Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aube - Aubenas - Auber, Daniel François Esprit - Aubert - Aubert, Andreas - Aubert, Benoni d' - Aubert, Elise Sofie - Aubert, Ludvig Cæsar Martin - Aubert, Ludvig Mariboe Benjamin - Aubert, Michael Conrad Sophus Emil - Aubervilliers - Aubigné, Merle d', se Merle d'Aubigné - Aubigné, Théodore Agrippa d' - Aubin - Aublet, Albert - Aubry de Montdidier - Auburn - Aubusson, Pierre d' - Ordbøgerne: B - baron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aube [åb].
1. Bielv til Seine, kommer fra Langreshøiderne,
248 km. lang.
2. Depart. i n. ø. Frankrige, prov. Champagne,
6026 km.2 med 246130 indb., lidet frugtbar i n.ø.,
frugtbarere dale i s.v. Vin, korn, meget kvæg.
Hovedstad Troyes.
Aubenas [åbnás], by i Frankrige, depart. Ardéche,
5971 indb. (1901), ved elven Ardéche;
morbærtræplantager, stort marked for raasilke.
Auber [åbær], Daniel François Esprit (1782—1871),
i over et halvt aarh. den ypperste repræsentant
for den franske opéra comique, elev af Cherubini og
Boieldieu, naaede sin høide med «Den stumme fra
Portici», som sammen med Rossinis «Wilhelm Tell» blev
en omskabning af den store operas former og endog
lik politisk betydning, da den gav signalet til den
opstand, der indledede Hollands og Belgiens adskillelse.
Jfr. Welhavens «Republikanerne». Fornemste operaer
forresten er «Fra Diavolo», «Broncehesten», «Den sorte
domino», «Djævlenes part». A. var medlem af det
franske akademi, direktør for Pariserkonservatoriet,
titulær kapelmester ved Napoleon III’s hof.
Aubert [åbær] er navnet paa en n. familie, der
nedstammer fra Francois J. X. d’A., som var f. i Metz 1727
og tilhørte en i 1612 adlet fransk slegt. Han
udvandrede 1751 til Danmark, hvor han 1793 døde som
kommandant paa Kronborg.
Aubert [åbær], Andreas (1851—), n. kunsthistoriker,
har foruden et par monografier fra verdenskunsten
leveret en række udmerkede afhandlinger fra den norske
kunsts historie, til hvilken han besidder et indgaaende
kjendskab. Hans hovedverk er «Professor Dahl — et
stykke av aarhundredets kunst- og kulturhistorie» (1893).
Aubert [åbær], Benoni d’ (1768—1832), søn af
Francois J. X. d’A., kom 1790 til Norge som deltager i
den første kystopmaaling indtil 1800. Han blev 1808
direktør for landets militære opmaaling og forblev i
denne stilling indtil sin død. Efter adskillelsen fra Danmark
1814 planlagde han organisationen af hele det norske
opmaalingsverk. 1811—17 var han kommandant over
Kongsvinger fæstning og Blakjer skanse. Fra 1818 af
var han generalmajor og var desuden 1822—23
midlertidig chef for krigsskolen.
Aubert [åbær], Elise Sofie (1837—), n. forfatterinde,
f. Aars, gift med professor juris L. M. B. A., har skrevet
underholdende fortællinger, særlig for unge piger, og
andre beretninger: «Hjemmefra» (1877), «Kirsten» (1880),
«Et juleminde» (1881), «Dagny» (1883), «Bølgeslag» (1886),
«Stedbarnet» (1889), «Forfængelighed» (1890), «Fra
hovedstaden i syttiaarene» (1892), «Fjeldfolk» (1893), «Fra de
gamle prestegaarde» (1902), «Dage som svandt» (1903),
«Glimt» (1904), «Tidens tegn» (1906).
Aubert [åbær], Ludvig Cæsar Martin (1807—87),
søn af forannævnte Benoni d’A., var 1840—75 professor
i latinsk sprogvidenskab ved Kra. universitet. Hans
hovedverk er «Den latinske verbalflexion» (Kra. 1875),
som med stor grundighed fra den sammenlignende
sprogvidenskabs standpunkt behandler en hovedside ved
latinens sprogbygning.
