- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
585-586

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Autentiske (tonearter) - Auteuil - Auto - Auto- - Autobiografi - Autodafé - Autodidakt - Autograf - Autografi - Autointoksikation - Autokefal - Autokrat - Autolyse - Automat - Automatisk - Automatmaaler - Automobil - Ordbøgerne: B - bebreidelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en afslutning med dominantakkordens opløsning i
den toniske treklang.

Auteuil [åtöj’], bydel i det vestlige Paris, ind mod
Boulogneskogen. Var egen kommune indtil 1860.

Auto, fl. autos, spanske religiøse skuespil med
religiøsallegorisk handling. De blev opført ved kirkefester,
men ogsaa ved andre høitidelige anledninger, i kirker, paa
gader og pladse, oftest i forbindelse med processioner.
A. sacramentales var knyttet til Kristi legemsfest,
a. alnacimiento til julefesten. I 1765 blev de forbudt.

Auto- (græ. autós, selv), bruges i mange fra græsk laante
fremmedord for at betegne det forhold, hvori noget staar
til sig selv, f. eks. autobiograf, autodidakt, autograf o. s. v.

Autobiografi (græ.), levnetsbeskrivelse, forfattet af
vedkommende selv, selvbiografi.

Autodafé, port, ord, der betyder troshandling, spansk
auto de fe, lat. actus fidei, den høitidelige fuldbyrdelse
af de straffe, hvortil inkvisitionen havde dømt sine ofre.
A. fandt sted i Portugal, Italien og navnlig i Spanien,
hvor grufulde masse-autodaféer fandt sted i henved 300
aar. En a. foregik i regelen paa en af de nationale
høitidsdage og formede sig som en stor folkefest. Berygtet
er a. i Sevilla 1559, ved hvilken Filip II og den kgl.
familie var tilstede, og hvor 14 mennesker blev levende
brændt. Tidligere var der dog afholdt a., hvor mange
flere (over 100) paa en gang blev brændt. A. ophørte
først i slutningen af 18 aarh. Endnu 1826 blev en lærer
brændt som deist under iagttagelse af alle a.s ceremonier.

Autodidakt (græ. didaskein, lære), selvlært, en, som
uden hjælp af lærer ved egen iagttagelse, læsning,
praktiske forsøg o. l. har skaffet sig kundskaber.

Autograf (græ. autógraphon), egenhændig skrivelse,
især om en bekjendt mands haandskrift. Allerede i
oldtiden var der folk, som samlede paa a., men særlig i
nyere tid er samlerlysten blevet udbredt, og derved er
opstaaet en betydelig handel med a. Dette har medført
talrige falsknerier.

Autografi (græ.), litografisk fremgangsmaade til billig
mangfoldiggjørelse af cirkulærer, planer, tegninger.
Originalen skrives med litografisk blæk paa godt glittet papir
(med litografisk kridt paa kornet papir) og overføres
paa den litografiske plade. Se forøvrigt Litografi.

Autointoksikation (selvforgiftning) kaldes i medicinen
en intoksikation (forgiftning) ved gifte, som indenfor
organismen enten dannes af dennes egne celler ved forarbeidelse
af stoffe, som normalt forekommer i stofskiftet (eks.
syreforgiftningen under sukkersyge). Eller ogsaa dannes
giftene af bakterier, som normalt findes i mave-tarmkanalen.
(Bl. a. opfattes det ildebefindende, som ofte
spores ved længerevarende forstoppelse, af mange som
fremkaldt paa denne vis.)

Autokefal (græ.), «som har sit eget hoved», uafhængig;
i den græske kirke benævnelse for de erkebiskoper
(f. eks. eksarken i Bulgarien), der ikke staar under
patriarken, men styrer selvstændig.

Autokrat (græ.), selvhersker, enevoldsherre; den rus.
tsar kaldes saaledes (rus. ssamodershez). Autokrati,
enevælde, enstydigt med absolutisme (s. d.).

Autolyse (d. e. selvspaltning) kaldes de spaltninger
af organernes kemiske bestanddele, som bevirkes af de
i disse værende ensymer, naar organerne dør. Herved
omdannes mere komplicerede forbindelser til simplere
sammensatte. Det synes, som om de forandringer, der
sker ved slagtet kjøds opbevaring i nogen tid og ved
saltet fisks «modning», beror paa ensymvirkninger af
denne art; forraadnelse er derimod en bakterievirkning.

