Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 763-764 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastø - Basun - Basuto - Bat - Batabano - Batak, se Battak - Batala - Batalha - Bataljon - Batam - Batang, se Batam - Batanga - Batangas - Batanøerne - Batate - Bataver - Batavia (hist.) - Batavia (Java) - Ordbøgerne: B - Binde ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

landhusholdningsbygninger m. v. er opført flere særskilte
hjem for gutterne, hvert med plads for 30 gutter
og familiebolig for en funktionær som husfader. Da de
tre første hjem var færdige i sep. 1900, toges skolehjemmet
i brug. Siden er yderligere bygget to saadanne hjem
og senere skal opføres et sjette. Til byggeanlægget
har i 1898—1906 ialt været bevilget ca. 570000 kr.
Siden anstaltens aabning har den til 1/1 1907 ialt havt
364 elever. Heraf er 134 udskrevet endelig og 80 paa
prøve. Skolehjemmets budget for 1906—07 forudsætter
et statstilskud af ca. 50000 kr. og et elevantal af 150.
Af hjemstavnskommunerne betales 40 øre daglig pr. elev.

Bastø skolehjem.

Basun (ital. trombone), et dybt, fuldtonende
messinginstrument. Enten træk-b., hvis toner forandres ved at
trække rørene ud og ind, eller den mindre storslagne
ventil-b., der spilles med klapper. Deles efter sin dybde
i bas-b., alt-b. og tenor-b. B. er ogsaa navnet paa
en orgelstemme.

Basuto, et bantu-folk i brit. Syd-Afrika, den østlige
gren af betschuanerne, dels bosat i de tidligere boerstater
og især i B.-land. Ca. 1828 organiseredes B. til et
slags statssamfund af den politisk og militært begavede
høvding Moschesch, som beseirede Matabele-stammen og
gjentagne gange slog englænderne. Men under stridigheder
med Oranje-boerne gik B.-riget tilbage, og Moschesch
anerkjendte selv Englands overhøihed 1868. Siden den
tid styres B.-land som et brit. protektorat. Det omgives
i v. og n.v. af Oranje-kolonien (grænse Kaledon-elv), i s.
og s.ø. af Kapkolonien, i n.ø. af Natal (østgrænse
Kathalamba-bjergene). 26700 km.² med ca. 350000 indb.
(12 pr. km.²), hvoraf kun ca. 700 europæere.
Gjennemstrømmes af Oranje-elvens øvre løb og er opfyldt af
fjelde, Maluti og Kathalambas forgreninger (indtil 3350 m.).
Vel skikket til fædrift og akerbrug, men har lidt
meget af kvægpesten. B.-land indtager en meget fri
stilling ligeoverfor den britiske krone, da det er spærret
for kolonisation og er at betragte som en B.-reservation delt
mellem 7 høvdinger under en brit. kommissær i Maseru.

Bat el. tikal, siamesisk sølvmynt = kr. 2.33.
Ogsaa handelsvegt = 15.12 gr.

Batabano (Batavano), havneby paa sydvestkysten af
øen Cuba, 46 km. s. f. Havana og ved jernbane
forbundet med denne by. Blomstrende handel,
kaffeplantager. 6000 indb. Postkontor, telegrafstation.

Batak, se Battak.

Batala (Butala), by i nordvestlige Forindien, prov.
Pandsjab, ca. 25000 indb. Industri i bomuld og læder;
evangelisk missionsstation.

Batalha [bata’lja], by i Portugal, prov. Estremadura,
distrikt Leiria, ved elven Lis, 3869 indb. Berømt for
sit dominikaner-kloster, Santa Maria da B. el. Vittoria,
en stor normannisk-gotisk sandstensbygning, opført til
minde om Johannes I af Portugals seier over Johan I
af Kastilien ved det nærliggende Aljubarrota (14 aug. 1385).

Bataljon, indtil det seneste infanteriets grundenhed
i fegtning, bestaar af 4 kompanier (England 8) og
tæller med krigsstyrke overalt ca. 1000 mand. I det
sidste regnes kompaniet af enkelte for fegtningsenheden.
B. er i Norge i krig og fred den administrative enhed
og bestyrer selvstændig regnskabsvæsenet og udrustningen,
mandskabskontrollen og mobiliseringen. I andre
lande er regimentet, der tæller 3—4 bataljoner, den
administrative enhed.

Batam (Batang), ø ved sydspidsen af halvøen Malakka,
s. f. Singapore, hører til hollandsk residentskab Riou,
420 km.²; flad, frugtbar, skogrig.

Batang, se Batam.

Batanga, Vest-Afrika, folk og land i den sydvestlige
del af tysk Kamerun med 2 kystpladse. Store- (i s.) og
Lille-Batanga (i n.), hvor missionstationer og faktorier.

Batangas, by paa sydkysten af øen Luzon, Filippinerne,
med 39400 indb., hovedstad i prov. af samme navn;
udførsel af kaffe.

Batanøerne, den nordligste gruppe af Filippinerne,
mellem Luzon og Formosa, 330 km.² med
ca. 9000 indb., malajer. Dyrkning af jams og batater.
Tilhører de Forenede stater.

Batate (batatis edulis), oprindelig centralamerikansk
plante af vindelfamilien, nu en af de mest dyrkede
tropiske og subtropiske næringsplanter, der ved kulturen
er varieret saa meget, at den oprindelige stamform neppe
længere kan paavises. De nævestore, knoldformede eller
mere langstrakte rødder, «batater», indeholder rigelig
stivelse og sukker (deraf navnet «søde poteter») og er
derfor et fortrinligt næringsmiddel. I flere af Amerikas
lande, f. eks. Brasilien, udgjør b. ved siden af mais
slavernes eneste næring. Ved gjæring af dem fremstilles i
Vestindien den berusende drik mobby eller marmoda.

Bataver, oldtysk folk paa øen Batavia (nu Betuwe) i
Rhindeltaet, koloni fra chatterne (Hessen); kom under
Augustus i forbund med Rom, ydede især sjøfolk og ryttere.
Claud. Civilis vakte et farligt oprør mod Rom,
men det kuedes aar 71 e. Kr. Siden 5 aarh. opslugtes
b. af franker. I lærd stil er b. d. s. s. hollændere
(jfr. Bataviske republik).

Batavia, de germanske batavers land (mellem Rhinen
og Waal), senere latinsk navn for Holland.

Batavia, hovedstad i holl. Ostindien, ligger paa Javas
nordkyst (6° s. b.), ved en af koraløer beskyttet bugt
ved udløbet af elven Tsjilivung; 115887 indb. (1901),
hvoraf ca. 78000 indfødte, 27000 kinesere, 9000
europæere og 2000 arabere. Byens klima er meget varmt og
regnfuldt (middeltemp. 25.9° koldeste maaned jan. 25.3°
nedbørhøide over 1800 mm.). I den gamle by bor der bare
indfødte, europæerne bor i de nye bydele Molenvliet
og Weltevreden, hvor der er villamæssig bebyggelse
med pene parker. Omkring forstæderne er der store
rismarker og kokosplantager. B. har nogen industri
(pottemagerier, kalkbrænderier, garverier etc.), men den
er først og fremst handelsby med stor udførsel af kaffe,
sukker, tobak, ris, krydderier og tin. Elven maa stadig

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>