Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Augundson, Tarjes (Torgeir) Ødegaarden - Augunshaug - Augur - August, kurfyrste af Sachsen - August, Nikolaus - August Paul Friedrich, storhertug af Oldenburg - August Friedrich Eberhard - August - Augusta (romerske keiserinder) - Augusta Marie Louise Katharina - Augusta (romerske byer) - Augusta (Sicilien), se Agosta - Augusta (byer i USA) - Augustana-synoden - Auguste Victoria - Augustenborg, Huset - Ordbøgerne: B - basoche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Telemarken førte han fra sin tidligste ungdom en
bondespillemands omflakkende liv og drog fra
bryllup til gjestebud fillet og forkommen, men med
naturvirtuosens genialitet i sit spil paa hardangerfele.
I 1830 traf han første gang Ole Bull, som siden tog ham
med til Bergen og holdt koncert sammen med ham der i 1850,
kort efter i Kristiania og senere ogsaa i Kjøbenhavn.
Welhaven skrev sit bekjendte digt om ham, men
glansen blegnede snart. Han giftede sig og levede i de
sidste aar stille og ædruelig paa en plads i Rauland.
Hans fele findes i Warmuths musikhandel, Kristiania.
Augunshaug (Augunshø), sydligste top paa Norefjeld.
Augur, medlem af et offentligt presteskab i oldtidens
Rom; oprindelig 3, senere 5 (kun patriciere); 300 f. Kr.
9 (ogsaa adgang for plebeiere), fra Sullas tid 15. Deres
opgave var i statens tjeneste at tage varsler (auspicier),
væsentlig af lyn, fuglenes flugt, de hellige hønses æden
o. s. v., og at tyde disse varsler. Da ingen vigtig sag
kunde foretages uden auspicier, fik a. stor indflydelse,
og deres virksomhed misbrugtes (i republikens sidste
tid) ofte i partiøiemed (de kunde f. eks. stanse en
folkeforsamling ved at erklære, at de saa daarlige varsler);
senere bibeholdtes deres virksomhed, men kun rent formelt.
August, kurfyrste af Sachsen.
1. A. I (1526—86), søn af Henrik den fromme, kurfyrste 1553;
var først ganske tolerant, men blev siden kalvinisternes
bitre fiende og lod 1577 konkordieformlen affatte. Han var
gift med Kristian III’s kloge og dygtige datter Anna (s.d.).
2. A. II, egentlig Friedrich A. (1670—1733), søn
af kurfyrst Johan Georg III af Sachsen og Anna Sofie
af Danmark (datter af Fredrik III), blev 1694 ved sin
ældre broder Johan Georg I V’s død kurfyrste af Sachsen
og valgtes 1697 mod at gaa over til katolicismen til
konge af Polen. Han var sjælen i den store nordiske
krig mod Karl XII, men var uheldig og maatte 1706
ved freden til Altranstädt opgive Polen, som han dog
atter bemægtigede sig efter Karls nederlag ved Poltava
1709. Fik paa grund af sine utrolige kræfter tilnavnet
«den sterke» og var en meget pragtelskende og ødsel
herre, der holdt en mængde elskerinder. Særlig kjendt
blandt dem er Aurora Königsmark, der fødte ham
sønnen Moritz af Sachsen, samt grevinde Cosel. —
3. Hans søn, A. III (1696—1763), blev 1733 kurfyrste og efter
den polske arvefølgekrig 1733—35 af samtlige europæiske
regenter tillige anerkjendt som konge i Polen. Under
krigen mellem Preussen og Østerrige stillede han sig
paa Østerriges side. Han var godmodig og pragtsyg, en
ivrig jæger, men en daarlig regent, der oftest overlod
regjeringen til sine yndlinge.
August, Nikolaus (1831—73), n.-sv. arvefyrste, den
yngste af Oscar I’s sønner. Gift med prinsesse Teresia
af Sachsen-Altenburg.
August Paul Friedrich, storhertug af Oldenburg
(1783—1853), søn af hertug Peter, var en tidlang,
medens Napoleon havde indlemmet Oldenburg i Frankrige,
guvernør i Estland. Deltog 1812—13 i krigen mod
Napoleon og vendte 1816 tilbage til storhertugdømmet,
hvis regjering han overtog ved faderens død 1829.
