Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atlantis - Atlas (græ. mytol.) - Atlas (anat.) - Atlas (geogr.) - Atlas (tekstil) - Atlaskspat - Atlaskved - Atlet - Atlungstad gaard - Atløen - Atmiske vindroser - Atmometer - Atmosfære - Atna - Atnesjøen - Atol, se Koralrev - Atoll Mala - Atom - Ordbøgerne: B - barboter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. ikke langt fra Herakles’ støtter; han fortæller om
dets størrelse og rigdom, og at det sank i havet paa ét
døgn; allerede i oldtiden ansaa man hans fortælling for
en ren myte.
Atlas (græ. mytol.), søn af titanen Iapetos, broder til
Prometheus og Epimetheus; man tænkte sig ham
støttende himmelen med sit hoved og sine hænder, forat
den ikke skulde falde ned over jorden; hans opholdssted
forestillede man sig i det fjerne vesten. Senere
identificerede man ham med bjergkjeden A. og sagde, at
han havde været konge i vesten, men var blevet forstenet
af Perseus med medusahovedet. Herakles kom til ham,
da han skulde hente Hesperidernes æbler, og bar et
øieblik himmelen for A. — A. nævnes som fader til Kalypso
og Pleiaderne.
Atlas, den øverste halshvirvel (se Menneskets anatomi).
Atlas, Nordafrika, et 2 à 3000 km. langt og 2—400
km. bredt fjeld parti, som i flere parallele kjeder strækker
sig fra Atlanterhavet i nordøstlig retning til den Lille
Syrte gjennem Marokko, Algerie og Tunis (s. d.). Medens
Afrika forresten er et udpræget tafelland, er A.
kjedebjerge, som i tertiærtiden og tidligere har været udsat
for en sterk foldning. A. er nemlig et led i det vestlige
Middelhavs foldezone, ligner i bygning Apenninerne og
hører derfor geologisk og orografisk nærmest sammen
med fjeldene i Sydspanien og Italien, fra hvilke de kun
skilles ved 2 grunde og sent dannede sunde: «En fremmed
fra norden paa afrikansk jordbund.» A., som er noget
lavere end Alperne og ikke naar snegrænsen, danner i
regelen 2 parallelkjeder:
1. I sydvest Høie Atlas med A.s høieste top Ari Ajasch,
4300 m. (omtr. midt i Marokko), og Anti-Atlas (ca. 3 à 4000 m.).
2. I det nordøstlige Marokko Lille Atlas el. Rif (indtil
1800 m.) langs kysten til Gibraltarstrædet ret overfor
Mellem-Atlas (indtil 4000 m.).
3. I Algerie Tell-Atlas (indtil 2308 m.) langs kysten
ligeoverfor Store- el. Sahara-Atlas (indtil 2330 m.),
hvilke løber sammen i Tunis (indtil 1 590 m.).
I Algerie udvikler sig mellem parallelkjederne et
steppeplateau (800—1100 m. i øst-vest) med talrige større og
mindre saltsjøer uden afløb, saakaldte Schotts. A. falder
steilt af mod Middelhavet, som nær kysten har en dybde
af 2 à 3000 m., og mod Sahara, hvor der i det sydøstlige
Algerie endog forekommer depressioner indtil - 29 m.
Atlas (atlask), et glinsende tøi, særlig fint i silke,
fremkommet ved en meget løs binding af traadene,
saaledes at rendingen sees paa et længere stykke. Det
væves oftest 8-skaftet.
Atlaskspat el. atlasksten, en fintraadig varietet
af kalkspat med silkeglans.
Atlaskved, satinved, en fællesbenævnelse paa
forskjellige europæiske og tropiske trær (ferolina guyanensis,
sorbus torminalis o. fl.), der anvendes ved finere
snedker- og dreierarbeider. Paa samtlige fremkommer
ved polering silkeglans.
