundidé var kampen mellem
kristendom og muhammedanisme, mellem vestens og
østens verdener, og slutningen, hvor den kristne jomfru
Bradamante beseirer hedningen Ruggiero og egter ham,
har været tydet som den kristelige idés triumf over den
hedenske. Betegnende er det, at de tre store italienske
epos med emner fra Karl den stores og hans kristne
heltes kampe med muhammedanerne er skrevet just, da
disse gjennem tyrkerne gjorde sit sidste store
fremstød i Europa. A. forherligede i sit digt familien
d’Este, som dog ikke forstod at paaskjønne sin hofpoet.
I senere aar var han leder af Ferraras hofteater, skrev
komedier og har ogsaa skrevet satirer og lyriske digte.

Ariovistus, en germansk høvding, som paa opfordring
af flere gallerstammer drog ind i Gallien, men
benyttede anledningen til at gjøre erobringer der.
Gallerne søgte nu hjælp mod ham hos Julius Cæsar, der slog
ham 58 f. Kr. i det nuværende Elsass; han selv undslap.

Arisch, el, ægyptisk by ved Middelhavet i den
nordøstlige del af Sinaihalvøen, ved mundingen af Vadi el
Arisch (jødernes «Ægyptens bæk») i tyrk. guv. af samme
navn. Grænsefæstning mod Syrien, erobret 1799 af
franskmændene, men gjenerobret samme aar af englændere
og tyrker.

Ariske sprog, se Arier og Indoeuropæiske sprog.

Aristagoras fra Milet, svigersøn af Histiaios (s. d.)
og tyran i Milet efter H., bevægede de joniske stæder
paa Lilleasiens vestkyst til den opstand, som førte til
perserkrigene (omtr. 500 f. Kr.).

Aristaios (græ., den bedste gud), i den græske
mytologi søn af Apollon, opdraget af Cheiron (s. d.), som
gud beskytter af jordbrug, kvæg- og biavl; undertiden
bruges A. som tilnavn for Zeus, Apollon el. Dionysos.

Aristarchos fra Samos (omtr. 260 f. Kr.), alexandrinsk
astronom, havde en rigtig opfattelse af jordens
dobbelte bevægelse og af fiksstjernernes enorme afstand
samt angav, hvorledes afstanden til solen og maanen
lod sig bestemme.

Aristarchos fra Samothrake (omtr. 222—150
f. Kr.), berømt filolog, levede i Alexandria som
prinseopdrager og forstander for biblioteket. Som discipel af
Aristofanes dyrkede han studiet af den ældre græske
litteratur, besørgede udgaver (navnlig en grundlæggende
udgave af Homer), og skrev kommentarer (angivelig 800);
hans arbeider er tabt, men gjennem skolierne (s, d.)
til Homer faar vi indblik i hans arbeides værdi.

Aristarchos fra Tegea (omtr. 450 f. Kr.), græ.
tragedieforfatter; skal have skrevet en «Asklepios» til
tak for, at han kom sig efter en sygdom.

Aristeides (Aristides), atheniensisk statsmand og
feltherre, bekjendt for besindighed og redelighed. Kjæmpede
med ved Marathon 490 f. Kr.; derefter spillede han en
stor rolle i staten, men da han vilde modarbeide
Themistokles’ planer om at skabe en sterk flaade, blev
han landsforvist ved ostrakismen 483.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>