Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atom - Ordbøgerne: B - barboter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ganske lignende er forholdene ved frysningen. I regelen
danner blot kemisk rene forbindelser krystaller. Af
forskjellige fysikalske og kemiske grunde tænker man
sig alle stoffe bestaaende af overordentlig smaa dele,
molekyler. Et kemisk rent legemes særlige egenskaber
forklares derved, at alle dets molekyler er lige i
enhver henseende; i de blandede stoffe er derimod
molekylerne forskjellige. De ovennævnte fysikalske
operationer, hvorved kemisk rene legemer udskilles af
blandinger, bestaar altsaa i at udsortere alle lige molekyler.
Molekylernes absolute vegt i vædsker og gasarter kan
man vistnok teoretisk beregne, men kun med omtrentlig
nøiagtighed; de viser sig herved overordentlig smaa.
Deres relative vegt lader sig derimod fastsætte nøiagtig
ved forskjellige fysikalske metoder (se nærmere herom
under Molekyl). Ved denne sammenligning sættes af
visse grunde surstofgasens molekyl til 32. Vandets molekyl
f. eks. veier i forhold hertil 18.
De fleste kemisk rene legemer kan under forskjellige
heldige omstændigheder, som ved gjensidig paavirkning,
under indflydelse af varme, lys, elektricitet o. l., gaa
over til nye kemisk rene legemer, der altsaa besidder
andre konstante koge- og smeltepunkter og
overhovedet andre fysikalske egenskaber end de oprindelige
stoffe. Saadanne processer kaldes kemiske reaktioner.
Saaledes gaar en blanding af vandstofgas og
surstofgas ved ophedning over til vand. Kogsalt gaar
ved en elektrisk strøm over til metallet natrium og gasen
klor. Forsøger man ved kemiske reaktioner af et kemisk
rent stof at erholde to eller flere nye kemisk rene stoffe,
støder man tilsidst paa en grænse, nemlig
grundstoffene eller elementerne, der altsaa er kemisk
rene stoffe, som det ikke paa nogensomhelst maade er
lykkedes at dele i to eller flere kemisk rene legemer.
Omvendt kan man af to eller flere grundstoffe ved
kemiske reaktioner danne de andre kemisk rene legemer,
som derfor kaldes kemiske forbindelser. Saaledes
gaar klor og natrium ved gjensidig paavirkning let
over til kogsalt. Undersøger man i en saadan kemisk
forbindelse vegtforholdet mellem dets grundstoffe,
støder man paa to høist merkelige kjendsgjerninger,
der danner det vigtigste grundlag for atomteorien.
En kemisk forbindelse indeholder nemlig altid, ligegyldigt,
under hvilke forhold den er dannet, grundstoffene
i et aldeles bestemt, uforanderligt forhold; saaledes
indeholder vand altid 8 vegtdele surstof paa 1 vegtdel
vandstof. Danner et grundstof flere kemiske forbindelser
med et andet grundstof, staar de vegtdele af det sidste,
der forbinder sig med en og samme vegtdel af det
første, i forhold til hverandre som hele enkle tal.
Saaledes danner kulstof to kemiske forbindelser med
surstof, nemlig kuloksyd og kulsyre. I det første kommer
4 vegtdele surstof paa 3 vegtdele kulstof; i det sidste 8
vegtdele surstof paa 3 dele kulstof. Surstofmængderne
i de to forbindelser forholder sig altsaa som 1 til 2.
For at forklare disse forhold har man opstillet
atomteorien, hvorefter molekylerne atter er sammensatte af
atomer, der ikke ved noget middel videre kan deles.
Alle atomer i et grundstof antages ens i enhver
henseende og besidder altsaa alle den samme, uforanderlige
vegt, forskjellig fra atomerne i de andre grundstoffe.