Automat (græ.), selvbevæger, en mekanisk indretning,
der udfører visse bevægelser ved en skjult mekanisme;
udtrykket bruges især om figurer af mennesker eller
dyr, der foretager bevægelser eller udfører et eller andet,
som om de var levende. I nyere tid bruges a. om apparater
til salg af chokolade, cigarer, perronbilletter o. a.
(salgs-automater), hvor kjøberen ved at lægge ind det
bestemte pengestykke, som ved sin vegt udløser mekanismen,
derved fremskaffer den ting, a. sælger. Et lignende
princip er bragt i anvendelse i de saakaldte a.-kaféer.
A. i maskintekniken er et apparat paa dampledninger,
hvorved vandet fra fortætteren ledes bort uden damptab.
A. (elektr.), se Strømbryder.

Automatisk kaldes en bevægelse, der udføres uden
viljens indgriben, f. eks. hjertets bevægelse. I alm. tale
kaldes ogsaa saadanne bevægelser a., som man udfører
instinktmæssig, vanemæssig og uden klart overlæg. —
Naar en bestemt proces i en maskinbygning indledes,
styres eller reguleres ved en mekanisk indretning, kaldes
denne a. (a. fødning, a. fyring, a. smurning etc.).
A. regulator (elektr.), se Regulermodstand.

Automatmaaler (for levering af gas). Man kaster et
eller flere pengestykker, i Kra. 1—12 tiøringer, ind
gjennem en fin aabning i en kasse i forbindelse med
gasmaaleren, hvilken nu, efter aabning af gaskranen,
leverer gas saalænge, indtil den forudbetalte gasmængde
er forbrugt. London har omtr. 500000, Kjøbenhavn 23000
og Kristiania nu 3475 a.

Automobil (græ. autós, selv, lat. mobilis, bevægelig),
en selvbevægende person- eller fragtvogn, som ikke
fordrer særlig skinnevei, men kan benyttes paa
almindelige landeveie og gader. Den første a. konstrueredes
1769 af franskmanden Joseph Cugnot, men fik ingen
praktisk betydning. I aaret 1800 kunde amerikaneren
Evans kjøre med a. gjennem Philadelphia, og 1802
konstrueredes i England ligeledes brugbare a. De
daarlige veie og hemmende lovbud gjorde dog, at disse
dampvogne ikke vandt større udbredelse, hvorimod
opmerksomheden samlede sig om de nogle aar senere
fremkomne skinnelokomotiver. Udviklingen stod da i stampe,
indtil i begyndelsen af 1890-aarene et pariserblad ved
udsættelse af store præmier atter vakte interessen for
a.-kjørsel. Istedetfor dampmaskinen med tilhørende kjedel
gik man over til de langt lettere eksplosionsmotorer navnlig
benzinmotorer, og ret hyppig anvendes nu ogsaa elektriske
vogne, hvis drivkraft er et akkumulatorbatteri, som
medføres paa vognen. Disse vogne har en mere lydløs gang
end benzinvognene, og man er fri for lugten af
benzindamp, men vognene maa jevnlig lades med elektricitet,
hvilket indskrænker deres anvendelse til byerne og
disses nærmeste omegn. Udviklingen gaar derfor i retning
af at anvende eksplosionsmotorer i landdistrikterne
og for længere ruter, men derimod elektriske vogne i
byerne med deres omgivelser. I Tyskland har man søgt
at erstatte benzinen med denatureret alkohol- og det
synes, som alkohol-a. har en fremtid for sig.

[1]


[1]
bebreidelse — ⓣ Vorwurf, Verweis m — ⓔ reproach, upbraiding — ⓕ reproehe m.

bebude se varsle, melde.

bebudelse (bib.) — ⓣ Verkündigung — ⓔ annunciation — ⓕ l’annonciation f.

bebygge — ⓣ bebauen — ⓔ cover With buildings; settle, colonize — ⓕ construire un (des) bâtiment(s) sur; coloniser: peupler.

bebyggelse — ⓣ Bebauen n, Bebauung f — ⓔ building osv.; settlement, colonization — ⓕ construction (f) d’un bâtiment sur; colonisation f.

bebyrde — ⓣ bebürden, belästigen — ⓔ burden, load, encumber; trouble — ⓕ charger.

bec ⓕ m, neb; tud; landtunge. bec-croisé (zool.) korsneb. bec-de-cane andeneb (tang). bec-de-corbin huljern; spidst haandtag. bec-de-grue (bot.) storkeneb. bec-de-liévre (en som har) hareskaar. bec-figue (zool.) fluesnapper. bec-fin sangfugl.

becalm ⓔ tage luven fra. to be becalmed bli opholdt af vindstille.

bécasse ⓕ f, sneppe; dum gaas. bécasseau ung bekkasin. bécassine f, bekkasin.

because ⓔ fordi. b. of paa grund af.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free