Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Augustus - Augustus - Augustusbad - Auktion - Auktionsforvalter - Aula - Aula (Sicilien), se Avola - Aulaitsivik - Aulard, François Victor Alphonse - Aulestad - Aulich, Ludwig - Aulin, Thor - Aulis - Aullagas - Ordbøgerne: B - bateler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde sønnerne Tiberius og Drusus; A.s datter Julia
(s. d.) voldte ham store sorger; i sine sidste aar
adopterede han, da hans dattersønner var døde, Tiberius.
A. døde i Nola. — A. var en kold, konsekvent natur
med glimrende evner til at administrere og herske og
lede mennesker. Hans historiske betydning er, at han
har skabt en ordning, der i flere aarhundreder opretholdt
det før ham sterkt svækkede Romerrige. Under hans
regjering indtraf Kristi fødsel.
Augustus (lat., ophøiet, ærværdig), tilnavn, som det
rom. senat og folk gav Octavianus (se Augustus) 27
f. Kr.; de følgende keisere antog det ogsaa; senere ogsaa
titel for medregenter; ogsaa de tysk-romerske keisere
førte denne titel el. Semper (altid) A. (urigtig oversat:
«allezeit Mehrer des Reiches»).
Augustusbad, et af skog omgivet badested ved
Radeberg i Sachsen, 220 m. o. h. 6 kulsyreholdige jernkilder.
Auktion, en form for kontraktsafslutning, hvorved
flere tilstedeværende opfordres til at give bud og
overbud paa en gjenstand (rettighed). Sagen kan enten
afgjøres paa stedet ved budets antagelse, hvad der er
sedvanligt ved løsøre, eller byderne er pligtige at vedstaa
sit bud i en vis tid (approbationstiden), inden hvis udløb
auktionsrekvirenten afgjør, om noget bud skal antages.
— Tvangs-a. er i Norge en judiciel handling, der dels
bestyres af en særegen auktionsforvalter (Kristiania), dels
af andre embedsmænd (som regel den alm. underdommer),
dels af lensmanden. Som grundlag for tvangs-a. fordres som
regel en forudgaaende udlægs- eller udpantningsforretning
eller dom, men fra denne regel er meget
vigtige undtagelser. Saaledes kan tvangs-a. ske blot efter
forudgaaende forligsbehandling, naar i en pantobligation
udstederen har fraskrevet sig lovmaal og dom, eller naar
der paa offentligt skifte er givet udlæg i fast eiendom,
og ikke engang forligsmægling eller fraskrivelse af
lovmaal og dom er nødvendig ved pantstillelse af fast
eiendom til visse offentlige indretninger, som Norges
bank, hypotekbanken, sparebanker o. fl. For at betrygge
skyldnerens og konkurerende rettighedshaveres tarv er
af lovgivningen (se især l. 30 aug. 1842) truffet visse
bestemmelser ang. auktionsvilkaarenes (a.-konditionernes)
indhold og a.s bekjendtgjørelse. Tvangs-a.s
bestyrer er, naar auktionsvilkaarene godtgjøres opfyldte,
pligtig til at udstede skjøde (a.-skjøde) til kjøber af
fast eiendom. — Frivillig a. kan i Norge afholdes af
hvemsomhelst; dog maa underretning ske til lensmanden
eller politimesteren. Saadan kan dog ogsaa forlanges
afholdt af lensmanden paa landet og af den
tjenestemand i byerne, til hvem auktionsvæsenet er henlagt.
Ret til at holde a. søges nu gjort afhængig af bevilling.
Auktionsforvalter, den stedlige embedsmand, under
hvem i Norge auktionsvæsenet er henlagt (afholdelse af
tvangsauktion). Den alm. underdommer er som regel a.
Kristiania har en særlig a. I Aker er a.s forretninger
tillagt kriminaldommeren, i Stavanger skifteforvalteren,
i Bergen en af borgermestrene og i Drammen og i
Trondhjem skattefogden.
Aula, opr. et frit gaardslignende rum i anseeligere
græske og romerske huse. Betegner nu et forsamlings-
eller festrum paa skoler, universiteter o. l.
Aula (Sicilien), se Avola.
Aulaitsivik, en 130 km. lang fjord i vestlige
Grønland, 68° n. br., lidt syd for kolonien Egedesminde.
Aulard [åla’r], François Victor Alphonse
(1847—), fr. historiker, deltog i krigen 1870—71. Hans bog
om revolutionens talere gjorde ham berømt, og 1886 blev
han professor i «den franske revolution», en lærestol,
der er oprettet af Paris’ radikale styre. Redigerer
Siden 1890 tidsskriftet «La revolution française».
Aulestad, Bjørnstjerne Bjørnsons gaard i Østre
Gausdal herred, ikke langt fra Faaberg jernbanestation.
 |
| Aulestad. (Fot. af Karl Anderson.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
