Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arm - Armacao - Armada - Armadale - Armagh - Armagnac (geogr.) - Armagnac (brændevin) - Armagnaker - Armansperg, Joseph Ludwig - Armatoler - Armatur - Armaturfabrik - Armbaand - Armbrøst - Armé - Armé, Den norske, se Norge - Armékommandoen - Armékorps - Armeniaca, se Aprikos - Armenien - Ordbøgerne: A - auferstehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke fast defineret. I hvirveldyranatomien anvendes
udtrykket i regelen kun paa abernes og menneskets forlemmer.
For de andre dyrerækkers vedkommende betegner a. i
vag almindelighed særlig gribe- og fastholdningsredskaber,
f. eks. blækspruters a., manæters a., sjøstjerners a.
Armacao, Brasilien, by i s.ø. paa øen St. Catharina.
Fiskeristation.
Armada (el. armadilla) (sp.) kaldes enhver væbnet
magt, særlig en krigsflaade. Naar der tales om a. eller
«den store a.», menes imidlertid altid den vældige flaade,
som den spanske konge Filip II 1588 udsendte mod
England, dels for at straffe Maria Stuarts henrettelse og
dels for at hevne sig paa dronning Elisabeth, fordi hun
havde hjulpet nederlænderne i kampen mod Spanien.
Den talte 130 store og 30 smaa krigsskibe, og havde under
Medina Sidonias befaling omtr. 30000 mand ombord.
En del af den blev ødelagt af englænderne under kampen
i Kanalen og resten af storme, da den forsøgte at gaa nord
om Skotland; enkeltvis drev fartøierne helt op til Norge.
Armadale [aə’mədēl], Skotland, havneby i grevsk.
Linlithgow, 3190 indb. Postkontor, telegrafstation.
Armagh [amā’], Irland.
1. Shire i nordøst, prov. Ulster, 1300 km.2
med 125 238 indb. (1901). Fladt og sumpet i nord,
bjergfuldt i syd, dyrkning af poteter, havre.
Betydelig kvægavl og lærredsindustri.
2) Hovedstad i A.shire, ved elven Callan, 7 588 indb. (1901).
Lærredsvæverier, handel. Mange huse af marmor, sæde
for 2 erkebiskoper, kat. seminarium, bibliotek,
sindssygeanstalt. A. var i middelalderen et berømt
sæde for geistlig lærdom.
Armagnac [armaña’k], Frankrige, landskab i sydvest
(Gascogne), nu væsentlig indlemmet i depart. Gers.
Den arm. greveslegt af dette navn, som oftere gjorde
sig bemerket i Frankriges historie, uddøde i 1497.
Armagnac [armaña’k], betegn. dels for en hvid vin fra
A. i Gascogne, dels for den heraf afdestillerede, lyse kognac.
Armagnaker [armanja’ker], en hær leietropper
opkaldt efter sin fører, grev Bernhard VII af Armagnac,
der i en del af hundredeaarskrigen var leder for det
antiburgundiske parti. Efterat freden var sluttet, vilde
a. ikke nedlægge vaabnene, men vedblev at streife om
i væbnede bander, hvorfor kronprinsen (den senere
Ludvig XI) førte en del af dem ind i Schweiz, hvor det
1444 kom til det blodige slag ved St. Jakob, hvor en
mængde af dem faldt, skjønt slaget var seierrigt for de
franske vaaben. En anden sværm trængte ind i
Tyskland, hvor de efterhaanden blev slaaet af de tyske
fyrster. Resten af a. forblev i Frankrige, udgjorde
kjernen af Karl VII’s «compagnies d’ordonance», der blev
spiren til de franske kongers staaende hær.
Armansperg, Joseph Ludwig, greve af (1787—1853),
bayersk statsmand, var 1814 gesandt i Wien, 1826—31
finansminister og fulgte 1832 med prins (kong) Otto til
Grækenland som raadgiver og statskansler. Allerede hans
tyske herkomst var nok til at skaffe ham talrige fiender,
og disse bevirkede, at han 1837 maatte trække sig tilbage.
Armatoler, oprindelig en slags milits i de
makedonisk-thessaliske bjergegne, oprettet af venetianerne
til forsvar mod osmanerne. En lang tid stod de i sultanens
tjeneste, men førte senere fra sine bjerge en uafbrudt krig med
tyrkerne, der kaldte dem klefter, d. e. røvere. Ved udbruddet
af den græske frihedskrig sluttede de sig til grækerne og
udmerkede sig i kampen ved sin tapperhed og vildhed.
Armatur (lat.).
1. (Milit.). Alt, hvad der hører til en soldats el. til
et krigsskibs udrustning.
2. (Tekn. og fys.). Alt tilbehør til en dampkjedel, saasom
kraner, manometer, vandstandsglas etc. Se forøvrigt Anker.
Armaturfabrik, mindre mekanisk verksted.
Armbaand, baand- el. ringformet armsmykke, hvis brug
i oldtiden var langt mere udbredt end nu, ligesom stadig
hos uciviliserede folk. Hos de germanske folk bares a. el.
armringe baade af mænd og kvinder (især i Danmark
haves en mængde fund af a. fra broncealderen); de bestod
ofte af spiralslyngede baand. De orientalske folk og
romerne brugte ligeledes a., ofte umaadelig pragtfulde.
I middelalderen blev a. udelukkende kvindesmykke.
Armbrøst (laasbue, flitsbue), t. Armbrust, er
forvansket, ved tilknytning til «arm» og «bryst», af
lat. arcubalista (arcus, bue, balista, kastemaskine).
 |
| Armbrøst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
