Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 665-666 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balanophoraceæ - Balantidium coli - Balanus, se Rankefødder - Balapur - Balard, Antoine Jérôme - Balart, Federico - Balaruc-les-Bains - Balasjov - Balasor - Balasrubin - Balassa-Gyarmath - Balata - Balatonsjøen, se Plattensjøen - Balavat - Balayang - Balberg sanatorium - Balbergkampen - Balbi, Adriano - Balbinus, Decimus Cælius - Ordbøgerne: B - beobachten ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Balanophoraceæ, familie af meget eiendommelige
tropiske, bladgrøntløse og kjødede planter, der lever
snyltende paa andre planters rødder. De bestaar af en
knold, fra hvilken der vokser op en skjællet, løvbladløs
stængel, i hvis spids de oftest enkjønnede blomster er
samlet. Knoldene er meget voksrige og har af den grund
faaet en egen anvendelse, f. eks. hos befolkningen paa
Sundaøerne. De knuses nemlig først til en deiglignende
masse og smøres paa bambuspinder, der saa tjener som et
slags fakler til belysning. Den nødlignende frugt har
kun ét frø, hvis kim mangler kimblade. Familien tæller
kun 30—40 arter, der imidlertid er saa forskjellige
indbyrdes, at de fordeles paa ikke mindre end 16 slegter.

Balanophoraceæ.

Systematisk tilhører de de frikronede og staar nær
andre snyltere, hvoriblandt misteltenen.

Balantidium coli, snyltende infusionsdyr, som
næsten konstant forekommer i tyktarmen hos svinet,
sjeldnere hos mennesket. Af oval form, omkr. 0.05 mm.
bredt og 0.1 mm. langt.

Balanus, se Rankefødder.

Balapur, by i Forindien, nordlige Dekan, distrikt
Berar, 10486 indb.

Balard [bala’r], Antoine Jérôme (1802—76),
professor i kemi ved Faculté des sciences og Collège
de France i Paris. Opdagede 1826 grundstoffet brom i
moderluden fra kogsalt.

Balart, Federico (1831—1905), sp. forfatter, har
skrevet dybt følte lyriske digte, «Dolores». Han var
desuden en begavet, kundskabsrig kritiker; af hans
æstetiske skrifter kan nævnes «El prosaismo en el arte».

Balaruc-les-Bains [balaryk-le-bæ’], landsby og
badested med havn i det s.ø. Frankrige, depart. Hérault,
620 indb. Varme svovlkilder, allerede kjendt af romerne.

Balasjov, by i s.ø. Rusland, guv. Saratov, ved elven
Choper, 12160 indb. (1900). Fabrikation af læder, sæbe,
talg o. s. v., kornhandel.

Balasor.

1. Distrikt i Forindien, provins Bengalen, division
Orissa, 5350 km.² med 1071197 indb. (1901).

2. Hovedstad i distriktet, ved en elv, 10 km. fra
Bengalske bugt, 20880 indb. (1901), et af de første engelske
handelsfaktorier i Indien, nu af mindre betydning, da
havnen tilsandes.

Balasrubin, en lyserød smykkesten, som er en
varietet af ædel spinell (s. d.).

Balassa-Gyarmath [bálasja-djarmat], by i n. Ungarn,
hovedstad i komitat Neogråd, ved elven Eipel, 8580
indb. (1901). Vin- og frugtavl. Fredslutning 1626 mellem
østerrigerne og tyrkerne.

Balata, i luften indtørret melkesaft af de navnlig i
Guayana og Vestindien i stor mængde voksende sapota-
og mimusops-arter, ligner i sine egenskaber kautschuk og
guttaperka. B.-melken, der i frisk tilstand tjener de
indfødte som næringsmiddel, kan ved tilsætning af ammoniak
holdes flydende i længere tid og benyttes da som
bindemiddel ved trykning af tøi. B. anvendes dog hovedsagelig
og i stedse stigende mængde til maskinremme, der
sammenpresses af flere med b. impregnerede lag
bomulds-dug. Disse remme, som ganske har fortrængt
gummiremme, egner sig bedre end andre for fugtige rum og
foranderlig temperatur, men taaler ikke sterk varme;
har dog vist sig at kunne taale + 45° C,

Balatonsjøen, se Plattensjøen.

Balavat, en samling ruiner, ca. 28 km. sydøst for
Mosul, hvor man har udgravet paladser opført af de
assyriske konger Assurnasirpal (886—860 f. Kr.) og hans
efterfølger Salmanassar II (859—825 f. Kr.), og derunder
bl. a. fundet en række bronceplader med kunstfærdig
udførte basreliefer.

Port fra Balavat (bronce).

Balayang, by paa sydkysten af øen Luzon,
Filippinerne, udførsel af kaffe, 24747 indb.

Balberg sanatorium, Faaberg, Gudbrandsdalen, under
Balbergkampen ved den gudbrandsdalske hovedvei, nær
Lillehammer og Faaberg jernbanestationer.

Balbergkampen, 660 m. høit fjeld i Faaberg,
Gudbrandsdalen. Sanatorium af samme navn paa toppen.
Udsigtstaarn med vidt rundskue. Ridevei tiltops forbi
Balberg sanatorium.

Balbi, Adriano (1782—1848), ital. geograf, 1808
lærer i geografi i Murano, 1811 lærer i fysik i Fermæ,
reiste senere til Lissabon, hvor han udgav statistiske
verker over Portugal (1820, 1822), var fra 1822 i Paris
og senere i Wien, udgav 1826 i Paris «Atlas
ethnographique du globe» og 1832 «Abrégé de géographie»;
det sidste udkom i mange oplag og blev oversat paa
de fleste europæiske sprog.

Balbinus, Decimus Cælius, rom. keiser, opstillet
af senatet 238 e. Kr. sammen med Pupienus til
modkeiser mod Maximinus Thrax, men myrdet af soldaterne
samme aar.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>