Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barros, João de - Barrot, Camille Hyacinthe Odilon - Barrow, Isaac - Barrow, Sir John - Barrowhead - Barrow-in-Furness - Barrowstrædet - Barry, Sir Charles - Barry, Sir John Wolfe - Barry - Barry Cornwall, se Procter, B. W. - Barryggene - Bars - Barsac - Barsebäck - Barsel - Barselfeber - Barselflod - Barselseng - Ordbøgerne: B - bezicht(ig)en ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde han leilighed til at samle materiale til sit store
verk om portugisernes opdagelse og erobring af Indien.
De første bind, «Asia», udkom i Lissabon 1552; de gaar
fra 1412—1515. De sidste bind, der gaar til 1539,
udkom først efter hans død.
Barrot [barå’], Camille Hyacinthe Odilon
(1791—1873), fr. statsmand. Banede som de liberales
ordfører under restaurationen vei for julirevolutionen.
Ønskede «et kongedømme med republikanske institutioner».
Blev efterhaanden ogsaa modstander af julikongedømmet
og bidrog mod sin vilje til februarrevolutionen
(ønskede altid reformer, ikke revolution). Støttede
som førsteminister Louis Napoleons romerske politik og
reaktionære skolelovforslag. Statskupet 2/12 1851 drev
ham bort fra det offentlige liv. Vigtige memoirer.
Barrow [bærō], Isaac (1630—77), eng. teolog og
matematiker, studerede i Cambridge, hvor han 1661
efter en udenlandsreise blev professor i græsk, senere i
matematik, til han 1669 overgav professoratet til sin elev
Newton. Hans berømmelse skyldes hans matematiske
arbeider, hvor han er en af de betydeligste banebrydere
for differential- og integralregningen, samt hans optiske
arbeider.
Barrow [bærō], Sir John (1764—1848), eng. reisende
og geograf, reiste 1792 som privatsekretær hos den
kinesiske gesandt til Kina og senere til Kaplandet, blev i
1804 sekretær i det engelske admiralitet. Han har skrevet
«Travels to China» (1804), «Travels in Southern Africa>
(1801—03), «Travels to Cochinchina» o. fl.
Barrowhead [bærōhed], eng. havn ved den Irske sjø,
n. br. 54° 7’.
Barrow-in-Furness [bærō in fəə’nes], by i nordvestl.
England, Lancashire, ligeoverfor øen Walney, 57586 indb.
(1901). Store jern- og staalverker, skibsverfter,
fabrikation af jute, store dokanlæg.
B. var for 60 aar siden en liden fiskerby.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i London.
Barrowstrædet [bærō-], sund i arktisk Nordamerika
under 74° n. br., fra øst til vest, mellem Norddevon og
Parryøerne i nord, Nordsomerset i syd, forbinder
Lancastersund med Melvillesund; opkaldt efter John B.
Barry [bæri], Sir Charles (1795—1817), eng.
arkitekt, studerede i Italien og bereiste Orienten.
Har bygget flere større offentlige bygverk, hvoraf merkes
den nye parlamentsbygning i den senere gotiske stil.
Denne blev fuldført af hans søn, Edward, der ogsaa
var en bekjendt arkitekt.
Barry [bæ’ri], Sir John Wolfe (1836—), eng.
ingeniør, har bygget Towerbroen og talrige jernbaner i
England og andre lande og adskillige dokker.
Barry [bæri], havneby i sydlige Wales, s.v. f. Cardiff,
Glamorganshire, 27030 indb. (1901). Omfatter
Barry-Docks og B.-Island. Udførsel af kul og metaller.
Barry Cornwall [bæri kå’nwål], se Procter, B. W.
Barryggene, gymnotidæ, aalelignende ferskvandsfiske
fra det tropiske Amerika. Mangler rygfinne og bugfinne,
men har en lang gatfinne. — Gymnotus electricus, den
«elektriske aal», er omtr. 2 m. Alm. i Brasilien. Organet,
hvori elektriciteten udvikles, ligger i hver side af dyrets
meget lange hale og er at betragte som en omdannet del
af halens sidemuskulatur.
