Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Asien
- Ordbøgerne: B
- baden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Langs Ishavet ligger øde tundraer, uden andet
plantedække end mose og lav, og hvor tælen kun tør op øverst
i jorden en kort tid paa sommeren. Tundraen begrænses
mod syd, omtrent ved den 60 breddecirkel, af en
vidtstrakt skogregion, med fremherskende bartrær.
Søndenfor skogregionen igjen træffes kornbeltet, i Vestsibirien
tildels temmelig snart steppen (Kirgisersteppen).
Monsunstrøget, hvor Japan kan opvise en palmeart, og den
indiske verden (halvøer som øer) har tropisk urskog,
udmerker sig ved sin kolossale rishøst. Her vokser
kamfertræet paa Borneo og den malajiske sagopalme, og
den indiske rotang-liane leverer det saakaldte spanskrør.
Bambusrør, tiktræ, sukkerør og kaneltræ kjendetegner
ogsaa dette omraade. Kina er rabarberens og teens hjem.
I de høieste dele af Midtasien trives intet planteliv.
Mange steder i Midtasien bruges tørret møg som
brændemateriale. I Vestasien bemerker vi cederen og
daddelpalmen.
Hvad dyrelivet angaar, saa er Midtasiens skogbare
vidder tumleplads for hjorder af vilde jak og antiloper.
Monsunstrøgets tropiske skoge huser mange abeslegter
og talrige rovdyr; i dette strøg har tigeren sit hjem.
Den indiske elefant og brilleslangen hører Sydøstasien,
særlig Forindien, til. Silkeormen har sit hjem i Kina.
I Vestasien kommer løven nu ikke længere vest end til
Eufrat. Kamelen spiller en vigtig rolle baade i Vestasien
og i enkelte dele af Midtasien. Vestasien hjemsøges af
græshoppesværme. I Nordasien er særlig Kamtsjatka
rigt paa bjørne, og sobel og maar, hermelin og polarræv
hører ligesom renen til dyreverdenen i dette helte.
Befolkningen udgjør antageligvis omtrent 826 1/2
mill, mennesker, altsaa gjennemsnitlig 19 paa hver km.2
 |
| Aino. |
Særlig tæt (over 200 paa hver km.2) er folkemængden
i det kinesiske lavland og i Hindostan. I monsunstrøget
alene bor over 9/10 af hele Asiens befolkning, og her
findes talrige storbyer, enkelte med over 1 mill. indb.
Næsten mennesketomme er store dele af de midt- og
vestasiatiske høilande og af Nordasien. Asien, som
betragtes som menneskeslegtens vugge, er nu for
størstedelen den mongolske folkeraces hjem.
|
| Afghaner. |
Midtasien, Nordasien og Østasien er væsentlig befolket af
mongolske folk. Som to tunger strækker de indogermanske folks
bostrøg sig, en bredere fra Sortehavet til den Bengalske
bugt (iranere, indere) og en smalere gjennem det sydlige
af Sibirien (europæere). I Lilleasien bor osmaner, i
Arabien og Syrien semiter, paa Dekan dravider, paa Malakka
og de ostindiske øer malajer. I religiøs henseende er
Asien delt mellem muhammedanere i vest og buddhister i
øst; de mødes omtrent ved den 90de meridian. Det
sydsibiriske folkehelte med indvandring fra Europa tæller
den største sammenhængende kristne befolkning.
Det nordligste og nordøstlige Asien opviser hedenske
stammer, ligesaa Borneo, Celebes og Filippinerne.
Inderne er for største delen brahmadyrkere, malajerne
er muhammedanere.
I verdenshandelen staar Asien, trods sin størrelse og
tiltrods for at det huser over halvdelen af
menneskeheden, tilbage baade for Europa og Amerika. Dets
samlede vareudførsel anslaaes (for 1904) til omtr. 6 milliarder
kroner, altsaa omtrent som de Britiske øers. Det er de
britiske besiddelser, fremfor alt Forindien, som leverer
det største bidrag til verdensforbruget. Dernæst Kina
og Japan, og det nederlandske Indien.
