- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
681-682

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balsfjorden - Balstad - Balta - Balta Sound - Baltard, Victor - Balthasar - Baltia - Baltic deals - Baltimore, Georges Calvert, lord - Baltimore - Baltischport - Baltiske hav, se Østersjøen - Baltiske isstrøm - Baltiske provinser, se Østersjøprovinserne - Baltiske sprog, se litauiske sprog - Baltiske strøm - Baltistan - Baltrum - Baltsjik - Baltzarfeiden, se Balsefeiden - Baluba - Ordbøgerne: B - Beschlag ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Balsfjorden, herred i Tromsø amt, 1222 km.2 med
3128 indb.; 2.6 pr. km.2 Herredet, der svarer til B.
sogn under B. prestegjeld, ligger omkring den indre
del af den 43 km. lange fjord af samme navn, en af
amtets mægtigste og mest veirhaarde fjorde, s. f. Tromsø,
og indover til grænsen mod Sverige. I bunden af fjorden
staar herredet ved offentlige kjøreveie over lave, smale
eid i forbindelse med naboherrederne Malangen og
Lyngen ved fjordene af samme navn. Fjeldene naar
op til en høide af over 1500 m. Af arealet er 10 km.2
aker og eng, 150 km.2 skog og 1062 km.2 udmark,
snaufjeld, myr, indsjøer, is og sne. De vigtigste
næringsveie er fædrift og fiskeri; havnegangene er ypperlige.
Foruden nordmænd fandtes i 1900 81 kvæner og 419 finner (lapper).
Antagen indtægt 1906 290790 kr., formue 807800 kr.

Balstad, kjendt fiskevær med 218 indb., paa
sydspidsen af Vestvaagø, Buksnes herred, Lofoten.
Stedet, der har postkontor og telegrafstation og er
dampskibsanløbssted, har et trandamperi og er sædet
for Buksnes sparebank, oprettet 1889.

Balta, by i v. Rusland, guv. Podolien, paa begge sider
af elven Kodyma, bielv til Bug, 23393 indb. Industri i lys
og sæbe, handel med levende dyr, uld o. s. v. Mange jøder.

Balta Sound, skotsk havn paa Shetlandsøerne, Unst
(den nordligste). Postkontor, telegrafstation.
Samlingssted for drivgarnsbaadene under det vigtige
Shetlandsfiske (sild). Anløbes hyppig af norske
fartøier, særlig fra Stavanger og Haugesund.

Baltard [baltár], Victor (1805—74), fr. arkitekt,
søn af arkitekten og kobberstikkeren Pierre Louis B.,
har bl. a. bygget kirken St. Augustin og forestaaet
opførelsen af Central-hallerne i Paris.

Balthasar, en af de Hellige tre konger (s. d.).

Baltia, hos Plinius navnet paa en ø ud for «Skytiens»
kyst, hvorfra man hentede rav. Da man senere antog,
at det var en af øerne i Østersjøen (jfr. de danske
«Belter»), fik denne navnet det Baltiske hav.

Baltic deals [båltik dilz], planker af furu eller gran
fra Nordeuropa, særlig Østersjølandene.

Baltimore [bå’ltimåə], Georges Calvert, lord
(1582—1632), stod i høi gunst hos Jakob I og blev
statssekretær og peer af Irland. Jakob skjænkede ham en
del af New Foundland, hvor han forsøgte at grunde en
koloni, hvad franskmændene forhindrede. Karl I
skjænkede hans søn, Cecilius Calvert, landet nord for
Potomacelven, hvor C.s broder, Leonard, grundede kolonien
Maryland, hvis hovedstad bærer slegtens adelige navn.

Baltimore [bå’ltimåə], by i de Forenede stater, staten
Maryland, ved elven Patapsco, som her vider sig ud og
danner en udmerket havn, 22 km. før dens udløb i
Chesapeakbugten; 531000 indb. Stor industri:
fabrikation af konserver (kjød, fisk, frugt), staal, seildug,
tobak o. s. v., slagterier, kornsilos. Udgangspunkt for 10
jernbanelinjer; stor handel: udførsel af kornvarer, konserver,
fedevarer, tobak o. s. v. Værdi af industriproduktionen
650 mill. kr., af udførsel 320 mill. kr. Østersfiske.
Gaderne er brede og regelmæssige, hovedgaderne er
Baltimore street, Broadway, Charles street; B. har flere
vakre parker: Clifton park, Druidhill park o. s. v., en
mængde pragtbygninger og monumenter (Washingtons
monument). Af kirker og offentlige bygninger kan
merkes den store katolske katedral, raadhuset (the City
hall), børsen, Peabody institut o. s. v. B. er sæde for
en katolsk erkebiskop (den katolske kirkes primas i
staterne), katolsk seminar og universitet; den har fire
sindssygeanstalter, mange sygehuse (deriblandt et, som
er doteret 3 1/2 mill. dollars af Johns Hopkins), blind- og
døvstumanstalt. Videre maa merkes Johns Hopkins universitet
(doteret 3 mill. dollars, filosofisk og medicinsk fakultet),
en medicinsk, juridisk, apoteker- og tandlægeskole,
to kvindecolleges, flere biblioteker og museer
(et naturhistorisk) o. s. v. I 1682 byggedes det første
hus paa den grund, hvor nu B. er bygget, i 1729 fik byen
navn. 7 febr. 1904 blev B. hjemsøgt af en voldsom
ildebrand med en samlet skade af over 275 mill. kr. B.
havde i 1810 26144, i 1830 80625, i 1870 267354 og i
1903 531313 indb. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i New York.

