Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden (storhertugdømme) - Baden (by) - Baden-Baden - Badéni, Kazimierz - Baden-Powell, Sir George Smyth - Baden-Powell, Robert Stephensen Smyth - Ordbøgerne: B - Beiwerk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deler magten med landdagen, som har to kamre. Post-
og telegrafvæsen hører ind under det Tyske riges
forvaltning, jernbanerne derimod er badensiske. Budgettet
balancerer 1906/07 med ca. 77 mill. kr. Statsgjælden
er ca. 380 mill. kr. Hæren danner størstedelen af det
14de tyske armékorps. I forbundsraadet har landet 3
stemmer, i den tyske rigsdag 14 repræsentanter.
Hovedstaden er Karlsruhe, men den største by er Mannheim.
Historie. Da romerne i det første aarh. e. Kr. satte
sig fast i det nuværende B., var landet beboet af
germanske stammer. B. blev en del af prov. Agri decumates,
men gik tabt i folkevandringstiden, da alemannerne
erobrede landet; senere kom det under frankerne. Under
Karl den stores efterfølgere opstod i B. flere mindre
hertugdømmer. Det nu regjerende fyrstehus afleder sin
herkomst fra Bertold den skjeggede af huset Zähringen,
der var Henrik IV’s lensmand. Zähringerne sluttede sig
til Hohenstauferne, som til løn forøgede deres besiddelser.
En af Bertolds efterfølgere, Rudolf, udvidede under
interregnet sit land af alle kræfter, udsonede sig med
keiser Rudolf af Habsburg og fik derved lov til at beholde
sine erobringer. Rudolf er den egentlige grundlægger
af markgrevskabet B., der omfattede landet omkring
Murg og Pfinz med byerne Baden, Durlach, Ettlingen
o. a. I de følgende aarhundreder var B. snart splittet,
snart samlet, indtil det 1527 deltes mellem de to linjer:
B. Baden og B. Durlach. Reformationen indførtes i begge
lande, men blev snart forbudt i B. Baden, og
hovedmassen af befolkningen vedblev at være katolsk.
I B. Durlach regjerede fra 1709—38 Karl Vilhelm, der
byggede Karlsruhe; han efterfulgtes af sin sønnesøn,
Karl Fredrik, som 1771 arvede B. Baden, da Zähringerne
her uddøde. Karl Fredrik var en udmerket regent, der
fremmede alle landets hjælpekilder, forbedrede retspleien
og folkeoplysningen. Ved at slutte sig til Napoleon,
skaffede han sit land store udvidelser, blev kurfyrste
(1803) og storhertug (1805). Han efterfulgtes af sin
sønnesøn, Karl Ludvig Fredrik (1801—18), gift med
Stephanie Beauharnais, Napoleons adoptivdatter. Efter
slaget ved Leipzig 1813 brød han med Napoleon og
sluttede sig til koalitionen. Herved sikrede han sig
besiddelsen af sine lande i den udstrækning, Napoleon
havde skaffet B. Han vandt sine undersaatter for sig
ved at give en forfatning (1818), der længe var Tysklands
frieste. Efter julirevolutionen blev end yderligere en
mængde levninger fra enevældet afskaffet, og der
indførtes bl. a. fuldstændig trykkefrihed. En kort tid
herskede der i B. en vis reaktion, navnlig paa Østerriges
tilskyndelse; men da februarrevolutionen 1848 gav de
liberales fordringer forøget styrke, gik regjeringen ind
paa de fleste af disse. Dette tilfredsstillede dog ikke
republikanerne, der under Struve og Hecker reiste et
oprør, som vel blev kuet, men 1849 atter udbrød og
fandt støtte i hæren. Storhertug Leopold maatte flygte
til Elsass, indtil preussiske tropper havde gjenoprettet
ro i landet. — Den følgende storhertug, Fredrik,
regjerede frisindet; landet gik fremad og de ultramontanes
fordringer tilbagevistes med kraft. Frygten for Bismarcks
anneksionsplaner drev B. til at slutte sig til Østerrige
1866, men efter slaget ved Sadowa sluttede B. hurtig
fred med Preussen, og 1870 stillede storhertugen, der
var kong Wilhelm af Preussens svigersøn, straks sin
hær under dennes ledelse. I det Tyske rige har B. nøie
fulgt Preussens politik; indadtil regjeres B. vedblivende
i frisindet aand; der er indført indkomstskat med
stigende skala, og munkeordenerne er udelukket fra landet.
I 1904 indførtes direkte valg til landdagen.
Baden.
1. By i Schweiz, kant. Aargau, ved elven Limmat,
6109 indb. (1901). Badested med varme svovlkilder, som
lige fra romertiden har været brugt mod reumatisme,
gigt og kjertelsyge. For tiden ca. 20000 kurgjester.
— Ved freden til B., 7 sept. 1714, mellem Frankrige
og det Tyske rige sluttede den spanske arvefølgekrig.
2. By i Østerrige (Nedre-Østerrige), lidt syd for Wien,
12247 indb. (1901). Badested med varme svovlkilder,
som bruges mod gigt og reumatisme; ca. 25 000kurgjester
(romernes Aquæ Pannonicæ). I omegnen dyrkes meget vin.
Baden-Baden, by i storhertugdømmet Baden, i en
dal i Schwarzwald, 16238 indb. (1905). B.-B. er et berømt
badested (romernes Aquæ Aureliæ), har mange varme
kilder (46—67° svagt saltholdige, som bruges mod
gigt, lamhed, underlivssygdomme o. s. v. Aarlig ca.
75000 kurgjester. B.-B. er en vakker by med storartede
badeetablissementer og udmerkede hoteller. B.-B.s
berygtede spillebank blev ophævet 1872. 1 nærheden har
storhertugen af Baden sin sommerresidens.
Badéni, Kazimierz (1846—), østerr. statsmand, blev
1895 førsteminister og søgte som saadan at vinde
slaverne i Böhmen og Mähren ved at imødekomme deres
ønsker med hensyn til brugen af det slaviske sprog;
hans sprogforordninger vakte imidlertid misnøie, og han
maatte gaa af 1897.
Baden-Powell [bédn paul], Sir George Smyth
(1847—98), eng. kolonial- og frihandelspolitiker; som
saadan søgte han i «Beskyttelse og daarlige tider»
(1879) at paavise, at beskyttelsestold lige meget vilde
være til koloniernes som til moderlandets skade. 1880
gjorde han en reise til Vestindien; den gav anledning
til vigtige indberetninger om koloniernes administration.
1891—93 deltog han i afgjøreisen af striden mellem
England og de Forenede stater om fisket i Beringshavet.
B.-P. var 1885—98 konservativt medlem af underhuset.
Paa reise til Novaja Semlja 1896 traf han Fridtjof
Nansen paa hjemveien fra polarfærden og førte ham
tilbage til Norge paa sin yacht.
Baden-Powell [bédn paul], Robert Stephensen Smyth
(1857—), eng officer, deltog med udmerkelse i krigen
i Afghanistan 1895 og mod matabelerne 1896.
 |
| Robert Baden-Powell. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
