Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babylonien - Ordbøgerne: B - behäbig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Dareios og Xerxes. Ved Alexander kom B. under
græsk overhøihed, derefter under parthisk. B., som
senere blev erobret af araberne, tilhører nu (siden 1638)
tyrkerne.
Litteratur. Videnskab. Blandt de
kulturfrembringelser, f. eks. skriften (se ovenf.), som semiterne i B.
overtog fra sumererne, hører ogsaa grundlaget for
litteraturen (i videste forstand). Denne er af semiterne vistnok
ført videre i alle sine forgreninger (med undtagelse,
saavidt man hidtil kan se, af dramaet og en musikalsk
litteratur), men de har frembragt forholdsvis faa nyskabelser.
En stor del af den babyloniske litteratur har
assyrerne bidraget til at bevare (se art. Assyrien og
Assurbanipal). Historiske indskrifter, først i
form af korte notiser, senere med tilløb til en egen
historisk kunstform, beretter om herskernes
byggevirksomhed og kultushandlinger, deres krigstog, beleiringer,
bytte, jagter etc. Bønner, hymner, litanier, salmer
(med parallelismus membrorum; mange paa sumerisk, med
interlinear semitisk oversættelse), ritualbøger, ominatekster,
astrologiske indskrifter, besvergelsesformularer, legender,
myter, epos-samlinger o. s. v. er vore kilder til
kundskab om babylonisk (og assyrisk) religion, mytologi
og overtro. Den litteratur, man kan betegne som den
videnskabelige, omfatter navnlig filologi og astronomi
(og matematik). Kjendskabet til det forlængst uddøde
sumeriske sprog forplantedes i lærde presteskoler; der
forfattedes oversættelser, leksika, grammatiker,
kommentarer, præparationer; man sammenstillede i det uendelige
syllabarer, paradigmer, navnelister; overhovedet havde
de babylonisk-assyriske filologer en sterk tilbøielighed
til at skematisere og rubricere. Senest udviklede sig
astronomien (oprindelig fremgaaet af astrologisk interesse);
vistnok havde babylonierne ingen korrekt opfattelse af
solsystemet, men deres astronomi har dog en videnskabelig
karakter, idet de rak frem til erkjendelsen af, at
himmellegemerne i sine bevægelser følger visse love, som
kan beregnes; de beregnede nymaane, samt sol- og
maaneformørkelser, planeternes og Sirius’ heliakiske op- og
nedgang, foretog maalinger af solens og maanens hastighed
og deres afstand fra jorden etc. Og den inddeling
af cirkelen i 360 grader, som fremdeles er herskende i
vor matematik og geografi, er babylonisk. Derimod
tilhører det lille, som hidtil kjendes af den babyloniske
medicinske litteratur, fortrinsvis overtroen, navnlig
hvad betragtningen af de psykiske sygdomme angaar.
Den juridiske litteratur er fortrinlig repræsenteret
ved Hammurabis lovcodex (sikkert byggende paa tidligere
lovsamlinger), hovedsagelig affattet under socialøkonomiske
hensyn, i første række med handel og jordbrug for
øie, samtidig et værdifuldt vidnesbyrd om den tids
(ca. 2250) retsbevidstheds sedelige høide. I denne forbindelse
kan sluttelig nævnes de kommercielle dokumenter
(kjøbe- og leiekontrakter, lønningslister, kvitteringer,
testamenter etc.), samt endelig utallige breve
(et vidnesbyrd om brevteknik og brevstil i gammel tid er f. eks.
Tell-el-Amarnabrevene).
Kunst. B. savner metaller og sten. I bygningskunsten,
ved opførelsen af templer, paladser og private
bygninger, anvendtes derfor tegl, dels soltørret, til
væggenes kjerne, dels den haardere brændte eller glasserede,
til den ydre beklædning; tildels blev væggene bemalet;
som bindemiddel benyttedes bl. a. jordbeg. Det fornemste
bygverk var templet eller tempeltaarnet (zikkurratu), en
høi bygning (som sandsynligvis samtidig gjorde tjeneste
som astronomisk observatorium), kvadratisk eller ogsaa
parallelogramformet, med sider paa optil 200 fod, med
vældige trin eller etager, 2 eller 3, senere flere, og som
man besteg ad en trappe paa udsiden; gudens billede
var anbragt i et lidet kapel oppe paa toppen; pragtfulde
templer fandtes i Babylon for Marduk (Esagila) og i
Borsippa for Nabu. Navnlig ved udgravninger i Tello
er der fundet fremragende prøver paa høi kunst,
som stammer fra babyloniernes læremestre sumererne:
statuer i diorit, reliefer, udskjæringer. Dog har fundene
i B. i det hele taget bragt os lidet af reliefer og
skulptur; udviklingen kunde for dette punkts vedkommende
paa grund af manglende materiale ikke naa den assyriske.
Derimod har babylonierne været mestere i vævning
og tilvirkning af tepper, i gravørkunst (som navnlig
fandt anvendelse ved fremstillingen af seglene, se
planchen: Babylonisk assyrisk kunst, fig. 2) og glyptik; og
vor fajance- og majolikateknik er en arv fra det
gamle B., ved araberne kom den til Spanien og blev
derfra kjendt i Vesteuropa.
Religion. Ogsaa paa det religiøse omraade har man
selvfølgelig at regne med talrige sumeriske elementer,
forøvrigt ogsaa med andre, en følge af den blanding af
racer, der ligger til grund for den babyloniske nation;
begrebet hedenskab findes ikke i den babyloniske
litteratur. Den ældste hidtil kjendte form af den
sumeriskbabyloniske religion er allerede langt fjernet fra den
første begyndelse; gudeskikkelserne var forlængst færdige
og fæstnede. Hver by havde sin specielle gud, som
der ansaaes for den høieste. Som følge af den
politiske udvikling, krigstog, erobringer o. s. v.
førtes de forskjellige guder sammen, og den teologiske
spekulation søgte saa at bringe dem i et system,
knytte dem sammen i et slegtskabsforhold o. s. v., og
derved skaffe orden og enhed tilveie. I spidsen for det
babyloniske panteon finder vi en triade, bestaaende
af himmelguden Anu, jordens gud Bel (guden i Nippur)
og vanddybets og den dybe visdoms gud Ea (i Eridu).
En anden triade bestod af maaneguden Sin (i Ur og
Harran), solguden Shamash (i Larsa og Sippar) og
Ramman (atmosfærens, stormens, tordenens og regnets
gud). Andre betydelige gudeskikkelser var Nabu
(i Borsippa), lærdommens gud og gudernes sendebud; Nergal
(i Kuta), krigsgud; Ishtar, der dels (fornemmelig i Agade)
dyrkedes som krigsgudinde, dels (især i Erech) som
kjærlighedsgudinde; videre guderne Ninib og Tammuz
og sidst men ikke mindst Marduk, der var gud i Babylon,
og hvis magt og anseelse voksede samtidig med byens,
indtil han sluttelig blev identificeret med Bel
(«Bel-Merodach», se planchen fig. 6) og blev «herren»
par excellence. Videre blev Nabu betragtet som søn af
Marduk, der igjen betragtes som søn af Ea. Endelig
er at merke, at guderne sattes i forbindelse med
himmellegemerne (Ishtar f. eks. med planeten Venus),
navnlig med forskjellige faser af solen (Tammuz var den
befrugtende vaarsol, Nergal den fordærvelige, svidende sol etc.).
Allerede paa Hammurabis tid har den babyloniske
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
