Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterierne - Bakteriologi - Bakterioskopi - Bakteroïder - Bakteriose - Baktra, se næste artikel (Baktrien) - Baktrien - Baku - Ordbøgerne: B - benauet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Særlig vigtige er de giftstoffe, mange b. kan danne.
Disse nærmer sig undertiden i sammensætning alkaloiderne
og kan være kogefaste (ptomainer, d. e. liggift); de kan
dannes ved forraadnelse af kjød og kan give anledning til
forgiftning. Oftest er det letforanderlige eggehvidelignende
stoffe, toksiner, som b. danner. Dette gjælder for de
fleste sygdomsvækkende b. (saaledes bl. a. difteri- og
stivkrampe-b.), idet disse hovedsagelig udfolder sin
skadelige virkning gjennem giftstoffene, som de ogsaa kan
danne ved dyrkning udenfor legemet.
De fleste b. lever i naturen (saprofyter); de
fremkalder her bl. a. forraadnelse. Andre optræder ved
siden af leilighedsvis som snyltere og sygdomsvækkere
(fakultative parasiter som stivkrampe m. fl.).
Nogle findes omvendt hyppigst som snyltere, men kan ogsaa
trives i omverdenen (kolera-b., tyfus-b.), og kun et
forholdsvis ringe antal er rene snyltere (obligate parasiter,
f. eks. tuberkel-, influenza- og spedalskhedsbacillen).
Den sidstnævnte kan man heller ikke faa til at
vokse ved kunstig dyrkning, hvorimod dette lykkes
med mange af de øvrige.
Adskillelsen mellem de enkelte bakteriearter er ofte
meget vanskelig. Der benyttes hertil iagttagelse af form,
størrelse, bevægelighed, spiredannelse, farvningsforhold,
vekst paa forskjellige kunstige bakterienæringsstoffe,
indpodning paa dyr m. m.
B. er først iagttaget og afbildet 1675 af Leeuwenhoek
(s. d.). Den første b., hvis sygdomsvækkende rolle var
sandsynlig, fandtes af Obermejer 1873 ved rekurrensfeber.
Den fundne spirochaete, der er opkaldt efter opdageren,
findes imidlertid kun i blodet hos de syge under
feberanfaldene og forsvinder i de feberfrie mellemrum.
Uangribeligt bevis leveredes først for miltbrandbacillens
betydning for miltbrand i 1877 af Pasteur.
Nu er b. paavist som aarsag til de fleste smitsomme
sygdomme (difteri, tuberkulose, tyfus, kolera, dysenteri,
lungebetændelse o. s. v.), ved andre formodes de, men er
endnu ikke iagttaget (mæslinger, kopper, skarlagensfeber,
kighoste, kusma m. fl.). Enkelte smitsomme sygdomme
skyldes dog mugsoppe eller visse dyreformer.
Flere b. er nyttige, saaledes nitrit- og nitrat-b. i
jorden, knold-b. i de erteblomstredes rodknolde, eddikesyre-b.,
melkesyre-b., og muligens ogsaa de i menneskets
og de øvrige pattedyrs tarmkanal altid forekommende
former (b. coli communis).
De fleste b. forekommer i jordens øverste lag; i de
dybere er mængden aftagende og nogle faa meter under
jordens overflade findes oftest ingen b. Grundvandet
er i nogle meters dybde bakteriefrit (sterilt). I vand er
mængden meget vekslende; fra grundvand til kloakvand
med millioner af b. pr. cm.3 er der saaledes alle overgange.
I godt drikkevand som Kristianias findes som regel ikke
over 100 b. pr. cm.3, oftest færre. B.-mængden i luften
er ikke saa stor som almindelig antaget, og betydningen
af dem var tidligere meget overdrevet. Der kan dog
i nærheden af de syge undertiden findes smittebærende
kim i luften. (Se planchen.)
Bakteriologi, læren om bakterier; den grundlagdes
af Pasteur, Koch og Ferdinand Colin.
