Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Balkasj
- Balke, Peder Paulsen
- Balkon
- Ball, Thomas
- Ballade
- Ballad-opera
- Ballagi, Mór
- Ballance, John
- Ballanche, Pierre Simon
- Ballangen
- Ballantrae
- Ballantyne, James R.
- Ballantyne, Robert Michael
- Ballarat
- Ballast
- Balle, Nikolaj Edinger
- Ordbøgerne: B
- berichten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybde indtil 15 m., uden afløb, men alligevel med ferskt
vand. Største tilløb er Ili, i sydøst. De nordlige og
vestlige bredder er høiere, de østlige og sydlige lave,
sumpige og bevokset med siv. Sjøens vandspeil synker
stadig, i øst hang den saaledes før sammen med sjøerne
Sassyk-kul og Ala-kul, som nu er skilt fra den ved en
bred landstrækning.
Balke, Peder Paulsen (1804—87), f. paa Helgeøen,
landskabsmaler, interesserede sig for anlægget af en af
Kristianias vestlige bydele: «Balkeby».
Balkon [balkong], en frit fremspringende bygningsdel,
der som oftest anbringes foran en dør eller et vindu.
Strækker sig ogsaa hyppig over store dele af en
bygningsfacade. Er oftest uden overdækning og hviler paa
udkragede bjelker af træ, sten og jern eller paa
konsoler.
 |
| Balkon. |
B. er et meget yndet arkitektonisk motiv, isærdeleshed
i de sydligere lande, og er ofte særdeles rigt udstyret
med ornamenter og gitterverk.
(art. Balks udgaaet)
Ball [bål], Thomas (1819—97), nordamer. billedhugger,
opholdt sig væsentlig i Italien og udførte derfra
en stor mængde offentlige mindesmerker for sit hjemland.
Ballade (ballata) kaldtes i Italien fra det 12 aarh.
et kort, lyrisk digt, som oftest kjærlighedsdigt, sunget
til dans. Af lignende art var den franske ballade.
Overført til England og Skotland fik betegnelsen et andet
indhold, idet den blev anvendt paa episk-lyriske
folkeviser, stemningsdigte i fortællende form, ofte med fjerne
og dunkle begivenheder som grundmotiv, fantastisk
opfattet og holdt i dystre farver. I denne retning er
balladen som kunstart udviklet videre i nyere tid paa
tysk og nordisk grund. Side om side med b. gaar
navnet romance (s. d.), der oprindelig betegnede den
spanske lyrisk-episke digtning i folkevisens toneart.
Det fortællende element spillede en fremtrædende rolle
i denne romance, medens i balladen i dens engelske og
skotske form stemningen var det væsentlige. Heri har
man ogsaa for germanernes vedkommende villet danne
et skillemerke mellem de to navne; i virkeligheden
bruges de imidlertid her om hinanden om episk-lyriske
eller lyrisk-episke digte. — I musiken var b. oprindelig
et sangstykke af sagnmæssigt indhold, ofte med dans,
er nu eg. et med gjennemkomponeret sangstemme og piano
eller orkester udstyret balladedigt, f. eks. Schuberts
«Erlkönig». Betegnelsen er ogsaa overført paa verker
med stort udstyr, f. eks. Gades «Elverskud», og endog
paa stykker for et enkelt instrument (Chopin, Grieg m.fl.).
Ballad-opera [bæləd å’pərə] kaldes i England en
væsentlig af folkemelodier sammensat opera, efter mønster
af John Grays «Beggars opera» (1727).
Ballagi, Mór (t. Moritz Bloch) (1815—91), magyarisk
sprogmand og forfatter, især bekjendt som forfatter
af en meget brugt magyarisk-tysk og tysk-magyarisk
ordbog, hvis 6 udgave udkom 1890. Har desuden udgivet
en magyarisk grammatik og en samling magyariske
ordsprog og har forøvrigt virket som teologisk
(protestantisk) skribent. Hans søn Aladár B. (1853—)
er professor i historie ved universitetet i Budapest.
Ballance [bæləns], John (1839—93), ny-seelandsk
statsmand, gjennemførte, da han 1891 blev
premierminister, sit frisindede program, hvortil
bl. a. hørte progressiv jord- og indkomstbeskatning
og kvindens stemmeret.
Ballanche [balã’š], Pierre Simon (1776 — 1847), fr.
filosof, medlem af akademiet, skrev dels i digterisk
form («Antigone»), dels i filosofisk form om
menneskeslegtens historiske udvikling og fremstillede
sine idéer om en social gjenfødelse (palingénesie
sociale).
