Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astragel - Astraia - Astral - Astrallampe - Astrallys - Astralolje, se Keiserolje - Astrantia, se Stjerneskjerm - Astrid - Astrid - Astrilder - Astrofotografi - Astrofotometri - Astrofysik - Astrolatri - Astrolog - Astronom - Ordbøgerne: B - balzan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Astragel (astragalus), slegt af de erteblomstredes
familie. Urter med uligefinnede blade og mangefrøet
belgfrugt, som er mer eller mindre fuldstændig torummet
paa grund af, at rygsømmen er vokset indad og danner
en skillevæg. Hos os 3 arter, hvoraf de blaablomstrede
a. alpinus og a.oroboides tilhører fjeldegnene, medens den
langt grovere a. glycyphyllus kun findes i de laveste og
sydlige egne og væsentlig østenfjelds. Den har gule
blomster og en sødlig, om lakris mindende smag af bladene.
Astraia, i den græ. mytol. datter af Zeus og Themis,
ofte identificeret med Dike (s. d.); sattes op paa
himmelen som stjerne («Jomfruen»); fremstilles med en vegt
og en stjernekrans.
Astral (astralisk) (lat.), hvad der angaar eller hidrører
fra stjernerne. Teosofien og spiritismen forstaar ved a.,
hvad der tilhører den verden eller det plan (a.-planet),
som ligger mellem det fysiske og det «mentale» plan. —
A.-aander var ifølge middelalderens dæmonologi faldne
engle, afdødes sjæle eller af ilden opstaaede aander, som
svævede mellem himmel, jord og helvede. A.-legeme
var ifølge nyplatonikerne o. a. et let, usynligt legeme,
som opholdt sig i mennesket, var sjælens egentlige bærer
og fortsatte sit liv efter menneskets død for omsider
at opløses; spiritismen forstaar ved a. menneskets
andet, æteriske legeme.
Astrallampe, en lampe med ringformet oljebeholder,
som er forbundet med vægerøret gjennem to smale rør,
hvorved opnaaes, at oljebeholderen ikke, som ved de
almindelige lamper, kaster generende skygge nedad.
Opfundet 1804 af Bordier-Marcet.
Astrallys, det lysskjær, mest fremtrædende i melkeveien,
som sees i stjerneklare nætter og vistnok hidrører
fra utallige fiksstjerner, som er saa langt borte,
at man ikke kan se dem enkeltvis.
Astralolje, en fin sort petroleum, se Keiserolje.
Astrantia, se Stjerneskjerm.
Astrid, gammelt n. kvindenavn, d. Estrid. Opstaaet
af ældre Asfriðr, eg. asekvinde (oldn. áss, as, gud, og
friðr, kvinde).
Astrid.
1. Datter af Erik Bjodaskalle paa Oplandene,
Trygve Olavssøns hustru og Olav Trygvessøns moder,
blev paa sin flugt til Gardarike fanget af sjørøvere og
solgt i trældom, men løskjøbtes senere af bonden Loden
fra Viken, hvem hun egtede.
2. Olav den helliges dronning, en frilledatter af
Olav Skotkonung, opholdt sig efter sin mands død i
Sverige sammen med datteren Ulfhild. Herfra støttede
hun sin stedsøn Magnus (den gode) med raad og daad og
fulgte ham til Norge, hvor hun siden boede til sin død.
Astrilder er en populær benævnelse for en hel del
indbyrdes temmelig forskjellige smaafugle (pragtfinker),
tilhørende finkernes underfamilie.
Astrofotografi, fotografering af himmellegemer. Paa
det sted i kikkerten, hvor billedet dannes, er i en lukket
kasse anbragt en lysfølsom plade (film), som kan
eksponeres i kortere eller længere tid, medens kikkerten ved
hjælp af et urverk følger stjernens gang. Ved a. optages
kart over stjernehimmelen med millioner af lyspunkter,
og maalinger udføres bekvemt paa pladerne. Disse er
dog langt følsommere for det sterkt brydbare (violette)
end for det svagt brydbare (røde) lys.
Astrofotometri, maaling af stjerners «størrelse», d. e.
lysstyrke i forhold til en enheds-stjerne, f. eks. Vega,
hvis lys da sættes = 1.0. Stjerner af 2.0 størrelse er 1
klasse svagere end enheden; ved 0.0 forstaaes 1 klasse
lysere, 0.3 er 7/10, - 1.5 er 2 1/2 klasse lysere end
enheden. Man regner, at lysstyrken ændres ca. 2 1/2 (2.51)
gange pr. størrelseklasse, saa at en stjerne af 6.0
størrelse er ca. 100 gange svagere end en af 1.0 st.
Se Astronomiske instrumenter.
Astrofysik, den gren af astronomien, som udforsker
klodernes fysiske beskaffenhed ved spektralanalyse og
fotometri. De mest kjendte observatorier for a. findes
i Potsdam og i Meudon.
Astrolatri, stjernedyrkelse.
Astrolog, stjernetyder; astrologi, stjernetyderi, et
foster af overtroen, den «kunst» af stjernernes stilling
at forudsige menneskers skjæbne. Det gjaldt at finde
det punkt, horoskopet, i dyrekredsen, som var i opgang
i fødselsøieblikket.
 |
| Wallensteins horoskop, stillet 1608 af Johannes Kepler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