Bakterioskopi, iagttagelse af bakterier, oftest ved
mikroskopisk undersøgelse af farvede tørpræparater;
bakterierne undersøges ogsaa ofte i levende, ufarvet
tilstand, men er her langt vanskeligere at se.
Bakteroïder kaldtes tidligere de bakterier, der findes
i belgplanternes rodknolde, paa grund af deres ved
involution forandrede form.
Bakteriose, af bakterier bevirket sygdom hos planter.
I den senere tid beskrives stedse flere saadanne; men
der er uenighed om, hvorvidt bakterierne i disse
tilfælde optræder primært, som virkelig aarsag til
sygdommen, eller kun sekundært, som følge af en
forbigaaende, af andre grunde betinget sygelighed hos planterne.
I hvert fald kan slige bakterier ofte gjøre betydelig
skade paa flere af vore kulturplanter, hvad f. eks. er
tilfældet med «tørraate», «blødraate» og «stængelraate»
hos poteter, bakteriose hos kaal, beter, tomater,
hyacinter o. s. V.
Baktra, se næste artikel.
Baktrien, i oldtiden landet omkring det øvre løb af
elven Oxus (nu Amu) indtil fjeldkjeden Hindukusj i
syd. Indbyggerne udgjorde, sammen med bl. a. perserne
i sydvest, mederne i vest og sogdianerne i nord, den
iranske gren paa den indogermanske folkestamme.
B., som tidligere vistnok havde hørt med til det
chorasmiske rige (ved nedre løb af Oxus), og som muligens
har været skuepladsen for religionsstifteren Zoroasters
virksomhed, blev af Kyros lagt ind under en persisk
satrap med residens i Baktra, en by, som ved
handelsforbindelser naaede en meget betydningsfuld stilling.
Den blev i tidens løb erobret af mange folk og i det 13
aarh. ødelagt af Dsjingis-Khan. Her antoges Zoroaster født,
og senere var byen en af midtpunkterne for buddhismen.
Alexander den store byggede 12 stæder i B. og bosatte
14000 grækere der. Efterat landet var blevet forenet
med Seleukidernes rige, løsrev statholderen Diodotos
sig (250 f. Kr.) og grundlagde det helleno-baktriske rige,
som udvidedes mod syd, medens det egentlige B.
hjemsøgtes af tibetanere og parthere; fra de sidstnævnte
tilfaldt det i 226 e. Kr. det persiske Sassanidedynasti.
Baku.
1. Rus. guv. i Transkaukasien ved det Kaspiske hav,
39000 km.2 med 1015912 indb. I nord bjergfuldt
(Kaukasus med toppene Schah Dagh, 4255 m., Basardiusi,
4480 m. o. fl.), forøvrigt sletteland (Kuras og Aras’ dal),
frugtbart land veksler med stepper (Mugansteppen
s. f. Kur o. fl.). Slamvulkaner, gas- og naftakilder.
Akerbrug (korn, vin), kvægalv, fiskeri, petroleumsudvinding.
Befolkning: tatarer (2/3), lesgier, armeniere, jøder o. s. v.
2. Hovedstad i guv. B. ved en liden bugt paa sydsiden
af halvøen Apsjeron, 112253 indb. (tatarer, armeniere,
russere, jøder, tyskere, ca. 200 skandinaver o. s. v.).
Hovedstation for den kaspiske jernbane, endepunkt for
banen Batum—Baku, fæstning med hovedstation for
den kaspiske orlogsflaade, udmerket havn med mekanisk
verksted og dokker, storartet petroleumsindustri. I nord
Tscherni Gorod (den sorte by, centrum for
petroleumsindustrien), i syd Bajilow Misz (europæisk bydel). —
De fra de ældste tider bekjendte petroleumskilder ligger
væsentlig ved Balachany n. f. B. Før 1872 regjeringsmonopol,
nu væsentlig i hænderne paa brødrene Nobel, Rotschild
o.fl. Produktion i 1900 ca. 6400 mill. kg. Oljen bliver
fragtet paa jernbane og dampskibe i store cisterner (tanks).
N.ø. f. B. brændende gaskilder (ildtilbedernes kloster).
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
