Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 769-770 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batum - Bauck, Karl Wilhelm - Baudelaire, Charles Pierre - Baudin, Charles - Baudin, Eugène - Baudissin, Wolf Heinrich v. - Bauditz, Sophus Gustav - Baudrillart, Henri Joseph Léon - Baudry, Paul Jacques Aimé - Bauer, Bruno - Bauer, Caroline (lærerinde) - Bauer, Carolines (kuespillerinde) - Bauer, Georg, se Agricola, Georg - Bauer, Louis Agricola - Ordbøgerne: B - bitord ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Batum.

1. Distrikt i rus. Transkaukasien. guv. Kutais, ved det
Sorte hav, 3000 km.² med 44000 indb.

2. Hovedstad i distriktet B.. ved det Sorte hav og
Baku—Tiflis—B.-banen med 28512 indb. (armeniere, georgier,
russere, tatarer, tyrkere o. s. v.). Udmerket havn, udførsel
af petroleum, salt, tømmer, manganerts o. s. v., fabrikation
af petroleumsbeholdere. B., som er befæstet garnisonsby og
sæde for en vieeguvernør, blev tyrk. i 17 aarh., rus. 1878.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Odessa.

Bauck, Karl Wilhelm (1808—77), professor
ved musikakademiet i Stockholm, bekjendt ved sin
«Haandbog i musikhistorie», «Almindelig musiklære» m. fl.

Baudelaire [bådlær], Charles Pierre (1821—67),
fr. digter, begyndte som kunstkritiker, skrev mesterlige
oversættelser af Edgar Poes fortællinger og udgav 1857
sin berømte digtsamling «Les fleurs du mal», for hvilken
han straks blev sat under tiltale, hvad der endte med.
at han for seks af samlingens digte blev dømt for
krænkelse af sedeligheden. Blandt hans senere arbeider er
«Les paradis artificiels» og «Petits poèmes en prose».
Han henfaldt efterhaanden til nydelsen af haschich, blev
rammet af hjerneslag og henlevede den sidste tid af sit
liv under afasi og delvis lamhed. B.s digtning er en
pragtfnld blomst sprunget frem af moderne overcivilisation.

Charles Pierre Baudelaire.

Hans digterfysiognomi er præget af religiøs mysticisme og
smertelig, vellystig, nervøs sensualisme, der slaar over
i det perverse, ledsaget af livstræthed og angstfuld
tomhedsfølelse. Sterkt fremtrædende er det «sataniske»
element, han saa det onde som det naturlige hos
mennesket, hans digte bevæger sig i særlig grad i det
hæslige, uhyggelige; samtidig var han skjønhedsdyrker,
men den skjønhed, som foresvævede ham. var
ikke den levende naturs, men den ved kunst frembragte
skjønhed. Han brød sig ikke om de enkle følelser,
men greb de mest sammensatte sansefornemmelser, som
han opløste og søgte at give det intenst nøiagtige,
nuancerige udtryk. Han var forløber for de senere tiders
dekadenter og symbolister og har i det hele øvet stor
indflvdelse baade inden Frankriges og andre landes litteratur.

Baudin [bådæ’], Charles (1792—1854), fr. admiral.
Udmerkede sig allerede 1812, tilbød forgjæves efter Waterloo
Napoleon at føre ham gjennem de engelske krydsere.
Intervenerede 1848 i den neapolitanske revolution.

Baudin [bådæ’], Eugène (1853-), fr. socialist, var
porcellænsarbeider, blev 16 aar gl. dømt til fængsel paa
grund af socialistisk agitation og maatte 1871 flygte som
kommunard. B. blev benaadet 1881, blev 1889 parlamentsmedlem
og var minister for de off. arbeider 1899 -1902.

Baudissin, Wolf Heinrich v. (1579—1646),
t. general, deltog under Fredrik af Pfalz i slaget ved det
Hvide bjerg 1620. 1625 gik han i dansk tjeneste, kjæmpede
tappert under Kristian IV. men holdt saa slet mandstugt
paa tilbagetoget gjennem Jylland, at han blev afskediget.
1629 gik han i svensk tjeneste og udmerkede sig i
trediveaarskrigen. Gik 1635 i tjeneste hos kurfyrsten af
Sachsen, men blev haardt saaret ved beleiringen af
Magdeburg (juni 1636) og maatte gaa over i diplomatisk
virksomhed.

Bauditz, Sophus Gustav (1850—), d. forfatter,
slog 1889 igjennem med en novellecyklus «Fortællinger
fra skovridergaarden»; romaner som «Krøniker fra
garnisonsbyen» (1892) og «Hjortholm» (1896) forøgede i de
følgende aar sin forfatters popularitet. Der gaar en lys
og elskværdig tone gjennem B.s arbeider, uden at de
dog røber noget dyberegaaende syn paa livet; høiest
naar han i sine naturskildringer, som er friske og
karakteristiske.

Baudrillart [bådrijár], Henri Joseph Léon (1821—92),
fr. socialøkonom, universitetslærer og forfatter af
en række værdifulde skrifter. Blandt disse er at merke
en fængslende «Luksusens historie» (4 bd. 1878—80) og
en fortræffelig skildring af «Frankriges landbefolkning»
(3 bd. 1880—88).

Baudry [bådri’], Paul Jacques Aimé (1828—86),
fr. maler, var en elegant og dygtig, men noget akademisk
kunstner, der særlig er blevet bekjendt ved de store
tagmalerier i Operaen i Paris.

Bauer, Bruno (1809—82), t. kritisk teolog.
Efter at være blevet privatdocent i Bonn beg3mdte han
en radikal kritik af den evangeliske overlevering, der
forkastedes som et produkt af «urevangelisten Markus’
selvbevidsthed». 1842 blev retten til at holde teologiske
forelæsninger berøvet ham. Derefter bosatte han sig
i Bixdorf ved Berlin, hvor han skrev talrige historiske
og senere ogsaa bibelkritiske arbeider.

Bauer, Caroline (1828—), f. i Lütjenburg, Holsten,
blev i 1855 lærerinde ved fru Autenrieths pigeinstitut i
Kra. 1861—69 egen pigeskole i Drammen. 1869 overtog
hun Autenrieths pigeskole i Kra., som fra 1872 fik hendes
navn og fra 1877 udvidedes med en «skole for voksne
elevers videre uddannelse», nærmest beregnet paa vordende
lærerinder: fra 1879 fik den middelskoleeksamensret.
Hun indehavde denne skole til 1892, da den blev
overtaget af J. K. Berle.

Bauer, Caroline (1807 — 78), t. skuespillerinde,
debuterede 1822 i Karlsruhe, optraadte 1824—29 i Berlin,
blev 1829 morganatisk gift med prins Leopold af Koburg,
men vendte tilbage til teatret, da han blev konge i
Belgien 1831. 1835—44 var hun knyttet til hofteatret i
Dresden, men egtede saa en polsk greve Broël-Plater og
levede senere i Schweiz. Hun har skrevet sine
teatererindringer, og efter hendes død udkom «Aus dem
Lebenveiner Verstorbenen» (Berlin 1878—80), der vakte
stor opsigt.

Bauer, Georg, se Agricola, Georg.

Bauer, Louis Agricola (1865—), fra 1899 ansat i
Washington ved «U. S. coast & geod. survey», redigerer
siden 1896 det internationale tidsskrift «Terrestrial
magnetism & atmospheric electricity».

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>