Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 633-634 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bad og badeanstalter - Ordbøgerne: B - Beil ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det overophedes selv i romerbad paa 80° C. Til svedebadene
hører gjerne ogsaa frottering, ris el. l., hvilket
sammen med varmen øger blodets tilstrømning til huden;
omvendt formindskes denne ved den paafølgende kolde
overgydning, dusch el. l. Herved opøves hudens evne til i
overensstemmelse med vørt varmebehov at fyldes med eller
tømmes for blod, hvilket for legemets «varmeregulering»
og dermed f. eks. dets tolerans ligeoverfor
en varm eller kold omgivende luft er af betydning.
Forøvrigt er svedebadene tillige særlig gode renselsesbad.

Af disse grunde har svedebadene indtaget en fremskudt
plads i alle tiders badevæsen. Saaledes var de store og
kostbare badeanstalter i oldtidens Grækenland
(«gymnasier») og Romerriget («thermer») tørre svedebad.
I middelalderen var badstubad almindelige i Mellem- og
Nordeuropa; bl. a. var dette tilfældet i Norge paa kong
Sverres tid. (En levning heraf er de «badstuer», hvori
man endnu paa flere steder af landet tørrer korn.)

Badstue. (Efter tegning af arkitekt Alf Hofflund, Trondhjem.)

Imidlertid foregik der i badstuerne megen usedelighed og
andre udskeielser. Derfor kom de i miskredit og gik
af mode. Dog har de holdt sig f. eks. i Finland og
blandt kvænerne i Finmarken («kvænbad»), hvor man
i almindehghed benytter «indrøgende» badstuer.

Finsk badstue (ca. 18 aarh.).

I disse fugter man luften ved at slaa vand paa en varm
«stenrøs», d. e. løse stene, anbragt paa en rist over et
aabent ildsted, hvorfra røgen gaar lige ud i rummet.
Istedet er man i den senere tid tildels gaaet over til
de behageligere, men kostbarere «udrøgende» badstuer,
hvis ildsteder har aftræk til pibe. Saadanne er
som veldædige foranstaltninger bygget paa forskjellige
steder paa landsbygden i Norge. Istedetfor de ellers
almindelige ovne af mur- eller klæbersten har man dog
i flere af disse «folkebad paa landsbygden» anvendt
jernovne og skvætter vandet lige paa jernet uden
anvendelse af stenrøs. I byerne anvendes som folkebad
foruden badstuer af mere fuldkommen form ogsaa kar-
el. duschbad; de sidste bruges meget i Tyskland. Prisen
sættes saa lav som muligt, fordi hyppig badning
medfører en forbedret personlig renslighed, som foruden
at gavne helbreden forøvrigt tillige modarbeider
udbredelsen af smittestoffe af enhver art. Derfor maa ogsaa
den tiltagende indførelse af skolebad (duschbad)
tillægges stor hygienisk betydning.

I en række lande, særlig Tyskland, har man i den
senere tid tillige bygget folkebad i form af store og
kostbare svømmehaller.

Svømmehal i det Müller’ske folkebad i München.

Bad finder tillige megen anvendelse som kurmiddel
mod bestemte sygdomme. Fremfor alt bruges de mod

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>