Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babi - Babić, Ljubomir - Babinet, Jacques - Babington, Anthony - Babingtonit - Babirussa, se Hjortesvin - Babister, se Babi - Bablah - Babolna - Babrios - Babuin, se Bavianer - Babujanerne - Babusch - Babylon - Babylonien - Ordbøgerne: B - begrenzen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sig for Mahdi, en manifestation af den guddommelige
verdensaand i lighed med Moses, Jesus og de øvrige
profeter. Menneskene skulde betragte hverandre som
brødre, og kvinderne bringes ud af den ufri stilling, som
Islam anviste dem. Retningen blev forfulgt af den
persiske regjering; profeten blev henrettet i juli 1850,
medens hans tilhængere søgte tilflugt paa tyrkisk omraade.
Den babistiske menighed, som nu antagelig tæller ca.
600000 bekjendere, er for tiden delt i 3 sekter; den ene
(paa Cypern) holder fast ved Ali Muhammed; den anden
(i Akka), som sluttede sig til hans efterfølger Baha-Allah
(der udgav sig for en endnu fuldkomnere manifestation og
desuden vilde gjøre alvor af babismens universalistiske
program), delte sig efter hans død (1892) mellem
hans to sønner Abbas Efendi (Abd al-Baha) og Mirza
Muhammed Ali. Førstnævnte, som har de fleste troende,
har udsendt missionærer bl. a. til Nordamerika, hvor
de har vundet mange tilhængere, især i Chicago og New
York (hvor der i «Genealogical Hall» om søndagen holdes
forsamling med taler, navnlig af Miss Isabella Brittingham);
adskillige amerikanere og amerikanerinder har
allerede foretaget pilgrimsreiser til Abbas Efendi i Akka.
Babić [-bitš], Ljubomir (pseud. Sandor Gjalski)
(1854—), det moderne Kroatiens første novellist. I
«Maričon», «Naja, Gjurgié, Azicei» o. fl. skildrer han
forskjellige sider af det kroatiske landliv, som han i
egenskab af godseier i Zagorien har havt rig anledning til at
studere. B. har en original stil, er selvstændig i sin
opfatning, digterisk fin og psvkologisk dyb.
Babinet [babiné], Jacques (1794—1872), fr. fysiker,
professor i Paris, udførte vigtige undersøgelser i
meteorologi, optik o. s. v.
Babington [bébiᶇtn], Anthony (1540—87), eng.
adelsmand og katolik, stod i spidsen for en
sammensvergelse, der gik ud paa at befri Maria Stuart af
fængslet og dræbe dronning Elisabet. Sammensvergelsen
blev opdaget, og B. blev henrettet tilligemed de af
deltagerne, der ikke var flygtet.
Babingtonit, et sort pyroxenmineral, som bestaar
af et kalcium-jernmangansilikat. Det krystalliserer
triklint og forekommer bl. a. ved Arendal.
Babirussa, se Hjortesvin.
Babister, se Babi.
Bablah, de tørrede belge af forskjellige acacia-arter;
benyttes til garvning og sortfarvning.
Babolna, lidet distrikt i Ungarn, komitat Komorn;
berømt stutteri med arabiske heste.
Babrios, græ. digter (2 el. 3 aarh. e. Kr.), forfatter
af en samling æsopiske fabler i haltende jamber (se
Aisopos); B.s fortjeneste bestaar kun i versifikationen
af det kjendte stof; fablerne ofte senere bearbeidet; i
B.s originalform først kjendt fra 1843.
Babuin, se Bavianer.
Babujanerne, liden øgruppe i Filippinerne, n. for
Luzon, 620 km.2 med 9475 indb. (1898), vulkanske, men
frugtbare. Indb. er tagaler (s. d.).
Babusch, tyrk. sko el. tøffel uden bagkappe og hæl
(«pampusser»); bruges især inden døre.
