Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baad - Ordbøgerne: B - befæstning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har disse sidste vist en stor overlegenhed i hurtigseilads,
og for at kunne holde skridt med dem var det nødvendigt
at studere og tilgodegjøre de i de store sportscentrer
vundne erfaringer og slaa ind paa nye veie i
konstruktion og bygning. Dette er skeet med stor energi
og dygtighed, og vore bedste verfter for lystbaade leverer
fartøier (dog hidtil kun i de mindre klasser), som kan
maale sig med udlandets saavel med hensyn til model
som solid arbeide.
Baadtyper. Indtil omkr. 1865 kunde den norske
kyst inddeles i temmelig skarpt afgrænsede distrikter,
hvor hovedmængden af baadene tilhørte en egen type.
Alle disse baadtyper kunde dog inddeles i 2 hovedgrupper,
og Jæderen var skille mellem disse. Baadtyperne
østenfor havde mest en seilbaads egenskaber, sterkbygget
af smale bord forbundet ved mange og kraftige baand
(udt. band, d. e. spant), brede i forhold til længden,
dybe og rigget med fast mast og sneiseil.
Nordenfor Jæderen og især i de nordlige landsdele
sporedes (og spores endnu) tydelig en nedstamning fra
vikingetidens skibe, hvis eiendommeligheder synes at
have undergaaet kun smaa forandringer i tidernes løb.
Vikingskibenes slanke linjer og maleriske former finder
man den dag idag igjen i den egentlige nordlandsbaad.
Disse aabne baade maa nærmest betragtes som robaade
forsynet med mast og seil. De er letbygget, smale
og grundtgaaende i forhold til længden, og ihvorvel
de med god bør opnaar en stor hastighed under sit
raaseil, savner de dog de egenskaber, man i vor tid
forlanger hos en sjøbaad og god bidevindseiler.
Hvorfor Jæderen var skille, maa søges forklaret i den
store forskjel der var paa disse to kyststrækninger, i
kystens naturlige beskaffenhed, fiskeriernes betydning,
bebyggelsens tæthed, skibsfart og trafik. Forandringen
i fiskeriernes karakter fra udelukkende kystfiske til
havfiske har i stor udstrækning bevirket en forandring
ogsaa i baadtyper. Enkelte af de ældre typer er
omtrent helt forsvundet og erstattet med nye, og andre
forandret for at give dem en seilbaads egenskaber.
Ombytning fra robaad til seilbaad er endnu i fuld gang,
særlig paa den nordlige kyst. Baadtyperne er derfor meget
blandet i de forskjellige distrikter.
Fra Jæderen østover kommer man ind i de egentlige
seilbaades hjem, dækkede baade med staaende mast og
rig, beregnet paa at drive fiskeri paa det aabne hav.
Listerskøiten hører hjemme, som navnet antyder,
vestenfor Lindesnes. Den er en bred dæksbaad, men
forholdsvis grundtgaaende og let bygget af furu for at
sætte den istand til at flyde ind paa Listerlandets
langgrunde og stenbelagte strand og finde ly i dertil
indrettede smaahavne. Den er kutterrigget med en liden
skydende topseilstang, og seilene har et eget snit,
som gjør listerskøiten let kjendelig. Dens vakre form
bærer forøvrigt spor af fremmed paavirkning. Især har
den meget tilfælles med den skotske fiskerbaad. I den
ovennævnte omdannelse af baadtyperne i det vesten- og
nordenfjelske spiller listerskøiten en stor rolle, og mange
af dem finder aarlig veien til de store fiskefelter.
Østenfor Lindesnes og lige til den svenske grænse
finder man baadformer, som adskiller sig merkbart fra
de vestlandske. Gaar man et aarhundrede tilbage i tiden,
benyttedes her, som paa hele vor kyst forøvrigt, omtrent
udelukkende aabne baade saavel til lodsing som til
fiskeri. I modsætning til nordlandsbaaden var disse
meget brede i forhold til længden, med fyldige former
for at sætte dem i stand til at vake let paa sjøen. Det
var i aarene 1801—14, at kommandør i den dansk-norske
marine, den norskfødte Peder Norden Seiling, som da
opholdt sig her, indlagde sig stor fortjeneste ved sit
arbeide for at forbedre vore lodsers og fiskeres kaar.
Det lykkedes ham, trods megen modstand, bl. a. at faa indført
brugen af dæksbaade, og disse kom fra den tid mere og
mere til at fortrænge de aabne og derfor som seilbaade
paa aaben sjø utrygge gamle baade. Denne reform, som
har øvet en stor og gavnlig indflydelse paa udviklingen,
er nu forlængst gjennemført blandt sjøgaaende lods- og
fiskerbaade.
Indtil henimod slutningen af forrige aarhundrede
kunde den her omhandlede kyststrækning deles i to
dele. I hver af disse havde udviklingen af den Søllingske
dæksbaad taget en noget forskjellig retning. Paa
strækningen Nesset—Risør bibeholdtes den tilvante store
bredde og de fyldige former (sandviks- og barmenbaaden),
medens man omkring indløbet til Kristianiafjorden,
hvor konkurrancen var skarpest saavel blandt
lodser som de talrige makrelfiskere, lagde mere vegt paa
god seilads. — Her udviklede sig da den baadtype, som
i lange tider har været kjendt under navnet
hvalerbaaden. Denne var paa den tid 9.5 à 11 m. lang
over dæk, klinkbygget og rigget med spriseil, fok og
klyver.
Men i de sidste aartier har ogsaa paa Kattegatkysten
baadtyperne undergaaet en rask udvikling. Den tiltagende
skibsfart og skarpe kappestrid blandt lodserne har
medført et stigende krav paa kraftigere baade, bedre
seilevne og større sjødygtighed. — En tidsmæssig lodsskøite,
som nærmest er en forbedret udgave af hvalerbaaden
og har bibeholdt til en vis grad dennes ydre præg, er
ca. 12.5 m. lang, kravelbygget, har skøiterig og ofte en
del af sin ballast indfældt i kjølen. Disse moderniserede
hvalerbaade vinder efterhaanden indpas ogsaa udenfor
deres egentlige hjem og truer med i lodsbedriften at
afløse de mere fuldbyggede typer vestenfor. Ogsaa de
mindre hvalerbaade, som udgjør hovedbestanddelen af
vor store fiskerflaade, har nu forladt spririggen og gaaet
over til den mere hændige skøiterig (med gaffelseil og
alm. med bom).
Udviklingen af den moderne østlandske lods- og
fiskerskøite skyldes for den væsentligste del Colin Archer
(s. d.). Han udviklede den ældre baadtype til en tryggere
sjøbaad, med bedre former, velseilende og let at
manøvrere, dybere i vandet og med ballasten dybere;
kravelbygning for saadanne baade indførte han trods sterk
modstand. Hans baadtype vandt den afgjørende seier
ved kapseiladsen (for lods- og brugsbaade) i Arendal
1886. Baade af lignende type, med væsentlige træk
laant fra archerbaaden, bygges ved Risør og andre steder.
Se ogsaa Lodsbaad.
Som nærmest i slegt med den moderne lodsskøite
fortjener at nævnes de af «Norsk selskab til skibbrudnes
redning» byggede redningsskøiter. I disse kraftige
fartøier, hvis opgave det er at komme sjømænd og fiskere
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
