Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Augustinus, Aurelius - Augustinus - Augustinus (Eystein) - Augustovo - Augustus - Ordbøgerne: B - bateler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mod de daværende sekteriske og kjætterske retninger
var A. kirkens fødte verge. Under disse kampe
udviklede han et rigt forfatterskab, som omfatter
teologiske, opbyggtlige og polemiske skrifter. De vigtigste
af disse er hans «Bekjendelser» (overs, paa n. ved St.
Vemmestad, Kra. 1881; paa d. ved G. Jørgensen, Kbh.
1902). «Om den kristelige lære»; «Enchiridion om tro,
haab og kjærlighed» (overs, paa n. af D. Thrap, Kra.
1884). «Om treenigheden», «Om Guds stat» (overs, paa
n. i sammendrag af O. Moe, Kra. 1884) og hans
«Tilbagekaldelser». Efter en 40-aarig bispegjerning døde A.
Hans ben hvilede i Pavia i Italien, indtil de i 1841 førtes
tilbage til hans fædreland. Franske biskoper har reist
ham et mindesmerke.
Augustinus, angelsachsernes apostel, blev af Gregor
den store sendt som missionær til England. I aaret 597
kom han til øen Thanet. Det lykkedes ham at vinde
kongen af Kent og mange i dette rige for kristendommen.
Ca. 600 blev han den første erkebiskop af Canterbury.
Derimod lykkedes det ham ikke at bringe en forbindelse
i stand med den gamelbritiske kirke. Døde 604 eller 605.
Augustinus, latiniseret helgennavn for erkebiskop
Eystein (s. d.).
Augustovo, by i Polen, ved elven Netta, som her
forbindes med Njemen ved en kanal, 12700 indb. 1897).
Heste- og kvægmarkeder.
Augustus, den første romerske keiser (63 f. Kr.—
14 e. Kr.), søn af Cajus Octavius og Atia, en søsterdatter
af Cæsar. Opr. hed han Cajus Octavius, senere da han blev
adopteret af Cæsar, fik han navnet Cajus Julius Cæsar
Octavianus. Cæsar havde indsat ham til sin arving, men
Antonius (s. d.) forholdt ham arven. Octavianus søgte
nu at vinde folket for sig ved af sine egne midler at
udbetale legater, som Cæsar havde oprettet, samtidig
sluttede han sig til senatspartiet, til hvilket Cicero (s. d.)
sterkt anbefalede ham. Senatet sendte ham mod
Antonius. Octavianus slog Antonius 43, hvorpaa han gik
mod Rom og tiltvang sig konsulatet. Da han igjen var
gaaet mod Antonius, mødtes de til en forhandling og
forsonedes; samtidig sluttede de med Lepidus (s. d.)
det andet triumvirat, hvorved de sikrede sig magten
over staten i 5 aar (senere forlænget). Først henrettede
de en mængde modstandere, bl. a. Cicero; derefter gik
de mod Brutus og Cassius; slag ved Filippi (s. d.).
Triumvirerne delte nu Romerriget mellem sig, saaledes
at Antonius fik østen, Lepidus Afrika, Octavianus resten
af de vestlige provinser. Snart blev dog Lepidus skubbet
tilside, og de to magthavere stod alene overfor hinanden.
Længe ulmede fiendtlighederne mellem dem, men Octavia,
Octavianus’ søster, der havde egtet Antonius, hindrede,
at det kom til krig. Men da Antonius ved sit forhold
til Kleopatra (s. d.) mistede al sympati i Rom, var krigen
uundgaaelig. Octavianus satte igjennem, at Antonius
blev afsat fra sin stilling, og at der erklæredes Kleopatra
krig. 2/9 31 stod det afgjørende sjøslag ved Aktion ved
den Ambrakiske bugt (nu Artabugten); Kleopatra flygtede;
Antonius opgav da kampen og flygtede med til
Alexandria, hvor han og senere Kleopatra aar 30 dræbte sig
selv. Aar 29 feirede Octavianus en glimrende triumf i Rom.
Fra nu af til sin død var Octavianus eneherre over
Romerriget. Han lod sig dog ikke udnævne til hersker,
bevarede tvertimod alle republikens former, men søgte
at samle al magt i sin haand. Aar 27 nedlagde han sin
tidligere triumvirmyndighed og fik da hædersnavnet A.
I de følgende aar herskede han som konsul, men
styrede tillige farlige provinser og havde derfor hæren
til sin raadighed (var imperator, s. d.). Senere opgav
han konsulatet, men lod sig udnævne til tribun paa
livstid, hvilket gjorde ham ukrænkelig. Han fik tillige
indflydelse paa valgene af embedsmænd og derved paa
senatets sammensætning. Endelig skaffede han sig ogsaa
indflydelse paa retsvæsenet.
 |
| Augustus imperator. (Marmorstatue i Vatikanet.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