Atlet (græ., deltager i en veddekamp) kaldte grækerne
en mand, som uddannede sit legeme til at tage del i de
store offentlige idrætsøvelser og veddekampe, navnlig i
brydning, diskoskastning m. m.; uddannelsestiden var
lang og besværlig; øvelser, diæt og regelmæssigt liv
krævedes. Atletiken blev et helt studium.
Atlungstad gaard i Stange herred, Hedemarkens amt,
af skyld 81.69 mark med 4 husmandspladse. Den smukke
bebyggelse, der skyldes den nuværende eier, Carl Wedel
Jarlsberg, skriver sig fra slutten af 1870-aarene.
Atløen, en 38 km.2 stor ø i Askvold herred, Nordre
Bergenhus amt. 523 indb.
Atmiske vindroser, tabeller eller figurer, som viser
den gjennemsnitlige størrelse af vanddampenes tryk
(eller antal gram vanddamp i 1 cm.3) ved de forskjellige
vindretninger.
Atmometer, atmidometer, fordunstningsmaaler,
evaporationsapparat, instrument til at maale den mængde
vand, som i en vis tid fordunster fra en vandflade eller
fra jorden.
Atmosfære, den luftmasse, som omgiver jorden, en
blanding af flere gasarter samt vanddamp. Indholdet
af vanddamp varierer sterkt, fra næsten O til 4
volum-pct. Den tørre luft indeholder ved jordens overflade
78.03 vol.pct. kvælstof, 20.99 surstof, 0.94 argon, 0.03
kulsyre samt i mængder mindre end 0.01 vol.pct.
vandstof, neon, helium, krypton, xenon, ozon, ammoniak og
muligens endnu flere gasarter. Luftens vegt frembringer
et tryk, som maales med barometeret, og som paa hvert
sted uophørlig forandrer sig som følge af luftens
bevægelser (vind). Ved jordens overflade er barometerstanden
gjennemsnitlig 760 mm. kviksølvhøide, svarende
til 1033.3 gram pr. cm.2 (1 atmosfæres tryk). Opad
aftager trykket og beregnes at være 4 titusendedele heraf
i 50 km. høide. 1 liter tør luft ved O° og 760 mm.
tryk veier 1.293 gram. Ved jordoverfladen er temperaturen
i gjennemsnit for hele jorden og hele aaret 14.4° C.
Den aftager opad med 1° for omtrent hver 180 meter.
Af forskjellige lysfænomener kan sluttes, at a. naar mindst
til 2—300 km. høide. Dens tæthed aftager opad, og der
kan ikke være nogen skarp grænse mellem a. og det
tomme verdensrum. Fænomerne i atmosfæren er
gjenstand for den videnskab, som kaldes meteorologi. Paa
solen og de større planeter har man iagttaget a., paa
maanen og de smaa planeter, ogsaa Merkur, er der
ingen eller ialfald kun en meget tynd a.
Atna, en elv, der danner afløb for Atnesjøen, som
den forlader straks ovenfor gaarden Atnebroen,
gjennemstrømmer Atnedalen og falder i Glommen ved Atnosen,
lige overfor Atna station paa Hamar—Trondhjemsbanen.
Atnesjøen (Atnsjøen), en 9 km.2 stor indsjø, 710 m.
o. h., sydøst for fjeldpartiet Rondane i grænsen mellem
Hedemarkens og Kristians amter.
Atol, se Koralrev.
Atoll Mala, havneplads paa Malediverne, brit. Ostindien.
Atom. De i naturen forekommende stoffe kan ved
en række fysikalske operationer, navnlig destillation og
udkrystallisation, opdeles i de saakaldte kemisk rene
forbindelser, der er kemiens udgangspunkter.
Saaledes er destilleret vand et saadant stof. Til forskjel
fra andre stoffe koger et kemisk rent legeme ved konstant
temperatur og fryser ved konstant temperatur. Saaledes
vil en vis mængde vand ved destillation koge ved samme
temperatur, ligegyldigt hvor meget der er tjernet ved
destillationen. Endvidere vil det ved dampenes
fortætning erholdte vand i enhver henseende have samme
egenskaber som det til destillationen anvendte vand.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
