- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
715-716

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barbieri, Francesco Asenio - Barbieri, Giovanni Francesco, se Guercino - Barbitos - Barbizon - Barbour, John - Barbu, se Arendal - Barbuda - Barbus, se Barbe - Barbuske jernverk, se Nes jernverk - Barcarole, se Barkarole - Barcellona - Barcelona (Spanien) - Barcelona (Venezuela) - Barchaner - Barclay, Alexander - Barclay, Robert - Barclay de Tolly, se Barklai de Tolli - Barcoo - Bard - Bárðardalur - Barde - Bardehvaler, se Hvaler - Bardenfleth, Carl Emil og Vilhelm - Barder - Bardesanes - Ordbøgerne: B - besætning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grundig musiker og forfatter, stod navnlig høit i
folkegunst ved sine talrige nationale syngestykker (zarzuelas).

Barbieri, Giovanni Francesco, se Guercino.

Barbitos, et fra Lydien til det gamle Grækenland
overført harpelignende instrument, der brugtes af
digtersangere som Alkæos, Sappho og især Anakreon.

Barbizon [-izõ’], fr. landsby ved Fontainebleau-skogen,
der som opholdssted for malerne Millet, Corot, Rousseau
o. a. er kommet til at spille en rolle i det moderne
friluftsmaleris historie.

Barbour [bábə], John (ca. 1316—96), skotsk digter,
erkediakon i Aberdeen, har skrevet det store heltedigt
«The Bruce», hvor han sang om de kampe for Skotlands
uafhængighed, som den skotske konge Robert I med
tilnavnet «the Bruce» udkjæmpede med den engelske
konge Edvard I. Digtet udmerker sig ved klarhed, egte
patos og fædrelandssind og er desuden af baade
historisk og sproglig interesse.

Barbu, se Arendal.

Barbuda, eng. ø i Antillerne, n. f. Antigua. 189 km.2
med 775 indb.

Barbus, se Barbe.

Barbuske jernverk, se Nes jernverk.

Barcarole, se Barkarole.

Barcellona, by paa Sicilien, nordkysten, provins
Messina med 14969 indb. (1901), ved elven Longano.
Silkeavl, fiskeri, væverier, svovlkilder.

Barcelona.

1. Prov. i nordøstlige Spanien, Katalonien,
7691 km.2 med 1054541 indb., den bedst befolkede og
dyrkede provins i Spanien, i n. opfyldt af de østlige
Pyrenæer, forøvrigt mest bakkeland. Hovedelv Llobregat.
Der dyrkes hvede, vin, oliven, sydfrugter, drives kvægalv
i fjeldene, udvindes salt og kul, der findes skoge af
nøddetrær og kastanjer, industrien tilvirker tekstil-,
staal-, glasvarer, mel o. s. v. —

2. Hovedstad i Katalonien og i provinsen B., ved en bugt
af Middelhavet, lidt n. f. Llobregats udløb, 533000 indb.
(1901), paa en frugtbar slette, omgivet af villaforstæder
og arbeiderkolonier. Udmerket havn, stor industri: bomuld,
silke, jern, vaaben, glas, fajance o. s. v., skibsbyggeri,
største handelsby i Spanien, indførsel 325 mill. kr.,
udførsel 311 mill. kr. B. er sterkt befæstet, den gamle by
har trange gader og er omgivet af brede boulevarder; de
helt moderne nye bydele ligger i n. og n.v. Mange vakre
kirker (gotisk domkirke 1298—1448), klostre, stort
universitet, mange skoler, museer, biblioteker, den
tidligere aragoniske kongeborg fra 13 aarh., sæde for en
biskop o. s. v. B. (ældre navn Barcino) blev allerede
grundet af karthagerne, blev erobret af araberne,
forenedes 1137 tilligemed Katalonien med Aragonien.
Norsk generalkonsulat for vestre og en del af søndre
Spanien (Granada, Malaga o. s. v.).

Barcelona, Sydamerika, by i Venezuela, staten
Bermudez, ved elven Neveri, 2 km. fra det Karibiske
hav, 7—8000 indb. Havn: Guanta.

Barchaner er høie, halvmaaneformige dyner (s. d.).
De optræder i ørkener og pleier enkelte steder at
vandre, andre steder forbliver deres form og beliggenhed
uforandret.

Barclay [bákli], Alexander (ca. 1480—1552), eng.
forfatter, prest, har skrevet allegorien «The castle of
labour», det satiriske digt «The ship of fools» efter
Sebastian Brants «Narrenschiff» og «Egloges».
Som verskunstner var B. tung og ubehændig.

Barclay [bákli], Robert (1648—90), berømt kvækersk
teolog, hvis skrifter blev samlet og udgivet 1692 under
titelen «Truth triumphant» (ny udg. i 3 bd. 1717—18).
Det berømteste af disse er en apologi for kvækerne,
som er oversat paa flere europæiske sprog (paa d. 1717).

