Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ate - Ateisme - Atelektase - Ateles, se Klamreaber - Atelier - Atellaner - A tempera, se Tempera - A tempo - Aterman - Aterom - Atessa - Ateuchus sacer - Ath - Athabasca - Athabasker - Athalarik - Athalia - Athamas - Ordbøgerne: B - banne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned til jorden. Hos tragikerne opfattes hun som
hevnerinde af uret og skyld og nærmer sig altsaa Nemesis.
Ateisme, ateist. A. betyder gudsfornegtelse; en
ateist benegter, at Gud er til. I videre betydning
bruges ordet a. om alle anskuelser, som forkaster den
gjængse eller officielt vedtagne betragtning om Gud.
I denne forstand blev f. eks. de ældste kristne kaldt a.
af sine hedenske landsmænd, fordi de negtede at deltage
i den romerske statsreligions officielle religiøse kultus.
Ogsaa senere tider har anvendt ordet i denne udvidede
forstand. I snævrere og nøiagtig betydning betegner a.
kun de anskuelser, som benegter, at der eksisterer en
Gud. Da forestillingerne om Gud imidlertid er forskjellige
i de forskjellige religioner og religiøse anskuelser,
vil anvendelsen af ordet a. ifølge sagens natur variere
med disse. Begrebet a. er saaledes i og for sig negativt;
sit positive indhold faar det ud fra bestemmelsen af
Guds væsen (jfr. denne art.).
Atelektase, sygelig sammenfalden, mangelfuld
luftfyldning af lungen. Optræder tildels hos nyfødte,
enten fordi barnet ikke har kraft nok til at foretage
aandedrætsbevægelser, eller fordi luftveiene er tilstoppede
af slim. Den i senere alder opstaaede a. kan dels bero
paa lignende aarsager, dels paa tryk paa lungen
(vædskeansamlinger, svulster).
Ateles, se Klamreaber.
Atelier [atəljé] (fr.), verksted, særlig en kunstners
verksted; paa norsk kun i sidste betydning.
Atellaner, folkeskuespil i oldtidens Italien, benævnt
efter byen Atella i Kampanien, hvor de særlig dyrkedes.
A. var lystspil med faste masker (Maccus, et graadigt,
sanseligt fæ, Pappus, den gamle, der stadig bedrages,
Bacco, en skvadronør), skildrende livet i smaabyer i
Italien. A. indførtes i Rom (henved 200 f. Kr.) som
efterspil, dyrkedes kunstmæssig af Novius og Pomponius.
A. fortsattes i den italienske commedia dell’ arte
(en udløber deraf er vore pantomimer med staaende figurer).
Navnet gjenoptaget i dansk litteratur af C. Ploug (s. d.).
A tempera, se Tempera.
A tempo el. tempo primo (ital.) betegner i
musiken, at det oprindelige tempo atter skal indtræde.
Aterman, ugjennemtrængelig for varmestraaler.
Aterom, svulster i huden, opstaaet ved udvidning af
en haarsæk paa grund af tillukning af dennes
udførselsgang. Indeholder en ostet masse bestaaende af
overhudsceller og kolestearin. Findes hyppigst i haarbunden.
Er godartede. Ateromosi, se Arteriebetændelse.
Atessa, by i Italien, prov. Chieti (Abruzzerne).
Uldvæverier, 10223_indb. (1901).
Ateuchus sacer, «den hellige torbist». Hører til
familien scarabæidæ og indenfor denne til coprophaga,
«gjødseldyrene». Har hjemme i Middelhavslandene.
Størrelse, bygning og farve som en stor skarnbasse.
Forbenene graveredskaber med flade, takkede skinneben
og uden fødder; de andre ben med kølleformede, krumme
skinneben og sterkt reducerede fødder. — Han og hun
danner i fællesskab en kugle af gjødsel, omtr. 5 cm.
stor. Med den triller de afsted; den ene gaar foran og
trækker med sine krumme bagben, den anden skubber
bagpaa med forbenene, indtil de naar en plet løs jord.
