Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baliol, John - Baljmont, Konstantin Dmitrievitsj - Balk, se Bolk - Balkan - Balkan - Balkanhalvøen - Balkasj - Ordbøgerne: B - berichten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da han søgte at frigjøre sit land fra Englands
overherredømme, slog Edvard ham ved Dunbar 1296 og
afsatte ham. Hans søn Edvard blev 1332 anerkjendt som
konge ved englændernes hjælp; men da skotterne reiste
sig mod ham, gav han afkald paa tronen og tog ophold
i England.
Baljmont, Konstantin Dmitrievitsj (1867—),
fremragende rus. lyriker. De fleste af hans digte, der
er stemningsrige, mørkfarvede og fulde af fantastiske
drømmebilleder, omfattes af de to i 1890 og 1904—05
udkomne samlinger. B. har oversat til rus. Ibsens
«Gengangere» og Henrik Jægers bog om Ibsen, foruden
flere engelske og tyske digterverker.
Balk, se Bolk.
Balkan (i oldtiden Hæmos; tyrk. ord for fjeld),
fjeldstrækning paa Balkanhalvøen, grænsefjeld mellem
Bulgarien i n. og Østrumelien i s., retning v. til ø., fra
elven Timok til det Sorte hav, 600 km. lang. B. deles i
Vest- Central- og Øst-B. Vest-B. fra Timok til Iskers dal,
krystallinske skifere, omgivet af sekundære og tertiære
lag, passene er blot lidet lavere end fjeldkammen
(ca. 1600 m.). Central-B. er den høieste del af B.
(middelhøide 2000 m., høieste top Jumrukcal 2385 m.,
Sjipkapasset 1225 m.), krystallinske skifre, er mod syd ved
en længdespalte skilt fra lavere parallelkjeder, skraaner
mod n. jevnt mod Bulgariens høislette. Øst-B. deles i
flere lavere kjeder. Fra B. udspringer de fleste af
Bulgariens elve, af Østrumeliens Maritsas n. tilløb, saaledes
f. eks. Tundsja. B.s nordside er bevokset med skog,
har streng vinter, medens sydsiden har mildt klima
(roser, nøddetrær). Flere vigtige veie fører over B.:
gjennem Bala-Konakpasset fra Orchanie til Sofia,
Sjipkapasset fra Tirnova til Kazanlyk, Kireskedipasset fra
Schumla til Karnobád o. s. v. Som beskyttelsesmur i n. f.
europæisk Tyrki har B. spillet en rolle i flere
tyrkiskrussiske krige (Diebitsch over Øst-B. 22—26 juli 1829,
Gurko Sjipkapasset juli 1877 og 78, tyrk. hær fanges).
Balkan.
1. Bugt paa østsiden af det Kaspiske hav, mellem
halvøerne Krasnovodsk og Dardsja. Grund og med
meget salt vand.
2. Fjeldkjeder indenfor bugten i den transkaspiske
provins, indtil 1634 m. h.
Balkanhalvøen, den sydøstligste halvø i Europa,
begrænses i n. af Save og nedre Donau, i v. af Adriaterhavet
og det Joniske hav, i s. af Middelhavet, i ø. af
Ægæerhavet, Marmara og det Sorte hav, omfatter europæisk
Tyrki, Bulgarien med Østrumelien, Serbien, Bosnien med
Herzegovina, Montenegro, Dalmatien, Grækenland og
Dobrudsja, 580000 km2 med 22 1/4 mill. indb.
B. er meget indskaaret af havet (kystlængde 5000 km.)
og omgivet af mange øer. Adriaterhavets kyst er i n.
klippekyst med mange bugter, halvøer og øer (Dalmatien),
længer s. lidet indskaaret, flad, uden øer. Fra det
Joniske hav gaar ind bugterne ved Arta, Patras og
Korinth; langs kysten ligger de Joniske øer; i s. Messeniske
og Lakoniske bugt, halvøen Maine med Kap Matapan, i ø.
(fra Ægæerhavet) Argos-, Ægina-, Lamia-, Volobugterne,
Saloniki- og Orfanibugterne paa begge sider af halvøen
Chalkidiki (Kap Athos), Lagos og Sarosbugten, halvøen
Chersones ved Dardanellerstrædet o. s. v. Vi kan skjelne
mellem fire fjeldsystemer:
1. Det dinariske eller bosniske n.v. til s.ø. parallelt
med Apenninerne: Dinariske, bosniske, montenegrinske,
nordalbaniske fjelde, øde fjeldplateauer, skogløse,
steile fjeldskraaninger (ogsaa ved kysten), utallige
kløfter, helt aflukte dale (høieste top Dormitor i
nordlige Montenegro 2600 m.), flere indsjøer (Skutarisjøen).
