- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
593-594

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aventurin, se Avanturin - Avénza - A verbis ad verbera - Avernakø - Avernersjøen - Averroës (Ibn Roschd) - Avers, d. s. s. Advers - Aversa - Aversion - Aversionalsum - Avertissement - Averøen - Aves (lat.), se Fugle - Aves, Isla de (Fugleøerne) - Avesta (helligt skrift) - Avesta (by) - Aveton Gifford - Aveyron - Avezzana, Giuseppe - Avicenna (Ibn Sinâ) - Aviditet - Avienus, Rufus Festus - Avigliano - Avignon - Ordbøgerne: B - bedragersk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aventurin, se Avanturin.

Avénza, Italien, bugten ved Genua. Havn for byen
Carrara der ligger inde i landet. A. staar ved jernbane
i forbindelse med denne by. Betydelig udførsel af marmor.

A verbis ad verbera, lat. ordsprog: «Fra ord til
slag», fra forhandlinger til haandgribeligheder.

Avernakø, dansk ø i Lillebelt s. f. Fyen, Svendborg
amt, 8 km. s. f. Faaborg. 6 km.2, 350 indb. Akerbrug
og fiskeri. I den østlige del ved Korshavn god
ankerplads selv for store skibe.

Avernersjøen, liden kratersjø i Kampania, nær
Neapel. I oldtiden voksede der høi skog paa de bratte
fjelde, der paa tre sider omgiver sjøen, som derved fik
et dystert udseende. Det hed, at den var uden bund
og dannede nedgangen til underverdenen. Vergil lader
Æneas, ledsaget af Sibyllen, stige ned her. Nu er stedet
øde og usundt (malaria).

Averroës (Ibn Roschd) (1126—98), arab. læge
og filosof. Baade hans fader og farfader var berømte
retslærde. Selv var han foruden læge og filosof tillige
politiker og kadi, først i Sevilla, senere i Cordoba. Hans
panteistiske filosofi, som en tid paadrog ham unaade og
afskedigelse, fordi den var i strid med religionen,
støttede sig paa Aristoteles. Han antager en gud som
universets aand, men ikke som skaber af stoffet; mennesket
er i sin tænkning i slegt med denne aand, og har
derigjennem andel i et evigt liv, medens derimod det
individuelle, følelse og begjær, gaar tilgrunde ved døden.
[Renan, «Averroës et l’Averroisme».]

Avers, d. s. s. Advers.

Aversa, by i Italien, prov. Caserta, 12 km. n. f.
Neapel, 23189 indb. (1901), bispesæde, domkirke med
kuppel i normannisk stil. I omegnen vinavl. Byen
blev grundet i 1030 af normanneren Rainulf og var den
første normanniske besiddelse i Italien.

Aversion (lat.), uvilje, væmmelse, afsky.

Aversionalsum el. aversalsum (lat. per aversionem,
«med bortvendt», d. v. s. ansigt), affindelsessum, en «rund»
sum, med hvilken man afgjør et mellemværende, hvis
nøiagtige beregning vanskelig lader sig udføre.

Avertissement [-mang] (fr.), underretning, tilkjendegivelse,
advarsel. Bekjendtgjørelse, som mod betaling
indrykkes i bladene, se Annonce. — Avertere, give
efterretning om, kundgjøre, advare, give et vink.

Averøen, en 160 km.2 stor ø lidt sydvest for
Kristiansund i Kornstad, Kvernes og Bremsnes herreder,
Romsdals amt. 3968 indb.

Aves (lat.), se Fugle.

Aves, Isla de (Fugleøerne), ubeboet øgruppe i det
Karibiske hav med meget store guanolag. Tilhører
republiken Venezuela.

Avesta («viden»; Zend-Avesta, «A. med fortolkning»
[Zend-tradition]), persernes hellige skrift. Det meste af
den er gaaet tabt. Det vigtigste af hvad der er os
bevaret, udgjøres af offerbogen «Yasna» (d. e. «offer»), som
bl. a. indeholder de saakalte Gatha’er (gathaa, sange),
hymner der ansaaes som særlig hellige, og hvoraf nogle
muligens skriver sig fra Zarathustra selv; videre af lovbogen
eller renselsesbogen «Vendedad» (vi-daeva-data, «givet
mod djævlene»); sammen med offerlitaniet «Vispered»
udgjør disse den egentlige Avesta; og endelig af
Yasht’erne, en samling anraabelser (yasht) af de enkelte
guddomme; i forening med et lidet lægmandsbreviarium
betegner Yashtsamlingen som Khorda Avesta («den korte
A.»). Se desuden art. Anquetil-Duperron.

Avesta, liden by i Sverige, Dalarne, ved Dalelven,
som her danner to fosser. I det 17 og 18 aarh. stort
kobberverk, hvorhen al malmen fra Falun førtes for at
renses. Al svensk kobbermynt prægedes her i tidsrummet
1647—1831. Nu er kobberverket nedlagt, men byen
har istedet faaet et stort jernverk.