Aubert [åbær], Ludvig Mariboe Benjamin,
(1838-1896), forannævnte L. C. M. A.s søn, var fra 1864
af lektor og fra 1866 professor i lovkyndighed. Han
var formand i veksellovkommissionen 1877—79 og deltog
som saadan i udarbeidelsen af den fælles skandinaviske
veksellov af 1880. 1884 var han justitsminister i
aprilministeriet. Han var ofte universitetets repræsentant
ved universitetsjubilæer o. l. i fremmede lande og gav
ved flere leiligheder som delegeret bidrag til
internationale fag-kongresser. A. udfoldede en rig
videnskabelig forfattervirksomhed. Hans vigtigste verker er:
«De norske retskilder og deres anvendelse», I (1877),
«Den nordiske vekselret» (1880—82), «Den norske
obligationsret» (1890—1900) samt de vigtige statsretslige
afhandlinger «Kielertraktatens opgivelse som unionens
retslige grundlag» (1894), «La Norvège devant le droit
international» (1896) og «Norges folkeretslige stilling»,
udgivet efter forfatterens død ved Ebbe Hertzberg (1897).
Aubert [åbær], Michael Conrad Sophus Emil
(1811 — 72), yngste søn af forannævnte Benoni d’A. Han
blev 1847 sorenskriver i Lofoten, 1852 amtmand i
Nordre Bergenhus, 1860 borgermester i Trondhjem og 1866
sorenskriver i Nordre Jarlsberg. I disse stillinger
indlagde han sig anseelse som en sjelden dygtig dommer
og administrativ embedsmand. 1846—47 studerede han
jury væsenet i forskjellige lande og skrev derefter det
større arbeide «Om mundtlig rettergang og edsvorne»
(Kra. 1849).
Aubervilliers [åbærvilje’], forstad til Paris, 1.5 km.
n. f. denne by, ved St. Denis-kanalen, med et fort; kemisk
industri. 31215 indb. (1901).
Aubigné [åbiñé], Merle d’, se Merle d’Aubigné.
Aubigné [åbiñé], Théodore Agrippa d’ (1550—1630),
fr. forfatter, fremtrædende hugenot, Henrik af
Navarras ven, bedstefar til Madame de Maintenon, døde
som landflygtig. Hans «Histoire universelle 1550—1601»
blev brændt paa Pariserparlamentets befaling. Hans
betydeligste verk var det store, harmfulde og voldsomme
digt «Les tragiques», hvis emne er Frankriges indre
ulykkelige tilstand, religionsforfølgelsernes baal
og brand og Guds straffedom over forfølgerne.
Aubin [åbæ’], by i Frankrige, depart. Aveyron. Store
stenkulsgruber, handel med korn, træ og jern. 9973
indb. (1901).
Aublet [åblé], Albert (1851—), fr. maler, har, efter
oprindelig at have dyrket historiemaleriet, leveret en
række billeder fra den elegante verden.
Aubry de Montdidier [åbri’ dø mõdidjé], fr. ridder,
blev myrdet af en anden ridder, Macaire. Denne
forfulgtes siden bestandig af Aubrys hund, der havde været
vidne til mordet, og blev derved opdaget og dømt til at
kjæmpe med hunden, som beseirede ham. Kampen
henlægges til aar 1371, men fortællingen er et sagn, som
ofte er benyttet i den franske middelalderdigtning.
Auburn [å’bən].
1. By i de Forenede stater, staten New York,
30345 indb. (1900). Maskinfabrikation. Straffeanstalt
efter det A. system (cellefængsel om natten og
fællesarbeide under taushed om dagen).
2. By i de Forenede stater, staten Maine, ved
Androscoggins fosser; 12951 indb. (1900),
bomuld- og skofabriker.
Aubusson [åbysõ’], Pierre d’ (1423—1503),
stormester for Johanniterordenen, f. i Frankrige, af adelig
slegt, udmerkede sig som ung i hundredeaarskrigene,
blev senere johanniterridder og 1476 ordenens stormester
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
