Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bambus - Bamian - Bamle - Bamleformationen - Bamlesygen - Bamlit - Bamo - Bamse - Ban, Mattja - Ban, se Bann - Ban (kroatisk embedsmand) - Banal - Banan, se Bananplanten - Banana - Bananplanten - Ordbøgerne: B - beside(s) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stammerne er som hos vore græs opbygget af hule
led, og af disse laves fortrinlige beholdere, lige fra
bægere til vandspand og bikuber, spadserstokke,
bærestænger, master, fløiter, solskjerme, matter, kurve,
taugverk, papir er faa eksempler paa de forskjelligartede
sager, som fremstilles af b. En særlig omtale fortjener
det saakaldte tabaschir, hvidlige eller mørkere masser,
der samler sig ved de ældre stængelled og i hovedsagen
bestaar af kiselsyre. Hvorledes de opstaar, er ikke ganske
klart, men tabaschir er i Orienten et lægemiddel af første
rang i en mængde sygdomme af høist forskjellig natur.
I det sydlige Europa kan b. trives paa friland; hos os
dyrkes nogle arter i veksthusene, og visse af dem kan
ogsaa om sommeren udplantes i haven.
Bamian, liden by i nordøstlige Afghanistan, 2545 m.
o. h., udgangspunkt for de 6 bamianske pas over
fjeldkjederne Hindukusj og Kui-i-Baba; gjennem et af disse
drog Alexander paa sit tog til Indien, Djingis-Khan,
Timurlenk o. fl. B.-dalen er rig paa mindesmerker og
paa mineraler.
Bamle, herred i Bratsberg amt, 288 km.2 med 4725 indb.;
17.4 pr. km.2 Herredet, der svarer til en del af
B. sogn under B. prestegjeld, ligger paa vestsiden af
Langesunds- og Frierfjorden. Herredet, der for den
væsentligste del er skogdækket aaslandskab, er sterkt
gjennemskaaret af smaa dalstrøg med vande og vasdrag.
Langs kysten er bebyggelsen tæt med større samlede
husklynger ved Herre (strandsted), Ombornes og Eikstranden.
Der findes mange sagbrug, flere feldspatbrud, og der
drives en livlig istrafik. Inden herredet ligger B.
cellulosefabrik og Ødegaardens verk eller B. apatitgruber.
Af arealet er 18 km.2 aker og eng, 230 km.2
skog og 40 km.2 udmark, snaufjeld, indsjøer og myr.
B. sparebank pr. Aaby postaabneri. Herredets antagne
indtægt 1906 826160 kr., formue 5625400 kr.
Bygdemaalene i B. fogderi danner et mellemtrin
mellem det egentlige Østlands og Sørlandets kystmaal
og dermed en overgang til vestnorsk i det hele.
Tilslutningen mod vest bestaar navnlig deri, at maalene ikke
er «ligevegts-maal» (s. d.) og derfor ikke har endelsen
-a, men -e i verber som grave og hankjønsord som
hare og ikke -o eller -u, men -e i hunkjønsord som
snare. Ligheden med de østlandske kystmaal viser sig
bl. a. ved, at B. har «tyk» l og har bevaret de haarde
konsonanter. Det er i det hele temmelig moderniserede
dialekter, hvis indbyrdes lighed ikke er saa stor, som
man kunde vente.
Bamleformationen er en yngre afdeling af grundfjeldet,
der danner fjeldgrunden i kyststrøget mellem
Langesundsfjorden og Kristiansand samt i et strøg over
Numedal, Sigdal og Krøderens omgivelser. B. bestaar af
krystallinske skifere, f. eks. kvartsiter, glimmerskifere,
hornblendeskifere og kordierit- og granatførende gneisbergarter.
I denne formation optræder en række nyttige mineraler
og ertse, f. eks. apatit, nikkelholdig magnetkis og
jernertser. Navnet kommer af Bamle, hvor formationen
er særlig karakteristisk udviklet.
