- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
785-786

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Béarn - Beatifikation - Beaton, David - Beatrice, se Dante - Beatrice (by) - Beatus, se Beatifikation - Beatus possidens - Beaucaire - Beauce - Beaufort, Henry - Beaufort (Frankrig) - Beaufort (USA, Sydafrika) - Beauforts vindskala - Beaugency - Beauharnais - Beaujolais - Beaulieu - Beauly - Beaumanoir, Philippe de Rémi, sire de - Beaumarchais, Pierre Augustin Caron de - Ordbøgerne: B - blême ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Béarn [beár el. beárn]. tidligere provins i s.v. Frankrige
ved foden af Vestpyrenæerne, østlige del af depart.
Nedre-pyrenæerne, 4400 km.2 Kvægavl dyrkning af vin og
mais, udvinding af jern, lærredsfabrikation. Hovedstad
Pau, Karl Johans fødested. Béarnerne er beslegtet med
gascognerne, har ogsaa flere træk fælles med baskerne,
som satte sig fast her i 6 aarh. B. havde sin egen
vicomte fra 819, kom 1290 under greverne af Foix
og med Henrik IV, som var født her, i 1589 under
Frankrige.

Beatifikation, saligprisning. I romerkirken kan paven
erklære en afdød, som har udmerket sig ved heroiske
dyder og undergjerninger, salig (beatus, beata).
En saadan maa, eller skal, paakaldes og vises særlig
ærefrygt. I regelen maa der først hengaa 50 aar efter
vedkommendes død. B. er nu altid forudsætningen for
kanonisationen, d. e. ophøielsen til helgenværdigheden,

Beaton [bītn], David (1494—1546), kardinal og
statsmand, erkebiskop af St. Andrews og den skotske kirkes
primas, arbeidede paa enhver maade paa at udrydde
protestanterne. Hans grusomhed mod disse og politiske
sympati for Frankrige og antipati mod England gjorde
ham almindelig forhadt. Blev dræbt i sit bispepalads.

Beatrice [-tritže], se Dante.

Beatrice [bīətris], by i de Forenede stater, staten
Nebraska, ved Blue River, 7875 indb. Jernbaneknudepunkt.
Handel med kvæg, stenbrud.

Beatus, se Beatifikation.

Beatus possidens (lat., «lykkelig er den, som har
besiddelsen»), udtryk for den fordel, som besiddelsen af
en ting giver i retstrætter (sml. Besiddelse).

Beaucaire [båkær], by i sydvestlige Frankrige, depart.
Gard, ved Rhones høire bred ligeoverfor Tarascon, med
hvem det er forenet ved en hængebro, 9143 indb.
Kanal (B.-kanalen) til Aigues Mortes ved Middelhavet.
Industri i læder, pottemagervarer, lærred o. s. v. Messe
(Magdalenamesse), før meget stor, nu mindre, dog endnu
omsætning for ca. 20 mill. frc., salg af olje, vin,
sydfrugter, silke. Hed i oldt. Ugernum; det nuværende
navn kommer af slottet Bellum Quadrum, en af
hugenotternes sikkerhedspladse.

Beauce [bås], gammelt landskab i midtre Frankrige,
Orleannais, mellem Loire og Seine, frugtbart kalkplateau
(Paris’ kornkammer), ca. 7750 km.2, før skogbevokset.
Beboerne, der kaldes beaucerons, driver kornavl, faareavl.

Beaufort [bō’fət], Henry (1377—1447), eng. kardinal,
halvbroder af Henrik IV, blev 1397 biskop af Lincoln,
senere af Winchester, deltog 1417 i kirkemødet i
Konstanz, hvor han var virksom for Martin V’s valg til
pave; til belønning blev B. kardinal. Da Henrik V døde,
blev B. formynder for den lille Henrik VI; han laa
idelig i strid med regenten i England, hertugen af
Gloucester. Da paven gav B. det hverv at samle penge
til et korstog mod husiterne, brugte han pengene til
kampen mod Jeanne d’Arc og var formand for den
domstol, som dømte hende til døden 1431.

Beaufort [båfå’r].

1. By i Frankrige, depart. Maine et Loire; slotsruiner;
fabrikation af seildug.

2. By i Frankrige, depart. Savoie; fabrikation af ost.

Beaufort [bō’fət].