Baltischport (før Rogerwiek), havneby i nordvestlige
Rusland, provins Estland, ved den Finske bugt,
udgangspunkt for den baltiske jernbane, udhavn for St.
Petersburg, naar isen stænger.

Baltiske hav, d. e. Østersjøen, s. d.

Baltiske isstrøm er navnet paa en bræ, som under
endel af istiden fulgte Østersjøen. Man adskiller to
saadanne isstrømme: 1. Den ældre b. isstrøm, hvis
tilværelse blev paavist ved fund af stenblokke fra Åland
i Sachsen, Nederlandene og Jylland. 2. Den yngre b.
isstrøm var af langt mindre udstrækning. Fra sydenden
af Øland gik den mod v. og endte i det sydlige Kattegat
og den østlige del af Jylland.

Baltiske provinser, d. e. Østersjøprovinserne, s. d.

Baltiske sprog, d. e. litauiske sprog, s. d.

Baltiske strøm fører det temmelig ferske (ikke over
10 pct. saltholdige) vand ud af Østersjøen, medens
samtidig en strøm af saltere vand fra Skagerak fører vand
ind i Østersjøen. B, strøm er paa grund af vandets
ringe specifike vegt en overfladestrøm, der især i det
snævre Øresund kan være ganske sterk, langsommere
derimod i Belterne. I Skagerak gaar den over i den
norske kyststrøm (langs Norges sydkyst).

Baltistan (undertiden kaldt Lilletibet), den nordligste
del af den engelske vasalstat Kasjmir i det nordlige
Forindien, ca. 34000 km.2 med ca. 60000 indb. B. ligger
om det øvre løb af Indus og er et meget høitliggende
fjeldland, opfyldt af Karakorum, hvis høieste toppe findes
her. Kun enkelte dale er beboet, men her kan der
dyrkes korn, frugt og vin, da sommeren er meget
varm. Indb. er tibetanere, af religion muhammedanere.

Baltrum.

1. Den mindste af de østfrisiske øer mellem Norderney
og Langeoog, provins Hannover.

2. Landsby med havn paa øen af samme navn. 163 indb.
Postkontor, telegrafstation, redningsstation. Kystfart.
Indsamling af muslingskaller, hvoraf brændes kalk.

Baltsjik, by i Bulgarien, distrikt Varna, ved det Sorte
hav, 5137 indb., god havn, handel med kvæg og korn.
I omegnen frugt- og biavl.

Baltzarfeiden, se Balsefeiden.

Baluba, bantustamme mellem øvre Kassai og Sankuru
i Kongostaten. Hos b. som hos nabostammerne træffes
i høit udviklet form det sydlige Kongobækkens gamle,

[1]


[1]
Beschlag ⓣ m, Beschläge n, beslag.

beschlagen ⓣ beslaa, sko; lægge beslag paa. gut b. vel bevandret (i). sich b. løbe an, blive dugget, blive skimlet.

beschleichen ⓣ liste sig ind paa; paakomme.

beschleunigen ⓣ fremskynde.

Beschleunigung ⓣ f,akceleration.

beschliessen ⓣ beslutte; slutte, ende; lukke.

Beschliesserin ⓣ f, husholderske.

Beschluss ⓣ m, (be)slutning, ende: forvaring.

beschmeissen ⓣ tilsøle.

beschmieren ⓣ besmøre, tilsmøre.

beschmutzen ⓣ tilsmudse.

beschneiden ⓣ beskjære; omskjære.

bescholten ⓣ berygtet.

beschön(ig)en ⓣ besmykke.

beschopft ⓣ toppet.

beschränken ⓣ indskrænke.

beschreien ⓣ skrige op over; rive ned paa, bagtale.

beschreiten ⓣ betræde; bestige.

beschuhen ⓣ (forsyne med) sko.

beschuldigen ⓣ beskylde,

beschuppen ⓣ besætte med skjæl; skrabe skjællene af; bedrage.

beschütten ⓣ overøse, bestrø.

beschwangern ⓣ besvangre.

Beschwerde ⓣ f, besværlighed, bryderi; klage, anke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free