2. Pindossystemet i syd danner først grænsen mellem
Albanien i ø. og Makedonien i v. Længst i n. Sjar-Dagh
(Ljubatrin ca. 2700 m.). Syd herfor en høislette med
flere sjøer (Økrida, Presba o. s. v,), syd herfor
Grammosbjergene, Metsovoknuden og det egentlige Pindos
med Thessalien i ø. Thessalien er en slette, omgivet af
fjeldkjeder: Øthrys i s., Ølympos i n.ø. (2972 m.), Ossa
og Pelion i ø. Pelion fortsætter i s. i Mellemgrækenland
og Moreas fjelde (s. d.) med toppene Parnas (2459 m.)
i Mellemgrækenland og Hagion Ilias (2407 m.) i Morea.
3. I s.ø. f. Sjar-Dagh ligger Makedoniens dalfører om
elvene Vardar, Struma og Karasu, i ø. f. den sidste
Rhodopefjeldene, som opfylder det vestlige Rumelien,
medens det østlige Rumelien optages af Maritsas dal, der
begrænses i n. af Balkan og skilles fra det Sorte hav og
Marmarahavet ved kystfjeldene Istrandsja og Tekir Dagh.
4. Gjennem høisletten ved Sofia gaar Rhodopefjeldene
mod n.ø. over i Balkansystemet, der bestaar af det
egentlige Balkan (s. d.) med Bulgariens taffelformige høiland
i n. og af fjeldene i det østlige Serbien mellem elvene
Morava og Timok. Elve: til Save: Vrbas, Bosna, Drina
(i Bosnien), til Donau: Morava, Timok (i Serbien) og Isker
(i Bulgarien), til Ægæerhavet: Maritsa (i Rumelien), Mesta,
Karasu, Struma og Vardar (i Makedonien), Salamvria (oldt,
Peneios, i Thessalien), til Middelhavet: Evrotas, til det
Joniske hav: Alfeios (begge paa Morea), Aspropotamos i
Patrasbugten (Mellemgrækenland), Viosa (i Epiros), til
Adriaterhavet: Drin (i Albanien), Narenta.
Det smale, vestlige kystland har klima og vegetation
omtrent som Italien: rigelig regn, oliven, kastanje o. s. v.,
det indre har kontinentalt klima som det østlige
Mellemeuropa (temmelig kolde vintre) med naale- og løvskog,
dyrkning af europæiske kornsorter, mais, vin, tobak o. s. v.
Det østlige er koldere og tørrere end det vestlige og
danner overgang til Sydruslands stepper.
I syd mildt klima (aarlig middeltemperatur i Athen 18.2°
sommerens 27.3° vinterens 9.6°), ofte svært tørre somre.
I Grækenland dyrkes oliventræet, her optræder de «eviggrønne
løvtrær», i Messenien og paa øerne endog daddelpalmer
(med moden frugt). Den etnografisk og religiøst meget
blandede befolkning bestaar af grækere, albanesere,
rumænere, tyrkere og de forskjellige slaviske stammer,
serber, bulgarer o. s. v.
De ældste folk paa halvøen (i s.) var pelasgerne, saa
kom hellenerne i nuværende Grækenland, makedonere,
thrakere, i n.v. illyrer, i n.ø. geter og daker. Særlig
dakerne romaniseredes, og fra dem stammer de nuværende
rumænere. De gamle illyrer trængtes af indvandrende
slaver mod syd, deres efterkommere er de nuværende
albanesere (s. f. Montenegro). I middelalderen indvandrede
slaviske folk: serber og bosniaker i n.v. i 7 aarh.
og bulgarer (opr. finsk-tatarisk, men senere slaviserede)
i 5 aarh. Saa kom tilslut tyrkerne (osmanerne)
1300—1500. Af andre mindre talrige stammer merkes
armeniere (især i de større byer), jøder og zigeunere
(se under de enkelte stater).
Balkasj, sjø i rus. Asien, Kirgisersteppen, 274 m. o.
h., 525 km. lang, indtil 80 km. bred, 18 432 km.2 største
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
