Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aufrecht, Theodor - Augeias - Augereau, Pierre François Charles - Augias, se Augeias - Augie, Guillaume Victor Émiler - Augit - Augment - Augmentation - Augsburg - Augsburg seminar - Augsburgske konfession - Augundson, Tarjes (Torgeir) Ødegaarden - Ordbøgerne: B - barsk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
universitetet i Edinburgh 1862—75 og i Bonn 1875—89,
da han nedlagde sit professorat. Sammen med A. Kuhn
grundlagde han (1852) det anseede «Zeitschrift für
vergleichende Sprachforschung». Har særlig gjort sig
fortjent ved sin udgave af «Rigveda».
Augeias (lat. Augias), i de græske sagn konge i Elis;
hans stalde var i lang tid ikke blevet renset (deraf
udtrykket en augias stald); Herakles rensede dem ved at
lede en elv gjennem dem. Da A. ikke vilde belønne
Herakles efter aftalen, dræbte H. ham.
Augereau [åžrå’], Pierre François Charles, hertug af
Castiglione (1757—1816), f. Paris, hvor faderen var
tjener, lod sig 16 aar gammel hverve, var siden i Neapel
som fegtelærer og traadte 1792 ind i revolutionsarméen.
Han udmerkede sig overalt og blev 1793 general,
tjente 1796 under Bonaparte i Italien, vandt slagene
ved Millesimo og Castiglione og sendtes af Bonaparte til
Paris for at hjælpe direktoriet med statskupet af 18
fructidor aar V (4 sept. 1797). 1804 blev han marskalk
af Frankrige og deltog derpaa i næsten alle Napoleons
felttog. Han kjæmpede tappert ved Leipzig, men 1814
svigtede han Napoleon; til løn gjorde Ludvig XVIII
ham til pair. I de «100 dage» tilbød han Napoleon
sin tjeneste, men blev afvist. Efter Waterloo trak han
sig tilbage til sit gods.
Augias, se Augeias.
Augier [åžje’], Guillaume Victor Émile (1820—89),
fr. forfatter, den betydeligste blandt franske
dramatikere omkring midten af det 19 aarh., gjorde lykke
med «La ciguë» (1844) og endnu mere med «Gabrielle»
(1849), der fulgtes bl. a. af den fine komedie
«Philiberte». Høidepunktet i sin digtning naaede han med
sin bekjendte række samfundskomedier, «Le mariage
d’Olympe», «Le gendre de Monsieur Poirier», «Les
lionnes pauvres», «Les effrontés», «Le fils de Giboyer»,
«Paul Forestier», «Maître Guérin», «La contagion»,
«Madame Caverlet», «Les Fourchambaults» o. fl.
A. gik her sterkt tilfelts mod samtidens brøst; han
angreb baade fødsels- og pengearistokratiets daarskaber,
æresyge, hykleri, svindel, kokottevæsenet og klerikalismen.
Et sterkt krav om hæderlighed og ren luft gaar gjennem
hans stykker; de udmerker sig særlig i replikbehandlingen
og karaktertegningen og fik stor betydning
for tidens dramatiske digtning.
Augit, en gruppe monoklint krystalliserende
pyroxenmineraler, der er grønne, brunagtige eller sorte.
Den kemiske sammensætning veksler, men bestaar
hovedsagelig af silikater af kalcium, magnesium aluminium
og jern. Ved siden af plagioklasfeldspater er augit
hovedbestanddelen af flere bergarter som diabaser og basalter.
Navnet augit bruges ogsaa om andre pyroxenmineraler,
som f. eks. bronzit, hypersten, diopsid, dialag o. s. v.
Augment (lat., forøgelse), i grammatiken navnet paa
en forstavelse (græ. e, sanskr. a), der i enkelte sprog sættes
foran visse fortidsformer af verberne; maaske var det
oprindelig et selvstændigt ord.
Augmentation, forøgelse, forstørrelse, betegner i
fugaen og andre kontrapunktistiske former temaets
tilbagevenden med forstørrede, alm. fordoblede, noteværdier.
Augsburg, by i Bayern, hovedstad for
regjeringsdistriktet Schwaben, 94825 indb. (1905), ligger
paa den bayerske høislette ved sammenløbet af elvene Lech
og Wertach, 490 m. o. h. Livlig handel med korn og bøger,
desuden megen bankvirksomhed, A. er ogsaa en betydelig
fabrikby; bomuldsindustrien alene beskjæftiger næsten
10000 arbeidere; videre er der maskinfabriker,
ølbryggerier o. s. v. — A. har en stor garnison, er sæde
for en biskop, har mange skoler, bibliotek, astronomisk
observatorium, og som hovedstad for et regjeringsdistrikt
mange offentlige bygninger, saaledes det gamle raadhus
med den «gyldne sal» og en vakker domkirke; bekjendt
er ogsaa det saakaldte «Fuggerei», en stiftelse for fattige
(53 huse med 106 boliger). — A. er en meget gammel
by (romernes Augusta Vindelicorum). Den var en fri
tysk rigstad fra 1276 lige til 1806, da den blev bayersk.
Mest kjendt gjennem den Augsburgske konfession (s. d.).
Augsburg seminar, n. presteskole i Minneapolis,
Minnesota, grundlagt 1869 af de norske medlemmer af
den skandinaviske Augustana-synode i de Forenede stater.
(sidste sætning slettet ifølge trykfejlslisten)
Augsburgske konfession, det bekjendelsesskrift som
de evangelisk-lutherske rigsstænder overrakte keiser
Karl V paa rigsdagen i Augsburg 27/6 1530. Forfattet
af Melanchton og billiget af Luther. Skjønt keiseren
forbød dens offentliggjørelse, fremkom der tildels under
selve rigsdagen 6 tyske og 1 latinsk udgave af den.
Deres unøiagtighed foranledigede Melanchton til selv
at besørge en udgave. Da keiseren havde beholdt den
oprindelige tekst, som vistnok maa betragtes som tabt,
maatte Melanchton væsentlig paa grundlag af hukommelsen
udarbeide udgaven, den saakaldte «editio princeps»,
som udkom 1531. I de senere udgaver søgte han stadig
at forbedre teksten uden dog i begyndelsen at foretage
dogmatiske ændringer. Dette er derimod tilfældet med
udgaven af 1540, den saakaldte «editio variata», hvor
modsætningen til de reformerte er mildnet. I modsætning
til denne kaldes udg. af 1531 sedvanlig den «uændrede»
A. k. Indholdet falder i to hoveddele. Den første (art.
1—21) fremstiller de egentlige trosartikler. Den anden
(art. 22—28) giver et forsvar for afskaffelsen af visse
misbrug. Den indledes med en fortale, forfattet af
kansleren Brück, og slutter med en kort epilog og de
oprindelige underskrifter. Den A. k. har faaet stor
kirkehistorisk betydning som det hovedsymbol, hvortil
alle de evangelisk-lutherske landskirker har bekjendt
sig. Udg. i grundteksterne af A. Chr. Bang (1889).
Overs, paa norsk i Caspari og Johnsons
«Konkordiebogen» (1882).
Augundson (Audunsen), Tarjes (Torgeir) Ødegaarden
(1802—72), «Møllarguttens» borgerlige navn.
 |
| Tarjes Ødegaarden Augundson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
