Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 523-524 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asmodæus - As-moll, se As og Toneart - Asmund Grankellssøn - Asmundsen, Jakob Hveding, Rosa Anna Charlotte og Sigurd - Asnières-sur-Seine - Asnyk, Adam - Asoka, se Açoka - Asov - Asovske hav - Asp (træ) - Asp (fisk) - Aspaas, Svend - Asparaginsyre - Asparagus, se aspargesplanten - Aspargesplanten - Ordbøgerne: B - baguier ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Engelen Rafael binder ham tilsidst, og Sara bliver
gift med Tobias. I den senere Talmud-litteratur (fra
ca. 350 e. Kr.) optræder A. under navnet Aschmedai
som dæmonernes fyrste; han fordriver i Salomos
skikkelse denne fra hans trone («Jeg, prædikeren var konge
i Israel»), indtil kongen har gjort bod (iflg. et sent
kaballistisk skrift: Emek Hammélech, « Kongedalen»).
Dette sagn om A. og Salomo beror væsentlig paa en
sammenkjedning af et gammelt indisk eventyr med det
græske sagn om Seilenos’ tilfangetagen. Dette sidste og
A.-sagnet danner grundlaget for middelalderens vidt
udbredte Merlin-sagn, som igjen bl. a. har affødt en række
norske og islandske sagn om marmælen, saaledes
allerede i Halvs saga, ca. 1300.

As-moll, se As og Toneart.

Asmund Grankellssøn, kong Olav Haraldssøns ven
og Asbjørn Selsbanes banemand, blev sysselmand over
en del af Helgeland og levede i fiendskab med den
høiættede Haarek af Thjotta, der tidligere havde havt hele
Helgeland i forlening. Med hensyn til skjønhed, styrke
og legemlige færdigheder gjaldt A. G. for den tredje i
Norge næst efter Haakon den gode og Olav Trygvessøn.

Asmundsen, Jakob Hveding (1841—), n. skuespiller,
debuterede 1859, var væsentlig knyttet til scenen i
Bergen, spillede baade vaudevilleroller og anstandsfigurer;
forlod scenen 1886. — Hans hustru Rosa Anna
Charlotte A., f. Baldani (1848—), n. skuespillerinde,
debuterede 1865, var ligeledes væsentlig knyttet til den
bergenske scene, meget anvendt, gjorde med sit friske
humør og sin gode stemme lykke i operetter og
syngestykker og skabte en god holbergsk Pernille; fratraadte
1903. — Deres søn, Sigurd A. (1871—), n. skuespiller,
debuterede 1891; har fra Nationalteatrets oprettelse i
1899 været knyttet til dette.

Asnières [aniæ’r] -sur-Seine, by i Frankrige, depart.
Seine, 2 km. n.v. f. Paris’ ringmur, 31336 indb. (1901).
Baadbyggerier, fabrikation af trævarer, parfumer,
reiseartikler o. s. v. Byen, som er et yndet udflugtssted for
pariserne, har mange villaer og forlystelsessteder.

Asnyk, Adam (1838—97), polsk digter, pseudonymet
El... y, en af lederne af den polske revolution 1863,
undkom, da opstanden blev slaaet ned, til Galizien,
hvor han senere levede i Krakau. Revolutionens
ulykkelige udfald fremkaldte hans pessimisme. Som digter
var han den fine lyriker med dybt følte, melodiske
digte, skrev ogsaa skuespil.

Asoka, se Açoka.

Asov [azå’f], by i Sydrusland, de donske’ kosakkers
land, nær udløbet af Don, 25488 indb. Fiskeri og
handel (korneksport). A. var tidligere en sterk fæstning.
Hed i oldtiden Tanais, kaldtes senere Tana. Den blev
tyrkisk 1471, russisk 1739.

Asovske hav, egentlig en bugt af det Sorte hav og
forenet med dette ved et smalt stræde, Kertsj, mellem
halvøerne Krim og Taman. 37 600 km.² Det har lave
bredder, dog lidt høiere i nordvest, er grundt og fuldt
af øer; fiskerigt. Liden skibsfart, hyppige storme.
Saltholdighed 1.2 pct. Dets vigtigste havn er Taganrog.

Asp (populus tremula), træ tilhørende pilefamilien,
med rank stamme og lysegraa bark. Bladene er runde,
glatte og tandede med fra siden fladtrykt stilk, hvilket
bevirker, at bladene «skjælver» ved mindste vindpust.
Blomsterne, som springer ud før bladene, er tvebo og
sidder i indtil 10 cm. lange rakler i enden af grenene.
Blomsterdækket er meget reduceret og danner en skaal,
der i hanblomsterne omgiver de talrige støvbærere, i
hunblomsterne frugtknuden med de lyserøde 3—4-fligede
ar. Under hver blomst sidder et mørkebrunt, fliget og
rand haaret rakleskjæl. A. er alm. fra de sydligste til de
nordligste egne af landet. Anvendes navnlig i
fyrstikfabrikationen.

Asp.

Asp (aspius rapax), Europas største til karpefamilien
(underfamilien leuciscinæ) hørende fiskeart; kan opnaa
en vegt af 8 à 9 kg., hos os indtil 6 kg., og er i modsætning
til saagodtsom alle andre til familien hørende arter en glubsk
rovfisk. Tilhører navnlig Sydøsteuropa og forekommer hos os
kun i Glommenvasdragets nederste dele, navnlig i Øieren
med Lerelven og Nitelven, hvor den benævnes blaaspol.
Optræder stimvis kun i legetiden, der indtræffer om vaaren
efter isløsningen, ellers kun enkeltvis.

Aspaas, Svend (ca. 1735—ca. 1810), n. bergmand og
bondepraktiker, f. i Guldalen, kom tidlig i Røros verks
tjeneste, hvor hans medfødte tekniske talent hyppig
anvendtes ved bro- og bergbygningsarbeider, ligesom han
ogsaa konstruerede et sindrigt pumpeverk for gruber.
I 1803 blev han verkets første overbygmester.
Forfærdigede ogsaa flere praktiske nytte- og
husgeraadsgjenstande.

Asparaginsyre, aminoravsyre, kemisk forbindelse af
kulstof, vandstof, surstof og kvælstof (C₄H₇NO₄), er en
organisk syre, som findes i runkelroemelasse og dannes
ved kogning af eggehvidestoffe med syrer eller alkalier.
Hvid, krystallinsk, opløselig i vand. Dens amid er
asparagin, C₄H₈N₂O₃, som først blev paavist i
asparges, men senere fundet udbredt i mange planter, navnlig
i spirerne af erter og bønner, i runkelroer (sml.
asparaginsyre) samt i altæarod (kaldes derfor ogsaa altæin).
Asparagin synes at være af betydning i plantens stofskifte.

Asparagus, aspargesplanten, s. d.

Aspargesplanten (asparagus officinalis) er en fleraarig
urt af konvalfamilien. Fra den vandrette rodstok udgaar
der grønne, sterkt grenede, overjordiske skud, hvis yderste
forgreninger er fine og naaleformede.
Kulsyreassimilationen udføres her af dette stængelsystem,
idet bladene kun er meget ubetydelige skjæl. Røde bærfrugter.
Aspargesplanten er egentlig en strandplante, den vokser
hos os f. eks. ved Kristiania og Tønsberg, vistnok
oprindelig forvildet. Benævnelsen «asparges» anvendes
mest paa de unge skud, før de er blevet grønne. Disse
benyttes i husholdningen. Den kræver solrigt, varmt
voksested og en meget dybt bearbeidet, næringsrig jord.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>