Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 497-498 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arv - Arva - Arvalbrødrene - Arve (bot.) - Arve (geogr.) - Arveafgift - Arvedals grube - Arvefæste - Arvefølge - Arvefølgekrig - Arvelighed - Ordbøgerne: A - avenge ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som legatar betragtes enhver, som ved testament er tillagt
en bestemt gjenstand eller en bestemt formuesfordel (f. eks.
eftergivelse af gjæld) enten uden noget ansvar for afdødes
gjæld, eller blot med ansvar for en bestemt gjæld. —
Arvefald. Arven er falden, d. e. gaaet over til
arvingerne ved arveladerens død, uden at nogen
tiltrædelseserklæring fra disse om at overtage arven forlanges. —
Arvingerne kan overtage a. og gjæld efter arveladeren,
men har ogsaa efter forordning af 8 april 1768 adgang
til at begjære boet behandlet af skifteretten med den
følge, at arvingerne intet ansvar har for gjælden, men
erholder overskuddet, og saadan skiftebehandling skal
ske, naar der i boet er umyndige eller fraværende
arvinger (se Skifte). — Overenskomster om a.,
arvepagter. A., som endnu ikke er falden
(ventendes a.), kan hverken afhændes eller pantsættes;
derimod kan myndig arving med virkning for sine arvinger
give afkald paa saadan a. mod eller uden vederlag.
Ligesaa kan en arvelader ligeoverfor sine slegtsarvinger
forpligte sig til ikke at oprette testament eller overfor
en i testament indsat arving forpligte sig til ikke at
tilbagekalde eller ændre testament (oprette ugjenkaldeligt
testament). Den sidste overenskomst, der fortrinsvis
kaldes arvepagt, bør for sikkerheds skyld oprettes i
testamentsformer. Falden a. kan kun under visse
betingelser afhændes (arvelovens § 74); afkald paa saadan
a. har den virkning, at vedkommende ansees død før
arvefaldet, saa hans arvinger optræder i hans sted.

Mod den økonomiske og sociale berettigelse af a. har
været reist sterke indvendinger. Navnlig er fremhævet,
at a. bidrager til at opretholde den ulige kapitalfordeling
og letter ansamling af store kapitaler paa enkelte hænder,
samt at a. sætter folk istand til uden egen produktiv
virksomhed at leve paa foregaaende slegters arbeide.
Naar dog a. endnu intetsteds er afskaffet, forklares dette
foruden ved faste nedarvede forestillinger navnlig ved, at
adgangen til at efterlade resultatet af sit arbeide til
slegten er en virksom spore til arbeidsomhed og
sparsomhed. I de senere aar viser der sig dog en tendens
til at inddrage til bedste for staten en del af
arvekapitalen ved at beskatte a. (se Arveafgift).

Arva, nordligste komitat i Ungarn, 2077 km.² med
84950 indb. (mest slovaker). Bjergfuldt, opfyldt af
forgreninger af Karpaterne, gjennemstrømmes af A., bielv
til Waag. Produkter: ved, havre og hamp, kvægavl i
fjeldene. Hovedstad Alsó-Kubin, 2000 indb.

Arvalbrødrene (fratres arvales), et presteskab
(12 mand) i det gamle Rom. Paa høire Tiberbred et stykke
udenfor Rom har man (1777 og senere) fundet en række
marmortavler (nu i Thermemuseet i Rom) med dette
presteskabs protokoller (fra 14—241 e. Kr.). De feirede
aarlig i mai en fest for Dea Dia.

Arve, et navn, som er blevet anvendt paa flere bot.
slegter, væsentlig tilhørende nellikfamilien, saaledes sagina,
arenaria, cerastium, stellaria, halianthus, samt paa
anagallis af aurikelfamilien.

Almindelig arve.

Arve [arv], Frankrige, liden elv i depart. Haute
Savoie, udspringer paa Cal de Balme, gjennemstrømmer
Chamonixdalen, falder ud i Rhone nær Genf, fører ofte
betydelige vandmasser (oversvømmelser).

Arveafgift, en afgift, der af arvingerne skal erlægges
af arvens nettobeløb. De nærmere regler om a. findes
for Norges vedk. i l. om afgift af arv af 8 april 1905.
Arveafgiftens størrelse fastsættes af stortinget for hver
budgettermin. Efter skattekundgjøreise af 31 mars 1906
udgjør den af arv til slegtninge i ret nedstigende linje
fra 1—4 pct. efter beløbets størrelse, af arv til forældre
4 pct., af arv til visse nærmere slegtninge 6 pct., af al
anden arv 10 pct.

Arvedals grube, en af Røros verks gruber, beliggende
i Røros herred ret v. f. Jensvold jernbanestation, 142 km.
fra Trondhjem, i en høide af 856 m. o. h. Gruben, der
blev opdaget i 1657, tilhører samme leie som den kort
ovenfor værende Kongens grube. Den har væsentlig ført
svovlkis og først faaet større betydning, efterat der i 1886
blev bygget en 9 km. lang jernbane til Tyvold station.
Den løses af en stol. Arvedals stol, ved hvis munding
er bygget store vaskerier etc.

Arvefæste, en form for jordleie, navnlig for tomteleie,
hvorefter jord er fæstet ikke blot for fæsterens eller
hustrus levetid, men for et eller flere led eller for
hele slegten. — Saafremt a., hvad ikke sjelden er
tilfældet, ikke er knyttet til slegten, men er tænkt at
skulle være stedsevarigt og afhændeligt, handles der i
virkeligheden om en form for overdragelse til eiendom.

Arvefølge (arvegangsorden).

1. Efter norsk lov (se Arv) tilfalder arv en afdøds
slegtninge og egtefælle i en i arvelovens 1 kap. bestemt orden.
Slegtninges arveret er i nedstigende og opstigende linje
samt i første sidelinje ubegrænset af fødsler eller led,
men ellers begrænset til 7de led. Arveberettiget er
foruden dem, som lever ved arveladerens død, tillige de,
som da er undfanget, forsaavidt de fødes levende.
Udenfor egteskab fødte børn tager arv efter moderen og
hendes slegtninge, men ikke efter faderen og hans
slegtninge, medmindre de er lyst i kuld og kjøn.
For tiden er der en sterk bevægelse oppe i Norge for
ogsaa at give børn, født udenfor egteskab, arveret
efter faderen og hans slegtninge. —

2. Den kgl. a. er efter den norske grl. § 6 lineal og
agnatisk, saaledes at kun i lovligt egteskab født mand af
mand kan arve, at den nærmere linje gaar foran den
fjernere, og den ældre i linjen foran den yngre.

Arvefølgekrig, navn paa forskjellige europæiske
krige, ført paa grund af, at der ved en fyrstes
død optraadte forskjellige prætendenter, som hver
for sig støttedes af interesserede magter.
De mest bekjendte a. er den spanske a. 1701 — 14,
den polske 1733—35 og den østerrigske a. 1740—48.

Arvelighed betegner i biologien det forhold, at
individernes sjælelige og legemlige egenskaber
gjenfindes hos deres afkom. Ved en nøiere
undersøgelse af arvelighedsforholdene vil man
finde, at individernes fysiske karakterer

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>