Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arsakider - Arsamas - Arsen - Arsenal - Arsengult, se Arsensulfider - Arsenik - Arsenikforgiftning - Arsenklorîd - Arsenmetaller - Arsensulfider - Arsensyre - Arsensyrling - Ordbøgerne: A - Ausschnitt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arsakider, navn paa den parthiske kongeslegt, som
256 f. Kr. under Arsakes I løsrev Parthien fra de
syriske Seleukider og grundede det parthiske rige. Den
sidste A. Artabanus IV styrtedes 216 e. Kr, af Sassaniden
Artaxerxes. Fra 150 f. Kr. til 428 e. Kr. herskede
en sidelinje af A., nedstammende fra Valarses i Armenien.
Til denne hørte kongerne af navnet Tigranes.
Arsamas, by i Mellemrusland, guv. Nischnei
Novgorod ved Teschal bielv til Oka. Ca. 12000 indb.,
fabrikation af læder og skotøi, handel med skind. Mange
kirker og klostre.
Arsen er et grundstof (kem. betegn. As), der
forekommer frit i naturen, men sedvanlig i forbindelse med
andre grundstoffe, særlig med metaller og svovl. Det
fremstilles ved ophedning af arsenkis uden luftens
adgang, hvorved arsenkisen spaltes i svovljern, som bliver
tilbage, og arsen, som sublimerer (FeAsS = FeS + As).
Det kan ogsaa fremstilles af arsensyrling (s. d.) ved
reduktion med kul. — Man kjender a. i flere allotrope
modifikationer: 1. Krystallinsk a. er staalgraat og
metalglinsende og saa sprødt, at det lader sig pulverisere.
2. Amorft a. kjendes i flere former, alt efter
dannelsesmaaden; man har saaledes baade gult, brunt og sortgraat
amorft a. — A. smelter ikke ved ophedning under alm. tryk,
men gaar direkte over i dampform; dampene er citrongule
og har en ubehagelig, løgagtig lugt. Foregaar
ophedningen i et reagensglas, afsætter dampene i den koldere
del af dette et metalglinsende speil af amorft a.
Derimod smelter a. ved ophedning under tryk og stivner
da ved afkjøling krystallinsk. Ved ophedning i luften
brænder a. til arsensyrling (s. d.). Baade grundstoffet
selv og dets forbindelser er meget giftige.
Om paavisning af arsen, se Arsenvandstof.
Arsenal, opbevaringssted for kanoner og haandskydevaaben
med tilbehør; det kan tillige indeholde
verksteder til fabrikation og reparation.
Arsengult, se Arsensulfider.
Arsenik bruges som betegnelse for visse arsenforbindelser.
Gul a. er saaledes d. s. s. auripigment, rød a.
d. s. s. realgar, hvid el. blaa a. d. s. s. arsensyrling.
Alm. a. (arsensyrling) anvendes hyppig i smaa doser
(nogle milligram) som indvendigt lægemiddel mod
blodfattigdom (hovedmiddel mod «perniciøs anæmi»),
tuberkulose, nervesmerter, visse ondartede svulster o. a.
Tillige hyppig mod hudsygdomme (ekzemer, psoriasis o.a.).
Sidstnævnte anvendelse skyldes en eiendommelig virkning
paa huden, som bl.a. ogsaa iagttages ved midlets ikke ualm.
anvendelse hos heste; de faar et smukt haarlag samt
godt huld og udseende. Tillige bliver de kraftigere.
Tilsvarende virkninger sees hos de saakaldte arsenikspisere
i Steiermark, Tyrol o. a. st., som ved tilvænning
efterhaanden kan taale op til et par decigram pro dose;
de bruger midlet for lettere at udholde de med
fjeldvandringer forbundne strabadser. — Som udvendigt
middel bruges a. forholdsvis sjelden hos mennesket
(i sterk koncentration som ætsmiddel, f. eks. af
tandlægerne for at dræbe tandnerver); hyppigere som
kreaturvask mod utøi o. a. hudsygdomme.
