Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 613-614 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baal - Baalbek - Baand - Baanddannelse - Baandfisk - Baandgrind - Baandgræs - Baandhake - Baandjern - Baandkniv - Baandsag - Baandstaal, se Baandjern - Baar - Ordbøgerne: B - begivenhed ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fælles appellativ, f. eks. den fønikiske B.-Lebanon og den
moabitiske B.-Peor (saaledes benævnt efter de bjerge,
hvorpaa de holdt til), B.-zebub, muligens «flue-herren» (hos
filisterne i Ekron), B.-berit, «forbunds-herren» (i Sikem).
Den kanaanæiske B.-kultus har ikke været uden indflydelse
paa dyrkelsen af israeliternes Jahve, der engang betragtedes
og betegnedes som Israels B. (d. e. «herre»).

Baalbek (d. e. «Baal’s by», af grækerne benævnt
Heliopolis), beliggende ved foden af Antilibanon. Under
keiser Augustus blev den rom. koloni og smykkedes senere,
sandsynligvis af Antoninus Pius og Septimius Severus,
med 2 pragtfulde templer; af det enes 54 korinthiske
søiler staar fremdeles 6; af det andets 46 staar 16, samt
delvis den i korinth. stil udførte portal. Det største
tempel blev under Theodosius omgjort til en kirke, og
senere, sammen med det mindre, til en fæstning. Efter
arabernes indtagelse af byen forfaldt tempelbygningerne
og efterhaanden ogsaa byen selv; ikke mindst bidrog
hertil et voldsomt jordskjælv (1759). B. er nu en liden
landsby (2000 indb.) tilhørende det tyrk. vilajet Syrien.

Baand.

1. (Anatom.). D. e. ligamenter, se Menneskets anatomi.

2. (Arkitekt.). I bygningskunsten betegnes hermed et
smalt og lidet fremspringende led. Det kan være forsynet
med enkle profiler eller med et fortløbende ornament.
Kan ogsaa betegne enkelte led i tømmerkonstruktioner.

3. (Sjøvæsen). Sedvanlig udtalt band, bruges i
almindelighed om spant især i baade (de krumme tvertrær,
som holder baadbordene sammen); se ogsaa Baugbaand.

4. En særlig gren af væveriet, ved hvilken fremstilles
smale tøier. Tekniken er i sine hovedtræk den
samme som ved almindelig vævning. Der fremstilles
forskjellige slags baand, af silke, bomuld og uld.
Silke og atlasbaand arbeides især i Paris, Basel, Crefeld,
Wien, lærreds- og uldbaand i Elberfeldt-Barmen og i
Østerrige. I etnografien er baandvævning kjendt i
primitiv teknik og med primitive mønstre. Den
forekommer ogsaa i vor bondekunst, især fra Telemarken,
i geometriske mønstre lig vore primitive aaklædemønstre.

Baanddannelse (fasciatio), en ikke sjelden
forekommende ved lokal overernæring fremkaldt misdannelse
hos baade vildtvoksende og dyrkede planter, hvorved de
i normal tilstand cylindriske stængler eller grene bliver
fladtrykte og bredt baandformede. Kan dels skyldes en
sammenvoksning af flere skud fra tæt sidestillede knopper
og dels en forandring af vegetationspunktet i spidsen
af en enkelt gren. Blandt trær findes b. især hos gran,
ask og or, hvor slige grene ofte ved eiendommelige
bøininger faar et krumstavlignende udseende. Hos flere
dyrkede planter kan b. gjøre skade ved at hindre
blomstring og frøsætning eller, som hos asparges, ved
at gjøre skuddene ubrugelige. I enkelte tilfælde kan b.
blive saa konstant, at den nedarves gjennem frøet, f. eks.
hos «hanekam» (celosia cristata), der netop af den grund
er en yndet prydplante. — En anden slags b., opstaaet
ved ydre tryk, finder man hos rødder eller rodstokke,
der vokser indeklemt i fjeldsprækker o. l.

Baandfisk (trachypteridæ), en artsfattig familie af
store, fra siderne sammentrykte (baandformige) dybvandsfiske,
uden skjæl, med sølvglans; skelettet svagt forbenet,
rygfinnen langs hele kroppen, halefinnen tildels
rudimentær, ingen analfinne, bugfinnerne enten mangler eller
er omdannet til et par lange straaler. — Sølvkveiten
(trachypterus arcticus), ca. 2 1/2 m. lang, og sildekongen
(regalecus glesne), optil 5 1/2 m., er begge fundet
strandede ved Norges kyst.

Baandgrind, gammelt træredskab til vævning af belter,
strømpebaand o. s. v. Ca. 12—24 cm.s høide, tilsvarende
bredde. Ofte rigt udstyret med udskjæringer eller
farvelagt motiv i karveskurd (kerbsnit).

Baandgrind.

Baandgræs (digraphis arundinacea f.picta), varietet
med hvidstribede blade at det almindelige strandrør;
store planter, der dyrkes som prydgræs i haver.

Baandhake, bødkerverktøi til brug ved tøndebaandenes
nedtrykning paa plads over staverne. Apparatet
benyttes som vegtstang, idet jernhaken er dreielig
fæstet til et skaft.

Baandjern, baandstaal, saaledes benævnes fladjern
og -staal, naar tykkelsen er under 5 1/2 mm. og bredden
under 250 mm. B. sælges bundtvis i større længder,
ikke i stænger. B. benyttes navnlig til tøndebaand.

Baandkniv er en kniv med ombøiet haandtag i hver
ende. B. benyttes navnlig af bødkere til forarbeidelse
af trætøndebaand. Kniven føres ved at fatte ét
haandtag i hver haand. Benyttes ogsaa som barkekniv
ved afbarkning af trævirke.

Baandsag kaldes en maskinsag, hvis tynde og smale
sagblad har form af et baand uden ende og drives
vertikalt nedad mod arbeidsstykket ved en nedentil
anbragt roterende skive, medens det styres af en
lignende skive oventil. Ligesom cirkelsagen har b.
det fortrin fremfor en sagemaskine med ret op og
ned gaaende sagblad, at den arbeider hurtigere,
idet sagbaandet skjærer uafbrudt, den anden kun
under bevægelsen nedad. B. egner sig fornemmelig
til sagning efter krumme linjer.

Baandsag.

Baandstaal, se Baandjern.

Baar [bar], et bjerglandskab i det sydlige Baden, mellem
Schwarzwald og tysk Jura, ca. 650 km.² med ca. 50000 indb.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>