Bars, komitat i nordvestlige Ungarn, ved venstre
Donaubred, 2673 km.2 med 165122 indb. (slovaker,
magyarer, tyskere), i n. bjergfuldt og rigt paa metaller
(guld, sølv, kobber, jern, bly), i s. fladt og frugtbart.
Avl af mais, vin, tobak o. s. v., i n. ogsaa kvægavl og
skogbrug. Hovedstad: Aranyos-Maróth.
Barsac, liden by i sydvestlige Frankrige, depart.
Gironde, paa venstre bred af Garonne. Her produceres
b.-vin, en hvid bordeauxvin af stort ry.
Barsebäck, sv. havn ved Øresund, Malmöhus län.
Barsel, eg. barns-øl, gilde ved et barns daab; deraf
betydningen barnefødsel.
Barselfeber, febris puerperalis, er en infektionssygdom,
som opstaar under eller efter fødselen og udgaar
fra fødselsveiene. I tidligere tid optraadte b. i
heftige epidemier, især i fødselsstiftelser. Man dannede
sig forskjellige teorier om aarsagen. Først wienerlægen
Semmelweis paaviste 1847, at det dreiede sig om indførelse
af smitte udenfra. Midlerne til at forhindre denne
var for Semmelweis vaskning af hænder og instrumenter
i sæbevand og en klorkalkopløsning; men metoden slog
først gjennem, da Listers antiseptik var fremkommet
(se Antiseptik). Siden da er b. blevet en forholdsvis
sjelden og ikke saa ondartet sygdom. Som aarsag til
sygdommen opstiller man nu forskjellige bakterier, som
indføres i fødselsveiene ved undersøgelser under fødselen
eller ved fødselsoperationer eller ved mangelfuld
renslighed under behandlingen af barselkvinden. Gjennem de
talrige saar, som fremkommer selv ved en normalt forløbende
fødsel og endnu mere, hvor der har været kunstig hjælp,
er der talrige indgangsporte for infektionsstoffet.
Saarene bliver urene. Der kommer betændelse
i livmoderens slimhinde og i livmoderens væv.
Herfra breder lidelsen sig ud i bindevævet omkring livmoderen,
tildels ogsaa til bughinden. Der kommer betændelse i
blodaarer og lymfekar, og i ondartede tilfælde afficeres
næsten alle organer, hjertet, nyrerne, lungerne o. s. v.
Den hyppigste form af b. optræder 2—4de dag efter
fødselen. Der kommer feber, ofte indledet med frysning.
Afsondringen fra kjønsorganerne bliver ofte ildelugtende.
Livmoderen holder sig stor, vil ikke trække sig sammen.
Den bliver øm. Der kommer smerter i underlivet
paa grund af betændelsen i livmoderen og bughinden.
Ofte kommer der aarebetændelse i et eller begge ben,
som regel begyndende oppe i leggen eller oppe i bækkenet.
Særlig faretruende symptomer er en bughindebetændelse
og hjertelidelse. Feberen er i de sværere former
høi og er ofte forbundet med gjentagne frostanfald.
De lettere tilfælde af b. forløber gunstig, men er dog
ofte, særlig naar der kommer aarebetændelse, langvarige.
De svære tilfælde ender i regelen med døden.
Behandlingen er navnlig forebyggende. Det gjælder om paa
alle maader, ved gjennemført antiseptik og renslighed at
undgaa infektion under fødselen og i barselsengen.
Barselflod, lokkier, afsondring fra kjønsdelene i den
første tid efter fødselen. I de første 3—4 dage er den rød
paa grund af iblandet blod, derefter bliver den mere
kjødvandslignende (blandet b.), fra 8de dag er den gulagtig,
tyk (hvid b.). Efter 3—4 ugers forløb taber b. sig.
Barselseng, puerperium, det tidsrum, som medgaar
til, at den kvindelige organisme, særlig kjønsorganerne,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