Aveton Gifford, flekke i England, grevskabet Devon,
ved Kanalen, 796 indb. Postkontor, telegrafstation. Havn
ved Avon River.

Aveyron [aværõ’].

1. Bielv til Tarn, 250 km. lang.

2. Depart. i Sydfrankrige, vest for Cevennerne, 8 770 km.2
med 382074 indb. (1901), d. e. 43 pr. km.2 Det er
et bjergfuldt land, hvis høieste fjeld. Montagnes d’Aubrac,
naar 1471 m. Skraaningen af dette fjeld danner vældige
græssletter. Andre steder finder man store høisletter,
hvor fjeldet dannes af kalk. Disse plateauer, som
franskmændene kalder Causses, er øde og ufrugtbare;
elvene Lot og Tarn har gravet sig dybe dale gjennem dem.
I A. holdes en mængde kvæg, især sauer; fra byen Roquefort
faaes den kjendte ost af samme navn. Desuden kul,
jern og andre metaller; industrien er derfor voksende.

Avezzana, Giuseppe (1789—1879), ital. general,
deltog som ung officer i krigene under Napoleon og gik
1814 i sardinsk tjeneste. Han sluttede sig til de
hemmelige selskaber og maatte 1821 flygte til Spanien, hvor
han gik i de konstitutionelles tjeneste. 1824 blev han
deporteret til Amerika, flygtede til Mexico, vendte 1848
tilbage til Italien og blev 1849 krigsminister i den
romerske republik, sluttede sig 1860 til Garibaldi, blev
1867 parlamentsmedlem og 1878 leder af «Italia
irredenta» (s. d.).

Avicenna (eg. Ibn Sinâ) (980—1037), arab. læge og
filosof, førte et eventyrligt og omflakkende liv, skrev en
medicinsk lærebog, der blev meget læst, og et filosofisk
verk i mange bind. A. søger i sin filosofi at bringe
Aristoteles i overensstemmelse med Koranen.

Aviditet benyttes i kemien som udtryk for syrernes
relative styrke overfor baserne. Sætter man salpetersyrens
a. til 100, bliver svovlsyrens 49, og dette vil
altsaa sige, at hvis man til en opløsning af natronhydrat
sætter saa megen salpetersyre og svovlsyre, at hver af
disse syrer for sig var i stand til at neutralisere den
tilstedeværende mængde natronhydrat, vil denne under
disse forhold neutraliseres af syrerne i forholdet 100:49;
med andre ord, salpetersyren vil neutralisere 100/149 og
svovlsyren 49/149 af basen.

Avienus, Rufus Festus, rom. digter fra slutn. af
3 aarh. e. Kr., oversatte Dionysios’ geografi paa lat.
heksametre (bevaret); delvis bevaret er ogsaa en skildring
af Middelhavets kyst; velskrevne læredigte.

Avigliano [aviljanå], by i Italien, prov. Potenza,
12467 indb. (1901), ligger paa en fjeldryg, bevokset med
granskog. Driver kvæghandel.

Avignon [aviño’], by i Sydfrankrige, hovedstad i
depart. Vaucluse, 46896 indb. (1901), ligger ved Rhônes
østlige bred. I omegnen dyrkes frugt, vin og silke, i
byen er der silke- og bomuldspinderier og fabriker for
galanterivarer.

[1]


[1]
bedragersk — ⓣ (be)trügerisch — ⓔ deceitful — ⓕ trompeur; frauduleux.

bedraggle ⓔ rakke, søle til.

bedrängen ⓣ trænge haardt.

Bedrängniss ⓣ f, trængsel.

bedre — ⓣ besser — ⓔ better — ® meilleur.

bedre — ⓣ (ver)bessern; (paa) ausbessern — ⓔ better, (a)mend, ameliorate, improve — ⓕ améliorer, rendre meilleur. Gud bedre (det)! — ⓣ leider Gottes, Gott sei’s geklagt — ⓔ ah, welladay — ⓕ hélas! Dieu nous assiste ! bedre sig, bedres — ⓣ besser werden, sich bessern (erholen) — ⓔ mend, improve, get better — ⓕ devenir meilleur, s’améliorer, se corriger; (vejr) se remettre au beau; (syg) aller mieux, se rétablir.

bedrift — ⓣ That, Wirtschaft f, Geschäft n — ⓔ exploit, achievement; trade, business — ⓕ fait, exploit m; (næring), métier commerce m.

bedring — ⓣ Besserung f — ⓔ improvement, amendment; (efter sygdom) convalescense. recovery — ⓕ rétablissement, mieux m.

bedrive — ⓣ (be)treiben, aus-, veruben; (hor) begehen — ⓔ commit; (bestille) do, be about — ⓕ commettre; faire.

bedrohlich, bedrohsam ⓣ truende.

Bedrohung ⓣ f, trusel.

bedrucken ⓣ trykke fuld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free