Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 577-578 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Austerudfoss - Austevold - Austfirðir - Austin - Austraat - Australien - Ordbøgerne: B - bavolet ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Austerudfoss, vandfald (12 m.) i Vinjeelven, Vinje
herred, Bratsberg amt.

Austevold, herred i Søndre Bergenhus amt, 83 km.²
med 2434 indb.; 30 pr. km.² Herredet, der svarer til
A. og Møgster sogne under Sund prestegjeld, bestaar af
en del øer vest for Bjørnefjorden og syd for Korsfjorden.
Paa herredets nordvestligste ø ligger Marsteinen fyr,
indseilingsfyr til sidstnævnte fjord, der er en af
hovedadkomsterne til Bergen fra havet.

Austfirðir, fællesnavn paa fjordegnene paa Islands
østkyst fra Langanes til Austur-Skaptafellsyssel. Af A.
dannes atter navnet Austfirðingafjórðungur, omfattende
hele det østlige og sydøstlige Island.

Austin [å’stin], by i de Forenede stater, hovedstad i
Texas, 22258 indb. (1900), ved elven Colorado, stor
handel med bomuld, uld, huder og kvæg. Universitet.

Austraat (Østraat), gammelt herresæde paa Ørlandet
nord for Trondhjemsfjordens udløb, skraa over for
Agdenes, var i 11 aarh. bosted for Finn Arnessøn af
Arnmødlingernes mægtige æt, i 12—13 aarh. for en
anden anseet lendemandsfamilie.

Austraat. (Efter tegning af Th. Holmboe.)

I sidste halvdel af 14 aarh. kom det til slegten Rømer
og senere til de yngre Rømere, af hvilke den paa
reformationstiden bekjendte fru Inger Ottesdatter havde
sit sæde her. Ved hendes død 1555 gik A. over til hendes
svigersøn Jens Bjelke, i hvis slegt det forblev indtil
1674, da det ved kansleren Ove Bjelkes død kom til familien
Marschalk (indtil 1716). Fra 1757 var det i over 100 aar i
familien Holtermanns besiddelse og eies nu af cand. jur.
Joh. T. Heftye. Hovedbygningen med taarn, riddersal og
kapel er opført af Ove Bjelke. Godset med undtagelse af
selve A. gaard er frasolgt. [A. Johannessen, Østraat
herresæde» (Trondhjem 1904).]

Australien falder i to dele, det egentlige A., til
hvilket ogsaa Tasmanien regnes, og den hele polynesiske
øverden fra Nyguinea og Ny Seeland i v. til de
Havajiske øer og Sala y Gomez i ø. Denne sidste del
sammenfattes nu i almindelighed under navnet Oceanien.
Grænsen mod Asien, s. d. I den følgende oversigt skildres,
hvor ikke andet udtrykkelig bemerkes, hver af de to
dele for sig.

A., d. v. s. fastlandet, omgives af det Indiske hav i
v., n. og s., østkysten beskylles af Stillehavet. Fra
Nyguinea skiller den grunde (kun 50 m. dybe) Arafura-sjø
og Torresstrædet. Tasmanien, som ogsaa er skilt fra
fastlandet, nemlig ved det grunde (kun 70 m. dybe)
Bass-stræde, hører imidlertid efter sin hele natur til
dette. Kystlinjens løb er meget ensformigt. I n. danner
Carpentariabugten et om Syrtebugten i Nordafrika
mindende indsnit, hvorved der fremstaar halvøerne
Cape York i ø. og Arnhemsland i v. I sydkysten
danner Spencers Gulf og St. Vincent Gulf Yorkes og
Eyres halvøerne, og paa vestkysten træffer vi
Peron-halvøen indenfor Sharks Bay. De talrige øer langs
fastlandets kyst er for det meste meget smaa. Vi kan
nævne Wellesley-øerne og blandt dem Mornington samt
Groote Eylandt i Carpentariabugten, Melville og
Bathurst-øerne ved det nordvestlige hjørne af Arnhemsland,
Kangaroo-øen udenfor St. Vincent Gulf og Fraser- eller
Great Sandy-øen udenfor østkysten. Kysterne byder paa
talrige gode havne, saaledes Port Darwin paa
Arnhemsland, paa sydkysten King George Sound (vestligst).
Port Lincoln ved Spencer Gulf, Port Adelaide ved St. Vincent
Gulf og Port Phillip i sydøst, især dog østkysten med
Port Jackson, Moreton Bay m. fl. Nordøstkysten følges
af det saakaldte Great Barrier Riff, en skjærgaard af
koraløer, som nu, da farledene er grundig udforsket,
ikke volder skibsfarten nogen væsentlig vanskelighed.

Fra nordpynten, Kap York ved Torresstrædet (10° 50’ s. br.),
til sydspidsen, Wilsons promontory (W.-forbjerget, 39 ° 10’ s. b.),
er afstanden 3200 km. (mellem Carpentariabugten
og Spencergolfen kun 1700 km.), fra vest (Steep Point,
113° 5’ ø. l.) til øst (Kap Byron, 153° 16’ ø. l.)
strækker det sig 4000 km.

Fladeindholdet af A. og Oceanien tilsammen udgjør
8958000 km.² deraf A.s fastland 7630000 km.²
Tasmanien henimod 70 000 km.² og saaledes Oceanien omtr.
1250000 km.² A. er saaledes den mindste af
verdensdelene. For Australfastlandets vedkommende faaes som
udtryk for kystudviklingen forholdet 1 : 2, medens
forholdet mellem stamme og grene for hele denne
dobbeltverdensdels vedkommede bliver, som 7.2:1.7.

Australfastlandet er en stor høislette, som sænker sig
indover, idet dens laveste punkt er den saltholdige
Eyre-sjø, en 12 m. lavere end havspeilet liggende depression.
De indre sletter har en gjennemsnitlig høide af 300 m.;
i øst naar de 650 m. høide. Her i øst hæver sig
over sletten fjeldrækken Great Dividing Range, den
store vandskilskjede, hvis høieste del er de saakaldte
Australske alper, i hvilke Kosciusko-gruppen (i det
sydøstlige hjørne af landet) med Mt. Townsend,
den høieste af en flerhed jevnbyrdige toppe, naar
2200 m. og er fastlandets høieste punkt. Dette naar
saaledes ikke snegrænsen. Fjeldene har saa langt
fra alpeformer, at de tvertimod kjendetegnes ved sine
afrundede toppe. Til disse slutter sig vide plateauer.
Ogsaa de bratte lier og de trange dale er eiendommelige
træk i denne del af den australske fjeldbygning.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>