Bamlesygen kaldes i Norge tildels en godartet, epidemisk
og febril reumatisme, som især angriber musklerne
paa brystet og under ribbensranden. Tildels forbundet
med angina (s. d.), diarrhoe eller brysthindebetændelse
(«tør pleurit»). Har oftere optraadt i Norge, bl. a.
i slutten af 19 aarh., og da først omtalt i Bamle.
Bamlit, et sjeldent silikatmineral, der har faaet navn
efter sin forekomst i Bamle.
Bamo, hovedstad i distrikt af samme navn i britisk
Birma (prov. Øvre B.) ved Iravadi (24° 16’ n. br.); ca.
6000 indb., kinesere, indiere, endel indfødte fra Birma
etc. B. ligger 200 km. fra den kinesiske grænse og har
en noksaa stor garnison af indfødte og europæiske
tropper. Herfra udgaar en stor handelsvei til Kina, og
nedover elven er der dampskibsfart til Mandalay og
Rangoon. I 1868 sendte England en politisk agent did
trods protest fra kongen af Birma; dette var
indledningen til B.s erobring.
Bamse (bjørn) er en mindre oprindelig form af ordet
end islandsk bangsi, bjørn (sml. folkesprogets bangsa, gaa
tungt og humpende), der er en aflydsform til bingse,
hunbjørn. Formen b. er omdannet efter en anden
ordgruppe, hvortil bl. a. hører dansk bamsing, stort og fedt
kreatur, og norsk boms, tyk person eller dyr (bomset,
tyk og fed).
Ban, Mattja (1818—93), en af Serbiens største digtere.
Paavirket af Shakespeare har han skrevet en del dramaer,
hvoraf «Meirima eller Bosniens befrielse» er det mest
berømte. Var desuden en meget frugtbar politisk skribent.
Ban, se Bann.
Ban, kroatisk ord, hvis oprindelse er usikker, maaske
er det, ligesom keiser af Cæsar, afledet af navnet paa
en stor kroatisk konge. I den historiske tid er det
navnet paa statholderne i de kroatiske provinser, der
efter dem kaldes banater. Tyrkerne erobrede de fleste
af disse b. Banatet Kroatien kom under Ungarn, hvis
konger fra den tid af udnævnte banen efter kroaternes
forslag. Under det ungarske oprør 1848 spillede banen
Jellacich (s. d.) en vigtig rolle. Nu er b. kun en civil
embedsmand.
Banal (af fr. ban, bud, forbud), tvangsmæssig.
Betegner i lensretten det, som lensherren paa visse
betingelser overlod sin vasal til benyttelse. I overført
betydning: det som overlades enhver til fri afbenyttelse, d. e,
dagligdags, betydningsløst, forslidt, f. eks. et b. udtryk,
d. s. s. en banalitet.
Banan, se Bananplanten.
Banana, Vest-Afrika, en af Kongostatens vigtigste
havne, ligger paa en sandig landtange paa nordsiden af
Kongos munding, bestaar af en gruppe faktorier og har
en god red. Hovedstad i distriktet af samme navn.
Bananplanten el. pisangen benævnes forskj. arter
af slegten musa, som under et stort antal former dyrkes
for frugternes skyld, de saakaldte bananer. B. er en
urtagtig vekst, som kan blive indtil 10 m. høi og er
blandt de høieste kjendte urter. Fra en underjordisk
rodstok skyder en «falsk» stængel op, der er dannet af
de lange, fast om hinanden rullede bladskeder.
Bladfladerne er fjernervede og indtil 4 m. lange, m. brede
og hele i randen, men oftest flænget op langs nerverne
i talrige strimler, som naar helt ind til midtnerven.
Blomsterne er smaa og enkjønnede og danner et aks,
hvor hanblomsterne sidder øverst, hunblomsterne
nedenfor. Frugterne er bær af agurklignende form
med et tykt, seigt skal; frugtkjødet er først melet,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
