Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 461-462 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aristokrati - Aristolochia, aristolochiaceæ, se Slangerodfamilien - Ariston - Aristoteles - Aristoxenos - Aritmetisk - Aritmetisk række - Aritmologi - Aritmometer, se Regnemaskine - Arius, se Arianere - Arizona - Arizona-rubiner - Ark, Noahs - Ark (kiste) - Ark, Pagtens - Ark (papir) - Ordbøgerne: A - aube ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I begge lande findes fremdeles et fødsels-a. med betydelig
politisk og social indflydelse. I Norge blev adelskabet
afskaffet ved en lov af 1821; men det havde da forlængst været
rod- og betydningsløst; derimod havde det under enevældet
udviklede bureaukratiske styre affødt et noksaa udpræget
embeds-a., hvis indflydelse dog mere var af faktisk end
privilegeret art og efterhaanden med de andre
samfundsklassers voksende politiske opdragelse er forsvundet.

Aristolochia, aristolochiaceæ, se Slangerodfamilien.

Ariston, et nyere slags spilledaase med noteskiver
af pap og til at skrue op med en nøgel.

Aristoteles (384—22 f. Kr.), græ. filosof og videnskabsmand,
f. i Stageira i Makedonien, søn af en makedonisk
hoflæge, studerede i Athen, navnlig filosofi hos Platon i
20 aar. 342—39 var han Alexander den stores opdrager;
335—23 levede han i Athen, hvor han lærte i gymnasiet
Lykeion, men flygtede, da man anklagede ham for
gudsfornegtelse, derfra til Chalkis paa Eubøa, hvor han
døde. — A. var ikke blot filosof, han omspændte hele
sin tids viden. I filosofien var han Platons discipel,
men frigjorde sig fra hans idélære (se Platon); han
tillægger ikke idéerne selvstændig tilværelse, men mener,
at de kun er til i og med tingene og er disses form;
og som stoffet søger at forene sig med formen, saaledes
ogsaa omvendt. Hans interesse for virkeligheden (modsat
Platon) fører ham til grundige studier af naturen, saa at
han maa siges at have grundlagt det videnskabelige
naturstudium (hovedverk «Historia animalium»).

Aristoteles.

Som udgangspunkt for sit filosofiske system skrev A. en
række arbeider over logik, der udmerker sig ved skarpe
begrebsbestemmelser. I etiken hævder A., at mennesket
skal stræbe efter lyksalighed, som han finder i dyden,
sjælens faste holdning midt imellem to yderligheder
(f. eks. tapperhed midt imellem feighed og dumdristighed,
«den gyldne middelvei»). I «Politika»(statslæren)
behandler A. spørsmaalet om denbedste statsform, som
ifølge hans mening er den, hvor de bedste (d. e. de
ved dyd, ikke blot ved fødsel og rigdom fremtrædende)
har herredømmet; allerbedst er den stat, hvor den
ene, der er alle andre overlegen i dyd og indsigt, har
herredømmet. «Politika» var underbygget ved en række
særafhandlinger om græske og fremmede staters forfatning;
af dem er kun den om Athen delvis bevaret og af betydning
for Athens forfatningshistorie, skjønt paa flere punkter
unøiagtig. — Ogsaa retorik og poetik behandlede A. i
bevarede verker. — I oldtiden havde man af A. baade
populære verker i samtaleform og verker i strengt
videnskabelig form; kun af den sidste art har vi skrifter af
ham (delvis optegnelser til forelæsninger). — Tilhængerne
af A.s filosofi kalder man peripatetikerne (s. d.). Ikke
blot i oldtiden, men ogsaa i middelalderen (skolastiken)
har A.s filosofi spillet en stor rolle.

Aristoxenos fra Tarent (omtr. 335 f. Kr.), græ.
filosof og musiker, var oprindelig pythagoræer, men
sluttede sig i Athen til Aristoteles’ skole; bevaret er af
ham en harmonilære og brudstykker af et verk om
rytme; tabt er mange andre verker, bl. a. en række
biografier. Han kaldte sjælen for legemets harmoni og
benegtede dens udødelighed.

Aritmetisk (græ.), tallære, læren om tallenes egenskaber
og regning med dem. Den elementære a. omhandler de
fire regningsarter, samt regning med potenser, rødder
og logaritmer. Politisk a. omhandler rente,
forsikringsmatematik o. l. Høiere a. kaldes ogsaa talteori.

Aritmetisk række el. a. progression er en rækkefølge
af tal, hvor forskjellen mellem to paa hinanden
følgende altid er den samme, f. eks. 3, 6, 9, 12. Summen
af alle rækkens led er lig leddenes antal gange den halve
sum af første og sidste led.

Aritmologi, læren om tallenes underfulde, hemmelige
egenskaber.

Aritmometer, se Regnemaskine.

Arius, se Arianere.

Arizona [œrižō’nə] (fork. Ariz.), Nordamerika, terr. i
den s.v. del af de Forenede stater, grænser mod Mexico
i syd og er forresten omgivet af staterne California og
Nevada (i vest), hvor elven Colorado danner grænsen,
af Utah i nord og New Mexico i øst. 292 710 km.² med
ca. 130 000 indb. (kun 0.44 pr. km.²), mest hvide
(især spansktalende mexikanere) og ca. 26 000 indianere
(navajo, moki, papap, apacher o. a.). Fra det 1200—2200
m. høie skogbevoksede Colorado-plateau i nord (med
udslukte vulkaner), hvorigjennem Colorado har skaaret
jordens mest storartede erosions-dale (cañons), sænker
A. sig mod s.v. til Rio Gilas terrasseland (300—800 m.).
A.s klima er tørt, i syd hedt og ørkenagtigt; jordbrug
er derfor næsten overalt afhængigt af kunstig vanding,
som giver rigt udbytte af almindelig frugt, tillige af vin
og sydfrugter. Stor kvægavl og rigdom paa kobber,
guld og sølv. Hovedstad Phønix i s.v. ved Rio Salado.
Vigtigste by: Tucson. Opdaget 1687 af jesuiter blev A.
1848 afstaaet af Mexico. Udskilt fra New Mexico som et
eget territorium 1863 har det uden at være stat en
repræsentant i kongressen, som dog ikke kan deltage i afst.

Arizona-rubiner [œrižō’nə-], et slags pyrop (varietet
af granat).

Ark, Noahs (lat. arca, kiste), det skib, Noah efter
bibelens beretning paa Guds befaling byggede, hvori han
selv, hans familie og repræsentanter for hele
dyreslegten frelstes fra syndfloden, 1 Mos. 6—8.

Ark, enkel gotisk kiste med rundt laag. Er lat. arca,
kiste (sml. Noahs ark).

Ark, Pagtens, Jahves ark, israeliternes største
helligdom, var en guldbeslaaet kiste, som indeholdt
lovtavlerne. Den opbevaredes først i tabernaklet, senere i
Salomo-templets allerhelligste, men fandtes ikke i det
eftereksilske tempel.

Ark, papir af bestemt format. Størst er colombier
og elefant (67.5 X 102.8 cm.). Mindre er liden elefant,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>