Barclay de Tolly, se Barklai de Tolli.

Barcoo [-ku] el. Cooper s Creek, elv i Australien.
Den kommer fra de østlige fjeldlandskaber, men
fører vand bare i regntiden. Efter et meget langt løb
gjennem stepperne falder den ud i saltsjøen Eyre, som
intet afløb har.

Bard (Bardo), landsby i Norditalien i Aostadalen ved
elven Dora Baltea. I nærheden fæstningen B. paa et
391 m. høit fjeld. Østerrigernes heltemodige forsvar
mod de franske i 1800.

Bárðardalur, Island, en omtr. 70 km. lang dal paa
Nordlandet, gjennemstrømmet af elven Skjálfandafljót,
godt bebygget, betydelig faareavl.

Barde, navn paa sangere (digtere) hos den folkestamme,
kelterne, gallerne, der i oldtiden beboede de
britiske øer og Frankrige. De dannede en særlig stand
og var høit anseet. I Frankrige forsvinder b. med
landets latinisering, men de holder sig længe i England,
særlig i Wales, hvor bardedigtningen naar sin blomstringstid
i 12 aarh. Endel af denne digtning er bevaret til vor
tid; det er lyriske digte af en vild og fantastisk
skjønhed. — I midten af det 18 aarh. bragte Klopstock,
der ansaa bardedigtningen for gammeltysk heltedigtning,
navnet paa mode i Tyskland og skrev sine «Bardieter»;
omtrent samtidig udgav i England Machperson «Ossians
digte», der, dannede over fragmenter af gammel bardepoesi,
over hele Europa vakte interesse for denne digtning.

Bardehvaler, se Hvaler.

Bardenfleth, Carl Emil (1807—57), d. minister,
havde i 1848 stor del i Fredrik VII’s beslutning om at
tage et ansvarligt ministerium; justitsminister i
marsministeriet. Hans søn Vilhelm B. (1850—) var 1894—99
kirke- og indenrigsminister; nu amtmand i Vejle amt.

Barder kaldes de trekantede hornplader, som hos
bardehvalerne fra ganen hænger lodret ned i mundhulen
paa begge sider. B.s øverste, korteste kant er fæstet til
ganen, medens de to øvrige kanter er fri; af disse er
den ydre, mod underlæben vendende kant lodretstillet
og glat, medens den indad mod mundhulen vendende
kant er skraa og sterkt flosset. B. tjener som et
silapparat, idet de smaa dyr, hvoraf bardehvalerne lever
(hvalaaten), naar munden lukkes, og tungen hæves op
mellem barderækkerne, bliver siddende igjen i bardeflossene,
medens vandet drives ud mellem b. og rinder ud
gjennem mundvikerne. B. anvendes i industrien under
navn af «fiskeben». (Se forøvrigt art. Hvaler.)

Bardesanes (154—222), berømt gnostiker i Edessa i
Syrien. Sin lære søgte han at udbrede gjennem talrige
hymner, hvoraf den hellige Efraim har bevaret enkelte,
desværre kun ganske korte brudstykker, i sine taler
mod kjætterne. Af de to gnostiske hymner i de
saakaldte Thomas-akter stammer ialfald den ene høist
sandsynlig fra B. selv. Fra en discipel af B. skriver sig
den nylig i syrisk original gjenfundne (ca. aar 210 forfattede)

[1]


[1]
betagt ⓣ bedaget; forfalden (veksel).

bétail ⓕ m, kvæg.

betake one’s self ⓔ begive sig, ty til.

betakeln ⓣ tiltakle, rigge.

betakke sig (for) — ⓣ sich bedanken — ⓔ beg to be excused, decline with thanks — ⓕ refuser poliment, décliner.

betalbar — ⓣ bezahlbar — ⓔ payable — ⓕ payable.

betale — ⓣ (be)zahlen — ⓔ pay — ⓕ payer. Se ogs. gjengjælde, undgjælde, lønne (sig).

betaler — ⓣ Bezahler, Zahler m — ⓔ payer — ⓕ payeur m.

betaling — ⓣ Bezahlung, Zahlung f — ⓔ pay(ment), paying — ⓕ payement m; (løn) paie f.

betasten ⓣ føle paa.

betauben ⓣ bedøve.

betauen ⓣ dugge.

bete ⓕ f, dyr ; dumrian ; (bonne) ærligt skind; bet, indsats; (adj) dum.

betegne — ⓣ bezeichnen; bedeuten — ⓔ mark; point out; designate, indicate; (betyde) express, signify — ⓕ marquer; indiquer; désigner; signifier.

betegnelse — ⓣ Bezeichnung, Bedeutung f — ⓔ designation, indication; description — ⓕ indication f; signalement m; désignation f.

betegnende — ⓣ bezeichnend, characteristisch — ⓔ significant; characteristic (of) — ⓕ caractéristique: significatif.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free