Grundstoffenes molekyler bestaar altsaa af samme sort
atomer, saaledes bestaar surstoffets molekyl af 2 surstofatomer
(O2); derimod bestaar de kemiske forbindelsers
molekyler af forskjellige atomer, nemlig af de
grundstoffes atomer, hvoraf de er dannet. Vandets molekyler
bestaar saaledes af 2 vandstofatomer og 1 surstofatom
(H2O). Denne teori forklarer let de to nævnte
kjendsgjerninger. At vand altid bestaar af 8 vegtdele surstof
og 1 vegtdel vandstof, finder altsaa sin forklaring deri, at
alle dets molekyler bestaar af 2 vandstofatomer, som
hver veier 1, og 1 surstofatom, der veier 16.
Vegtforholdene ved kuloksyd og kulsyre forklares derved, at
ethvert af kuloksydets molekyler er sammensat af 1
atom kulstof (vegt 12) og 1 atom surstof (vegt 16) (CO),
medens kulsyrens molekyl er sammensat af 1 atom
kulstof og 2 atomer surstof (CO2); vegtforholdet mellem
surstofmængderne i de to forbindelser maa da blive
som 1 til 2.
Da atomerne er udelelige, maa et atom være den
mindste del af et grundstof, der findes pr. molekyl i
nogen af de forbindelser, hvori grundstoffet forekommer;
ved at tage hensyn hertil og til vegtforholdet mellem
grundstoffene i de kemiske forbindelser udledes atomernes
relative vegt. Nedenstaaende tabel angiver de vigtigste
grundstoffe, deres atomers betegnelse og disses vegt,
naar surstoffets molekyl sættes til 32.
| Aluminium | Al | 27.1 |
| Antimon | Sb | 120.2 |
| Argon | Ar | 39.9 |
| Arsen | As | 75.0 |
| Baryum | Ba | 137.4 |
| Beryllium | Be | 9.1 |
| Bly | Pb | 206.9 |
| Bor | B | 11.0 |
| Brom | Br | 79.96 |
| Cerium | Ce | 140.25 |
| Cæsium | Cs | 132.9 |
| Fluor | F | 19.0 |
| Fosfor | P | 31.0 |
| Guld | Au | 197.2 |
| Helium | He | 4.0 |
| Iridium | Ir | 193.0 |
| Jern | Fe | 55.9 |
| Jod | J | 126.97 |
| Kadmium | Cd | 112.4 |
| Kalcium | Ca | 40.1 |
| Kalium | K | 39.15 |
| Klor | Cl | 35.45 |
| Kobber | Cu | 63.6 |
| Kobolt | Co | 59.0 |
| Krom | Cr | 52.1 |
| Kulstof | C | 12.00 |
| Kviksølv | Hg | 200.0 |
| Kvælstof | N | 14.01 |
| Lanthan | La | 138.9 |
| Lithium | Li | 7.03 |
| Magnesium | Mg | 24.36 |
| Mangan | Mn | 55.0 |
| Molybdæn | Mo | 96.0 |
| Natrium | Na | 23.05 |
| Nikkel | Ni | 58.7 |
| Osmium | Os | 191.0 |
| Palladium | Pd | 106.5 |
| Platina | Pt | 194.8 |
| Radium | Ra | 225.0 |
| Rhodium | Rh | 103.0 |
| Rubidium | Rb | 85.5 |
| Ruthenium | Ru | 101.7 |
| Selen | Se | 79.2 |
| Silicium | Si | 28.4 |
| Strontium | Sr | 87.6 |
| Surstof | O | 16.0 |
| Svovl | S | 32.06 |
| Sølv | Ag | 107.93 |
| Tellur | Te | 127.6 |
| Thallium | Tl | 204.1 |
| Thorium | Th | 232.5 |
| Tin | Sn | 119.0 |
| Titan | Ti | 48.1 |
| Uran | U | 238.5 |
| Vanadin | V | 51.2 |
| Vandstof | H | 1.008 |
| Vismut | Bi | 208.0 |
| Wolfram | W | 184.0 |
| Zink | Zn | 65.4 |
| Zirkonium | Zr | 90.6 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