Her graves kuglen ned, efterat hunnen først har lagt
et eg deri. For hvert eg dannes en ny kugle. — A. s.
spillede en vigtig rolle i de gamle ægypteres dyrekultus,
af dens væsen og bygning udledede de en interessant
symbolisme. Man berettede, at dyret rullede kuglen fra
øst mod vest: kuglen betegnede jorden, dyret selv var
solen, de skarpe takker paa dets hoved solstraalerne. —
Man troede, at alle individer var hanner; som en race
sterktpansrede hanner anvendtes de som symbol paa
krigerstanden. — Denne sidste opfattelse fandt vei til
Rom, og de romerske krigere bar ringe med stene, hvori
den hellige torbist var udmeislet. — De gamle ægyptere
puttede dyret ind under ligdragten paa sine døde. Paa
den hellige Apis’ tunge maatte der være et billede af
den. — Den var helliget Osiris. Billedet af den skræmte
dæmonerne, vernede mod sot og død. — Den blev
malet paa sarkofagerne, hugget ud i mægtige
klippeblokke, skaaret i fine gemmer.
Ath, by i prov. Hennegau, Belgien, hovedstad i et
arrondissement, 11201 indb. (1904). Industri i bomuld,
silke, hansker. Knudepunkt paa jernb. Lille—Bruxelles.
Athabasca [œþəbœskə], elv i brit. Nordamerika,
kommer fra Klippefjeldene, hvor den gjennemstrømmer det
vigtige A.-pas, og falder efter et 1000 km. langt løb ud
i A.-sjøen, 14400 km.2 50 km. bred og 310 km. lang.
A. er en af kildeelvene til den store Mackenzieelv. —
Landet om A., Peace River og flere andre elve kaldtes
før A. territorium; det var et distrikt rigt paa skog og
pelsdyr, dobbelt saa stort som Norge, men blot med
6—8000 indb., mest indianere. Nu (1905) er territoriet
delt, og den vestlige del er tillagt prov. Alberta, og den
østlige del prov. Saskatchewan.
Athabasker (Athapasker) el. Tinne omfatter en flerhed
af de største indianerstammer i Nordamerika og har i
sine afsidesliggende territorier kun i forholdsvis ringe
grad lidt under de europæiske kolonisters fremtrængen.
A. falder i 3 grupper: en nordlig hovedgruppe,
af hvilken særlig merkes Chippewyans, Ahtua, Kutchin-
og Kenai-folk, ved Mackenzieelven og Yukon indtil
Hudsonsbugten i ø. og Mississippi i s.; en sydlig gruppe,
bestaaende af Navaho, Apache og Lipan, i Arizona, Ny
Mexico, det sydvestlige Texas og det nordlige Mexico;
en stillehavsgruppe, omfattende Hupa, Kwalhhioqua o. fl.
smaa tildels uddøde stammer i Kalifornien, Oregon og
Washington.
Athalarik, østgotisk konge, blev 526 ved morfaderen
Theodorik den stores død konge i en ung alder, medens
moderen Amalasuntha (s. d.) var den virkelige regent.
Da hun vilde opdrage ham paa romersk vis, tvang
goterne igjennem, at han blev myndig. Han hengav sig
straks til udsvævelser og døde allerede 534.
Athalia, datter af Israels konge Achab, gift med kong
Joram af Juda, bemægtigede sig efter sin søn, kong
Ahasjas’ mord, herredømmet i Juda og lod alle mandlige
medlemmer af kongehuset dræbe undtagen Ahasjas’
etaarige søn Joas, som holdtes skjult af presterne.
A. begunstigede Baals-dyrkelsen, myrdedes derfor at
presterne, og Joas, som blev konge, gjenindførte
Jahve-dyrkelsen. Racine har skrevet en tragedie A.
Athamas, i de græske sagn konge i Orchomenos,
gift med Nephele, der fødte ham Frixos (s. d.) og Helle,
derefter med Ino (s. d.). Juno slog ham med vanvid,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