Babylon, den berømte kongestad ved Eufrat (mellem
32 og 33 breddegrad, i nærheden af det nuværende
Hilleh), grundlagt ca. 3000 f. Kr. af Sargon I af Agade,
var trods sin alder en af de yngste blandt de babyloniske
byer, men kom alligevel (navnlig gjennem Hammurabi’s
regjering, ca. 2250) til at spille den mest fremtrædende
rolle; selv efter at have tabt sin fulde selvstændighed
vedblev den at være midtpunktet for hele den forasiatiske
kulturverden. Den blev flere gange erobret, én gang
endog ødelagt (af Sanherib, 689), men atter gjenopbygget,
og som hovedstad i det nybabyloniske, kaldæiske, rige
smykket paa det mest storartede (fornemmelig af
Nabopolassar og Nebukadnezar). En vis betydning synes
den at have bevaret lige indtil den sassanidiske tid
(se forøvrig art. Babylonien). Det tyske orientselskab
har i de seneste aar gjennem udgravninger søgt at komme
paa det rene med B.s topografi. Herodots (og i nyere
tid Opperts) angivelse af byens omfang (90 km.) viser
sig at indeholde en voldsom overdrivelse; dens
omkreds beløb sig i virkeligheden til 15 km.
(Kristianias er 19 km.); endnu kan man tydelig forfølge
et længere stykke af den ydre bymur saavelsom et
kortere af den indre og ældre. Af ruinhaugene paa
østsiden af Eufrat betegner den saakaldte «Amran
ibn-Ali» stedet for den store babyloniske nationalhelligdom
Esagila, templet for Marduk, B.s specielle gud. Paa den
nordenfor liggende «Kasr» har man gjenfundet og delvis
udgravet paladser efter Nabopolassar og Nebukadnezar
(med den 18 X 52 m. store tronsal, i hvis sydlige væg
endnu kan sees den nische, hvori Nebukadnezars trone
stod opstillet), fødselsgudinden Ninmachs tempel Emach,
Marduks pragtfulde processionsgade og den berømte
Ishtar-port.
Babylonien, landstrækningen ved og mellem det
nedre løb af Eufrat og Tigris. Denne benævnelse (dannet
af bynavnet Babylon) er først opstaaet i Perserriget og
siden ført videre gjennem græsk tradition. Hos de
senere græske og romerske forfattere kaldes landet ofte
Kaldæa; i det gamle testamente Sinear el. Babel;
i Islam Irak. En tilsvarende betegnelse synes at
mangle i den gamle babyloniske tid (jfr. dog «Karduniash»
i Tell-el-Amarnabrevene); som politisk begreb
sammenfattes det som Sumer (den sydlige halvdel) og
Akkad (den nordlige halvdel). B. er et alluvialland; i
løbet af ca. 50 aar viger havet 1 km.; tidligere mundede
Eufrat og Tigris hver for sig ud i den Persiske bugt.
Klimaet er i november og december temmelig koldt;
fra januar til mars behageligt; om sommeren er
temperaturen 40—60 ° C. Gjennem et system af kanaler lededes
i gammel tid oversvømningsvandet ud over sletten, som
derved i høi grad frugtbargjordes (fertilissimus ager
totius orientis, «det frugtbareste stykke jord i hele
Orienten» (Plinius)). Især trivedes hvede og dadler.
Husdyr: kamel, hest, kjør, faar og gjeder; vilde dyr: løve,
sjakal, vildokse, vildsvin, vildhest, raadyr; elvene fiskerige.
Byer (nu mest ruinhauge) i syd (de moderne
benævnelser i parentes): Eridu (Abu Shahrein), Ur (Mugheir,
al-Muqajjar), Isin (endnu ikke identificeret), Larsa
(Senkereh), Erech (Warka), Shirpurla eller Lagash (Tello),
Nippur (Nuffar); i nord: Babylon (nær det nuværende
Hilleh), Borsippa (Birs Nimrud), Kuta (Tell Ibrahim),
Sippar (Abu Habba), Agade (ikke identificeret). — Vore
tidligere, dels ufuldstændige dels ensidige, kilder til
kundskab om det gamle B., nemlig det gamle testamente,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
