Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 627-628 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bacchanalia - Bacchant, se Dionysos - Bacchiglione - Bacchus, se Dionysos - Bacciochi, Elisa Bonaparte - Baccio della Porta, se Bartolommeo - Bach, Johann Sebastian - Bach, Alexander von - Bach, Karl - Bache, Lars - Bache, Otto - Bachelor - Bacherbjergene - Bachke, Ole Andreas - Bachmut - Bachtegan - Bachtsjissaraï - Ordbøgerne: B - behauen ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbundet med vilde udskeielser; b. blev undertrykt af
senatet 186 f. Kr. — I overf. bet.: vildt lag, stølende lystighed.

Bacchant, se Dionysos.

Bacchiglione [bakkiljóne], elv i det nordøstlige
Italien, ca. 120 km. lang. Udspringer i de Lessinske Alper,
bliver seilbar ved Vicenza og deler sig længer syd i to
arme, hvoraf den ene gaar ud i Brenta, den anden i havet.

Bacchus, se Dionysos.

Bacciochi [batšo’ki], Elisa Bonaparte (1777—1820),
f. i Ajaccio, Napoleon I’s ældste søster. Egtede
1797 kaptein Felice Pasquale B. (1762—1841), der
deltog i Napoleons italienske krig og efter sit
bryllup med Elisa hurtig forfremmedes til general og senator.
Deres datter Elisa B. (1806—69), bekjendt for sin
iver for at føre Napoleoniderne tilbage til Frankrige,
først hertugen af Reichstädt, senere Louis (Napoleon III).

Baccio della Porta [ba’ttšo-], se Bartolommeo.

Bach, Johann Sebastian (1685—1750), der alm.
regnes for tonekunstens største mester, tilhørte
en vidtforgrenet musikerslegt i Thüringen, hvor
faderen var stadsmusikant i Eisenach.

Sebastian Bach.

B. levede ogsaa selv hele sit liv under en lønnet
musikers beskedne kaar i Lüneburg, Weimar, Arnstadt,
Mülhausen og Kothen, døde blind i Leipzig som kantor
ved Thomasskolen og musikdirektør og efterlod sin enke
i yderste nød. Hans grav er først gjenfundet i 1894.
B. bragte med sin rige kombinationsevne, musikalske
dybde og overordentlig alsidige skaberkraft den ældre
tonekunst, særlig fugaen, til den største høide og
lagde samtidig grunden til den nye, idet han navnlig
fæstnede det moderne harmoniske system, uddybede
melodibehandlingen og mangfoldiggjorde de rytmiske
udtryksmidler. Han fuldstændiggjorde den tematiske
kunst og motivbehandlingen og omdannede klavertekniken.
Hans geniale mesterskabs tyngdepunkt laa i orgelkunsten,
som satte dybe merker i hele hans virke. Det
er den Bachske stil. Hans produktion var overvældende,
talrige koralfantasier og orgelfugaer, 18 suiter af datidens
danse i fuldendt form, «Das wohltemperirte Clavier» med
24 par præludier og fugaer kromatisk op igjennem alle
tonearter (og et senere tilsvarende verk), «Die Kunst der
Fuga», som udtømmer hele den kontrapunktistiske
kunst, 5 fuldstændige aargange af kirkekantater, 5 store
passionsverker, 3 oratorier, den store messe i H-moll,
de korte messer, en række motetter og en mængde andre
arbeider, deriblandt for den af B. selv konstruerede
«Viola pomposa». B. var efter sin død i lang tid næsten
glemt, endog ind i begyndelsen af forrige aarh. Af omkr.
20 i to egteskaber fødte børn overlevede halvdelen ham.
deriblandt den høit fortjente Karl Philip Emanuel B.
(1714—88), kammermusiker hos Fredrik den store
og musikdirektør i Hamburg. Han regnes som den
nyere instrumentalmusiks fader, Haydns, Mozart og
Beethovens forløber, særlig i sonaten og symfonien.
Pianokompositioner, et teoretisk verk om klaverspil m. v.

Bach, Alexander von (1813—93), østerr. statsmand,
blev 1848 en af førerne for det liberale parti, men gik
snart over paa keiserens side og blev justitsminister.
Efter 1849 arbeidede han ivrig paa at holde
den mangeartede stat sammen ved en til det yderste
gjennemført centralisation af styrelsen. Skjønt reaktionær
og klerikal gjorde han sig fortjent ved at gjennemføre
bondestandens frigjørelse.

Bach, Karl (1847—), t. maskiningeniør, virkede som
ingeniør og fabrikleder i Tyskland, Schweiz, Østerrige og
England, blev professor i maskinlære ved den tekniske
høiskole i Stuttgart og har udfoldet en betydelig
forfattervirksomhed («Die Maschinenelemente», 9 opl. 1903,
«Elastizität und Festigkeit», 5 opl. 1905, o. m. a.).

Bache, Lars (1771—1809), færgemand i Helsingør.
Hans optegnelser, der giver fortræffelige billeder fra
Helsingør, blev udgivet 1905.

Bache, Otto (1839—), d. maler, har dyrket
historiemaleriet, men er særlig kjendt som dyremaler.
Med forstaaelse og lune skildrer han især hest og hund.
B,s tegning er sikker og hans farve naturlig og frisk.

Bachelor [bæ’tželə], eng. form for baccalaureus (s. d.).

Bacherbjergene, fjeldgruppe i Steiermark, s. f. Drau,
er de sidste udløbere af de midtre Østalper. Høieste
top Schwarzkogel (Črni-Vrh), 1543 m.

Bachke, Ole Andreas (1830—90), n. retslærd og
politiker. Efter grundige studier, flere aar ogsaa i
udlandet, nedsatte B. sig 1856 som overretssagfører i Kra.
1862 konkurrerede han om den lektorpost i lovkyndighed,
som Fr. Brandt fik. Istedet gik han dommerveien og blev
1864 assessor, 1878 justitiarius i den daværende Kra.
stiftsoverret. 1879 modtog han diplom som æresdoktor
ved Kjøbenhavns universitet. Han var medlem af
statsskatkommissionen 1864—65 og veksellovkommissionen
1877—78, ligesom han alene forberedte lovene
om skrifteiendomsret og kunstnerisk eiendomsret af
1876 og 1877. Sine udstrakte retsvidenskabehge studier
udnyttede han for en række værdifulde afhandlinger.
13 okt. 1879 blev B. statsraad. Det var i den kamptid,
der førte til rigsretten 1884, hvis domsfældelse ogsaa
overgik ham 26 mars s. a. Skjønt ingenlunde konservativ
i sin grundanskuelse faldt det i hans lod at staa og
falde med den Selmer’ske vetopolitik, og det var B., som
1880 skrev det foredrag, der laa til grund for
sanktionsnegtelsen i statsraadssagen s. a., og som blev
udgangspunktet for den sidste afgjørende kamp mellem
kongemagt og folkemagt. Kort efter rigsretsdommen blev B. af
den Sverdrup’ske regjering udnævnt til høiesteretsassessor.

Bachmut, by i det sydlige Rusland, guv. Jekaterinoslav,
19416 indb. (1897). I nærheden stenkul-, salt-,
kviksølv- og alabastgruber.

Bachtegan (el. Niris), stor saltsjø uden afløb i det
sydlige Persien, prov. Farsistan, 1550 m. o. h. Om
sommeren er den udtørret, og da udvindes et meget fint salt.

Bachtsjissaraï, by i Rusland paa halvøen Krim,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>