Forlængst har de moderne færdselsmidler (jernbane
og dampskib) og de moderne medelelsesmidler (post og
telegraf) ogsaa holdt sit indtog i Asien, fra hvilken
verdensdel den europæiske menneskehed i oldtid og
middelalder har modtaget saa mange kulturbidrag og
fremskridt. I mange dele af Asien hersker dog endnu
fortidens primitive fremkomstmidler. Et mere udviklet
jernveisnet har alene Forindien. Russisk Asien har
vigtige linjer paa begge sider af det Kaspiske hav. Den
transkaspiske jernbane gjennem Vestturkestan er over
Tasjkent knyttet sammen med det rus. banenet
(nordenom Aralsjøen til Orenburg). Endnu vigtigere er
den sibiriske jernbane, som knytter det østeuropæiske
jernbanenet til det østasiatiske, og over Omsk, Tomsk, Krasnojarsk
og Irkutsk, søndenom Baikalsjøen fører til Charbin, hvor
den grener sig i en linje til Vladivostok ved det Japanske
hav og en til Dalni ved det Gule hav. Japan har allerede
8000 km. jernbane, det Kinesiske rige kun 6000,
deri medregnet den mantsjuriske del af den store
sibiriske Stillehavsbane. Vestasien har af jernveie kun
smaastykkerne fra Jaffa til Jerusalem, Beirut til Damaskus
og de for en fremtidig gjennemgangslinje til Indien
overordentlig vigtige lilleasiatiske linjer fra vestkysten
indover. — Aabningen af Suezkanalen (1869) har i mægtig
grad fremmet sjøforbindelsen mellem Europa og Syd- og
Østasien. Bombay, Colombo (og Point de Galle), Singapore,
Honkong og Jokohama er vigtige dampskibsknudepunkter.
Af de asiatiske lande, som endnu er selvstændige stater,
er det kun Japan som udfolder en større kraft. De andre,
Kina, Siam, Afghanistan og Persien, synes alle at være
for svage til i længden at kunne staa imod de europæiske
magters stadig dristigere paatryk. Alle disse
sidstnævnte stater har despotisk styre, idet antydning til
reformer i konstitutionel retning i Persien og Kina
endnu ikke har ført til resultater. Keiserdømmet Japan
er derimod et konstitutionelt monarki. De to europæiske
stater, som har den største magt i Asien, er Rusland og
England. Rusland har i løbet af 300 aar erobret Nordasien
[1]
[1]
bâfre, bâfrerie ⓕ f, æderi.
bâfrée ⓕ f, ædelag.
bâfreur ⓕ m, storæder.
bag — ⓣ Rücken m, der Hintere — ⓔ back(side) — ⓕ (bagside) dos m; (rumpe) derrière m. Præp og adv — ⓣ hinter, hinten — ⓔ behind — ⓕ derrière, I sammensætn. — ⓣ hinter- — ⓔ back, hind — ⓕ arrière-, de derrière.
bag ⓔ sæk; pose: putte i sæk; nedlægge; lægge sig i poser, bagman skræppekar. bagpipe sækkepibe.
bagage — ⓣ Bagage r, Gepäck n — ⓔ luggage — ⓕ bagage m.
bagarre ⓕ f, virvar.
bagatel — ⓣ Kleinigkeit, Bagatelle f — ⓔ trifle, bagatelle — ⓕ bagatelle, vétille f, rien m.
bagben — ⓣ Hinterbein n — ⓔ hind leg — ⓕ jambe, patte f, pied (m) de derrière.
bagbord — ⓣ Backbord m — ⓔ port (larboard) — ⓕ bâbord.
bage — ⓣ backen — ⓔ bake — ⓕ cuire.
bagefter — ⓣ, hinterher — ⓔ behind; (om tid) after(wards) — ⓕ (præp) après; (adv) plus tard.
bager — ⓣ Bäcker m — ⓔ baker — ⓕ boulanger m. bager-ovn — ⓣ Backofen m — ⓔ (baker’s) oven — ⓕ four m.
bageri — ⓣ Bäckerei f, Backhaus n — ⓔ bake-house, bakery — ⓕ boulangerie f.
bagerst — ⓣ hinterst — ⓔ hindmost; farthest back (behind) — ⓕ dernier; postérieur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0284.html