1849 gav han sit land en frisindet forfatning.
August Friedrich Eberhard, Prins af Württemberg
(1813—84), gik 1831 i preussisk tjeneste og blev
1858 gardens chef. Udmerkede sig i slagene ved
Sadowa 1866 og ved Gravelotte og Sedan 1870. Blev
1873 generaloberst i rytteriet.
August, aarets 8de maaned, opkaldt efter den romerske
keiser Augustus, som i a. havde tiltraadt regjeringen;
hed tidligere «sextilis» (den 6te maaned, idet aaret opr.
begyndte med mars) og havde 30 dage, men blev tildelt 31
dage efter navneforandringen. — Luftens middeltemperatur
er i Norge i august over 15° C. ved Kristianiafjorden,
langs kysten fra Færder til Lindesnes samt i Indre Sogn
(Kristiania 15.9°) Den aftager nordover og med høiden
over havet. Skudenes 14.4°, Bergen 14.2°, Florø 13.7°,
Kristiansund 13.2°, Trondhjem 13.5°, Brønnø 12.9°,
Bodø 12.4°, Røst 11.3°, Lødingen 12.2°, Tromsø 10.6°,
Alten 11.8°, Gjesvær 10.4°, Vardø 9.2°, Svdvaranger
11.4°, Karasjok 11.3°, Dombaas 11.0°, Røros 10.4°,
Hjerkin 9.3°, Fjeldberg (Hall.) 9.5°.
Augusta (lat., den ophøiede), tilnavn først til Livia,
Augustus’ enke (14 e. Kr.), senere baaret som navn af
flere romerske keiserinder og endelig af alle kvinder af
keiserfamilien.
Augusta Marie Louise Katharina (1811—90),
tysk keiserinde, datter af storhertug Karl Friedrich af
Sachsen-Weimar, egtede 1829 den senere konge (keiser)
Wilhelm I af Preussen (Tyskland) og blev moder bl. a.
til den senere keiser Friedrich III. Hun gjaldt for at
være en bestemt modstander af Bismarck, som ogsaa
hadede hende.
Augusta (lat.), navn for flere byer anlagt af romerske
keisere eller keiserinder: A. Prætoria (nu Aosta),
A. Taurinorum (Turin), A. Treverorum (Trier),
A. Vindelicorum (Augsburg).
Augusta (Sicilien), se Agosta.
Augusta [ågɑ’stə].
1. By i de Forenede stater, hovedstad i Maine, ved
elven Kennebel, 11 683 indb. (1901). Bomulds- og
papirfabriker.
2. By i de Forenede stater i staten Georgia,
ved elven Savannah, 39 441 indb. Bomulds-
og oljefabriker.
Augustana-synoden (kaldt saa efter den lutherske
kirkes grundbekjendelse Confessio Augustana) er de
svensk-lutherske menigheders ordnede kirkesamfund i
de Forenede stater i Amerika. Efterat Illinois synoden
i 1850 var stiftet ved den sv. prest L. P. Esbjörn, og
efterat denne havde fundet at maatte opgive sin post
som teol. professor ved statsuniversitetet i Springfield,
stiftedes 1860 A.: 36 svenske og 13 norske menigheder;
5000 kommunikanter. Høiere læreanstalt: «Augustana
college and theological seminary» (siden 1875 i Rock
Island). Delt i 8 konferencer efter staterne Illinois,
Minnesota, Iowa, Kansas, New York, Nebraska, Columbia,
California I 1902 800 kirker, 6 høiere skoler med 110
lærere, 21000 disciple. De norske dannede i 1870 egne
synoder efter at være traadt ud af forb. med de svenske.
Auguste Victoria (1858—), dronning af Preussen,
keiserinde af Tyskland, datter af hertug Friedrich af
Augustenborg, egtede 1881 prins Wilhelm af Preussen,
den senere keiser Wilhelm II af Tyskland.
Augustenborg, Huset, nedstammer fra hertug Ernst
Günther, en sønnesøn af Hans den yngre (s. d.).
1. Hertug Frederik Christian (1765 — 1814) egtede
1786 Louise Augusta og blev omtrent samtidig dansk
statsminister.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
