Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 719-720 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barferusj - Barfleur - Barfod, Johan Kristofer Georg - Barfod, Poul Fredrik - Barfodmunke og -nonner - Barfoed, Christen Thomsen - Barfrost - Barfrø - Barfurush, se Barferusj - Barge - Bargiel, Woldemar - Barham, Richard Harris - Barhampur, se Berhampur - Bar-Hebræus, se Abul-faradsch - Barhugst - Barhveps - Bari - Bari delle Puglie - Ordbøgerne: B - beteiligen ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaspiske hav, provins Masenderan, 60000 indb.,
hovedmarked for den pers.-rus. handel, mange basarer og
karavanseraljer. I omegnen dyrkes ris, bomuld, sukkerrør
og frugt. 22 km. fra B. ved det Kaspiske hav havnen
Mesjediser.

Barfleur [barflö’r], havneby i nordlige Frankrige,
depart. Manche, med 1210 indb., skibsfart, baadbygning,
sjøbad. 4 km. i n. f. B. forbjerget Pointe de B.
med et 72 m. høit fyrtaarn. Her indskibede Vilhelm
Erobrer sig 1066 til England.

Barfod, Johan Kristofer Georg (1753—1829), sv.
forfatter, medarbeider ved Leopolds «Extrapost», skrev
«Märkvärdigheter rörande skånska adeln» (trykt 1846) og
«Märkvärdigheter rörande Sveriges förhållanden 1788—94»
(trykt 1847).

Barfod, Poul Fredrik (1811—96), d. forfatter og
politiker, hvis naive fædrelandskjærlighed gav hans
«Fortællinger af fædrelandets historie» en vis digterisk
skjønhed, som ikke kan dække over de store mangler ved
hans mere videnskabelig anlagte «Danmarks historie
1319—1670».

Barfodmunke og -nonner, munke og nonner, som
enten gaar barfodet eller kun benytter sandaler. Frans
fra Assisi indførte denne skik, som derefter særlig fandt
sted i hans orden. Senere blev den ogsaa optaget af
andre munkeordener som f. eks. af Augustinerne.

Barfoed, Christen Thomsen (1815—89), d. kemiker,
titulær professor og medlem af en række inden- og
udenlandske institutioner. B. var en fortrinlig lærer
og en dygtig og ualmindelig omhyggelig og paalidelig
videnskabsmand. Af hans skrifter har navnlig hans
«Lærebog i den analytiske kemi» (1863, 2 udg. 1880) og
«De organiske stoffers kvalitative analyse» (1878, tysk udg.
1881) blivende betydning, og navnlig det sidste af disse
verker er i sin art enestaaende og i mange henseender
grundlæggende for den videnskabsgren, det omhandler.

Barfrost kan i jordbruget gjøre baade ondt og godt:
man anser det gjerne uheldigt for engene, at de uden
snedække i længere tid er udsat for sterk vinterkulde;
derimod er det heldigt for høstsæden, at jorden kan
fryse vel til, før snedækket lægger sig. Paa åkerjord
uden plantedække gjør barfrosten ingen skade, den
skjørner jorden. — B. eller opfrost i skogbruget
vil sige, at planter særlig i 1—2 aars alder ved
tæleløsningen hæves op af jorden, saa rødderne helt eller
delvis blottes. Den har ofte planternes uddøen til følge.
B. indtræffer hyppigst i egne med kystklima, hvor jorden
ikke om vinteren til stadighed er snedækket, men
undergivet virkningerne af det ofte vekslende frost- og tøveir.
Saaning af skogfrø er af denne grund usikker i kystegne.
Paa fugtig eller muldrig jord er planterne mere udsat
end paa tørlænde. Et dække af jordbundsvekster
modvirker skaden. I planteskoler beskyttes planterne mod
b. ved dækning med løv, mose, ris, lyng eller et lag
løs sand mellem planteraderne.

Barfrø er navnet paa en bestemt østerdalsk hustype.
Selve husets grundform er den almindelige ældre paa
landsbygden med forstue, stue og kove. Se Aarestue.
Foran stuedøren er en firkantet dørsval bygget op,
undertiden af tømmer, oftest af stolpeverk og plankevægge.
Over svalen er saa bygget et loftsværelse af laftet
tømmer, der benyttedes til klædeskammer samt plads
for en seng. Navnet stammer fra det tyske Berg-fried,
der var navnet paa et vagttaarn, hvori krigsfolket laa,
for at forsvare landet og «berge freden». Denne krigerske
glose er saa kommet ind her som navn paa den
taarnlignende opbygning i en fredelig østerdalsk hustype.

Barfrø: Østerdalsk barfrøstue.

Barfurush, se Barferusj.

Barge [bárdže], by i nordlige Italien, provins Cuneo,
ved foden af Monte Bracco, med 9281 indb. (1901),
skiferbrud, handel. B. er en meget gammel by og hed i
romernes tid Borgæ.

Bargiel [-gil], Woldemar (1828—97), professor ved
Berlins musikakademi, halvbroder af Clara Schumann,
betydelig komponist af den Schumannske skole. Symfoni,
Medea-ouverture, kammermusik, kor- og orkesterverker.

Barham [báhəm], Richard Harris (1788—1845), eng.
forfatter, prest, bekjendt for sine serier af burleske
og vittige humoristiske fortællinger paa vers og prosa
«The Ingoldsby legends», som første gang udkom mellem
aarene 1837 og 1842; senere har de været udgivet mange
gange og med illustrationer.

Barhampur, se Berhampur.

Bar-Hebræus, se Abul-faradsch.

Barhugst til fór eller strøelse maa efter skogloven
ikke paaheftes skog. Ældre ret dertil kan af skogeieren
forlanges afløst.

Barhveps (lophyrus), en bladhvepsslegt, hvis larver
lever paa bartrær, især furu, hvis naale de fortærer.
Hos os gjør navnlig den røde furubarhveps (l. rufus)
ofte betydelig skade paa furuplantningerne ved aar efter
aar at ribbe dem for naale i den grad, at tusenvis af
planterne dør ud.

Bari, krigersk og frygtet negerstamme ved den Hvide
Nil. B. er høie af vekst, af uregelmæssig, muskuløs
bygning og med ansigtstræk, der afviger noget fra den
almindelige sudannegers. Hudfarven er usedvanlig mørk,
ofte helt sort. Af klæder bæres kun et minimum, derimod
anvendes i stor udstrækning smykker og tatovering.
B. lever af fædrift og jordbrug og er bosat i smaa
landsbyer. Den politiske ordning er nærmest patriarkalsk,
smaahøvdinger har indflydelse over sine nærmeste, men
egentlig stammeorganisation mangler.

Bari delle Puglie.

1. Provins i sydlige Italien, Apulien, 5350 km.²
med 827698 indb. (1901). Frugtbart, dyrkning af vin,
olje, sydfrugter o. s. v., kvægavl (faar), salt og salpeter.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>