Ballangen, dampskibsanløbssted med postaabneri ved
en liden fjord af samme navn, omtrent midtveis i
Ofotfjorden paa dennes sydside. Sæde for A/S Haafjeldets
nedre jernfelter og Hekkelstrands marmorbrud.
Ballantrae, havneby i Skotland, grevskabet Ayr, ved
mundingen af elven Stinchar i Nordkanalen. 524 indb.
Bomuldsvæverier, laksefiskeri. I nærheden ligger de
koniske klipper, 633 m. høie, fra hvilke der signaliseres
til de indgaaende fartøier.
Ballantyne [bæləntain], James R. (1813—64), eng.
orientalist, 1841—61 direktør for Queens college i
Benares, senere bibliotekar ved East India office i London.
Har gjort sig særlig fortjent ved oversættelser af indiske
filosofiske verker.
Ballantyne [bæləntain], Robert Michael (1825—94),
skotsk forfatter, meget produktiv, har skrevet gode
fortællinger for gutter, «The coral island», «The world
of ice», «The young fur-traders» o. m. a.
Ballarat, den næststørste by i staten Victoria,
Australien, nordvest for Melbourne, 43710 indb. (1901);
knudepunkt for flere jernbanelinjer, centrum for
distriktets guldproduktion (1900 ca. 200000 unzer), sæde for
en anglikansk og katolsk biskop. Byen skriver sig fra
1851, da guldet blev opdaget. I omegnen holdes en
mængde sauer, hvorfor der i byen er megen uldindustri.
Ballast, udt. ba’llast el. balla’st, den vegt, som maa
anbringes i et skib for at gjøre det tilstrækkelig stivt
eller manøverdygtigt. Paa seilskibe og mindre fartøier
anvendes til b. som oftest sand, sten eller jern (b.-jern).
Paa mere moderne skibe bruges vand, der føres i
b.-tanker (cisterner), som enten kan være skibets dobbelte
bund eller særskilte tanker (jernkasser), der indbygges i
skibet midtskibs, forud eller agter. — B. er vistnok et
plattysk ord, hvis første led bal betyder «slet, unyttig».
Formerne baglast («tilbagelast») og barlast («den
blotte last»), som tidligere var hyppige og hvoraf den
sidste endnu forekommer brugt i vore dialekter og i
svensk, beror da paa folkeetymologi.
Balle, Nikolaj Edinger (1744—1816), d. biskop.
B., som stod paa høiden af sin tids teologiske dannelse,
blev, da rationalismen mere og mere fik indgang i
Danmark, føreren i kampen mod denne, dels som forfatter,
dels ved sine bibellæsninger (der siden tryktes og solgtes
i indtil 30000 ekspl.). Paa den anden side vilde han
gjerne imødekomme, hvad han ansaa for den nye tids
berettigede fordringer. Derfor udarbeidede han sammen
med Bastholm en lærebog i den evangelisk-kristelige
religion, indført 1794, og i forening med flere af tidens
[1]
[1]
berry ⓔ bær.
bersten ® briste.
berth ⓔ ankerplads; lugar: køieplads; stilling.
berücken ⓣ besnære.
berücksichtigen ⓣ tage hensyn til.
Beruf ⓣ m, kald, profession.
berufen ⓣ (sammen)kalde. sich b. beraabe sig; (partc.) kaldet; kompetent; bekjendt.
Berufung ⓣ f, (ind)kaldelse; appel.
beruhen ⓣ bero. auf sich b. staa ved sit værd.
beruhigen ⓣ berolige, stille tilfreds, sich bei etw. b. slaa sig tiltaals med.
berühmt ⓣ berømt.
beruse — ⓣ berauschen — ⓔ intoxicate, inebriate — ⓕ enivrer, griser.
beruselse — ⓣ Berauschen n, Rausch m — ⓔ intoxication, inebriation — ⓕ enivrement m.
beruset — ⓣ berauscht — ⓔ drunk. tipsy, intoxicated — ⓕ enivré (par), ivre (de); gris.
berusst ⓣ sodet.
berygtet — ⓣ berüchtigt — ⓔ in (of) bad repute, notorious — ⓕ de mauvaise réputation; mal famé (noté); décrié, diffamé.
beryl ⓔ, béryl ⓕ m, beryl.
berømme se prise, rose. berømt — ⓣ berühmt — ⓔ celebrated, renowned, famed, famous — ⓕ renommé: célébre; illustre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0376.html