Arsenikforgiftning. Arsenik forekommer i mange
former i det daglige liv. Den anvendes til kreaturvask,
til rottegift, den findes i farver, navnlig grønne, som
bruges til farvning af tapeter, lampeskjerme, legetøi.
kunstige blomster o. s. v. Ved den akute a. optræder
en koleralignende diarrhoe med risvandsagtige
udtømmelser, opkastninger og sterke underlivssmerter.
Samtidig svimmelhed, hovedpine og hjertesvækkelse. Ofte
hududslet som ved nældefeber. Den bedste behandling
er hurtig maveudskylling. Som modgift anvendes
frisk fældt jernoksyhydrat, som faaes paa apoteket.
Ved den kroniske a. findes øienhindebetændelse, kronisk
mave-tarmkatarrh, ekzem, kraftesløshed, haaraffald,
søvnløshed. I England har arsenikholdigt øl fremkaldt
talrige beri-beri-lignende nervelidelser.
Arsenklorîd (arsentriklorid), kemisk forbindelse af
arsen og klor (AsCl3), er en farveløs, giftig vædske, der
kan fremstilles ved forbrænding af arsen og klor.
Arsenmetaller er forbindelser mellem metalloidet
arsen og visse metaller, saasom kobolt, nikkel, jern
o. fl.; findes i naturen. Paa kunstig maade fremstilles
a. ved ophedning af arsenvandstof (AsH3) med metallet,
hvorved dannes arsenmetal og frit vandstof, idet
metalatomet Bytter plads med vandstofatomet.
Arsensulfider er kemiske forbindelser af arsen og
svovl.
1. Arsendisulfid (AS2S2) forekommer i
naturen som mineralet realgar, men fremstilles ogsaa
kunstig ved ophedning af arsen og svovl. Det danner en
rubinrød masse, som ved knusning giver et pommeransgult
pulver; det er uopløseligt i vand, letsmelteligt
og brænder ved ophedning i luften til arsensyrling
og svovlsyrling. Det gaar i handelen under navn af
realgar, rød arsenik, arsenrubin, rubinsvovl,
sanderak o. fl.
2. Arsentrisulfid (As2S2) findes ligeledes i naturen
som auripigment eller fremstilles kunstig enten ved
ophedning af arsen og svovl, arsensyrling og svovl
eller ved fældning af en opløsning af arsensyrling
med svovlvandstof. Det er citrongult, letsmelteligt,
uopløseligt i vand og brænder ved ophedning i luften
til svovlsyrling og arsensyrling. Det gaar i
handelen under navn af auripigment, arsengult,
oripigment, operment, kongegult o. fl.
Det anvendes som gul malerfarve samt til fjernelse af haar
paa huder i garverierne. Rhusma er en blanding af
arsentrisulfid og læsket kalk, der benyttes til at befri
huden for haar.
3. Arsenpentasulfid (AS2S5) findes
ikke i naturen, men kan fremstilles analogt med de to
andre svovlforbindelser ved ophedning af disse eller
arsen med en passende mængde svovl. Det er citrongult,
letsmelteligt og uopløseligt i vand.
Arsensyre, kemisk forbindelse af arsen, surstof og
vandstof (H3AsO4), fremstilles ved oksydation af
arsensyrling med salpetersyre og danner farveløse krystaller,
som er let opløselige i vand. Saltene kaldes arsensure
salte eller arsenater.
Arsensyrling (arsensyrlinganhydrid, arsentrioksyd),
kemisk forbindelse af arsen og surstof (As2O3),
forekommer i naturen og dannes ved røtsning af forkjellige
arsenholdige malme, idet arsenet da forbrænder til
arsensyrling. Den friskt fremstillede a. danner glasagtige,
farveløse eller svagt gullige stykker, der ved længere
tids opbevaring bliver ugjennemsigtige og porcellænsagtige
paa grund af en langsom krystallisation. A. er
tungt opløselig i vand, og denne opløsning maa antages
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