1. By i de Forenede stater, staten Nordcarolina ved
Newports udløb, tømmerudførsel.

2. By i de Forenede stater, staten Sydcarolina, fosfatudførsel.

3. Distrikt i Kapkolonien, 16508 km.2 med 9239 indb.

Beauforts [båfå’r] vindskala, opstillet af den
engelske admiral B., betegner vindens styrke eller fart og
seilføring for et linjeskib fra midten af den første
halvdel af det 19 aarh., klos bidevind, godt fuldt seil.
De til B.s skalas 12 grader svarende vindhastigheder (v.h.)
i m. pr. sekund er:
B.s.sk. v.h.
0 0—0.5
1 0.5—2
2 2—4
3 4—6
4 6—8
5 8—11
6 11—14
7 14—17
8 17—21
9 21—25
10 25—29
11 29—33

B.s skala 12, orkan, over 33 m. p. s. Storm begynder ved 9.

Beaugency [båžãsí], by i midtre Frankrige, depart.
Loiret, ved Loire- og Orleansbanen; 3367 indb. Industri
i læder. eddike, bryggerier o. s. v.; gammelt raadhus,
slot med taarn fra 11 aarh., gammel stenbro over elven,
gammel kirke. Kampe i decbr. 1870 mellem tyskere og
franskmænd (under (Chanzy).

Beauharnais [båarnæ’].

1. Alexandre, vicomte af B. (1760—94) fr. politiker.
Deltog i den amerikanske frihedskrig. 1789 en af adelens
repræsentanter i rigsstænderne; liberal; sluttede sig
til tredjestanden og gav afkald paa sine adelsprivilegier
den navnkundige 4 aug. Som formand for nationalforsamlingen
i 1791 meddelte han kongens flugt med de ord: «Kongen er
reist. Saa gaar vi over til dagsordenen.» Gik senere til
hæren ved Rhinen, var her uheldig: blev beskyldt for
forræderi og guillotineret. Hans fraskilte hustru
Josephine egtede senere Bonaparte (Napoleon). —

2. Eugène de B., se Leuchtenberg. —

3. François, marki af B. (1756—1823), broder
af njestforeg. Konservativ. Emigrerede 1792.
Opfordrede førstekonsulen (Bonaparte) til at gjenindsætte
Bourbonerne. Senere en tid i keiser Napoleons tjeneste
som gesandt i Madrid, men snart afskediget. —

4. Hortense Eugénie de B., se Hortense. —

5. Josephine de B., se Josephine.

Beaujolais [båžålæ], landskab i sydøstlige
Frankrige, før generalguvernementet Lyonnais, mellem Loire
og Saone. hører nu til depart. Loire og Rhône; udmerket
vin (B.-vin). tekstilindustri. Byer: Beaujeu, Villefranche.
Belleville o. s. v.

Beaulieu [bolju], eng. havn ved Kanalen, ligeoverfor
øen Wight. 870 indb. Postkontor, telegrafstation.

Beauly [bå’li], havn i Skotland, grevskabet Inverness.
ved mundingen af en elv af samme navn. 879 indb.
Postkontor, telegrafstation.

Beaumanoir [båmanwar], Philippe de Rémi,
sire de, fr. retslærd fra 13 aarh.; forfatter af «Coutumes
de Beauvoisis» (bedste udgave ved Salmon, 1899—1900.

Beaumarchais [båmaršæ], Pierre Augustin Caron de
(1732 —99), fr. forfatter, en livlig, stridbar, slagfærdig
aand, eventyrlig anlagt i stor stil, i sine skrifter
en af banebryderne for den franske revolution.
Han var kongelig urmager og musiklærer for Ludvig XV’s
døtre, kjøbte adelskab, kastede sig ind i spekulationer,
blev millionær, søgte under en proces at bestikke
dommeren og gjorde, da han tabte sagen, stor skandale ved
at trække bestikkelseshistorien frem. Hans veltalende,
vittige, skarpe «Mémoires» (1774 — 75), hvor han henvendte

[1]


[1]
blême ⓕ (lig)bleg.

blémir ⓕ blegne.

blemish ⓔ (sætte) klik (paa); lyde, skavank.

blend ⓔ blande (sig).

blende (min. ) — ⓣ Blende f — ⓔ & ⓕ blende f.

blenden ⓣ blinde, blænde.

bléser ⓕ lespe.

bless ⓔ velsigne.

blessedness ⓔ lyksalighed.

blesser ⓕ saare; trykke; fornærme.

blessing ⓔ velsignelse.

blessure ⓕ f, saar; krænkelse.

blet ⓕ blød, overmoden.

blette ⓕ f, vildspinat.

bleu ⓕ blaa. m, blaa farve; blaat (stof); blaa tlek; telegram; daarlig rødvin.

Bleuel ⓣ m, banketræ.

bleuen ⓣ banke, prygle.

bleuir ⓕ blaane.

Blick ⓣ m, øiekast, blik; blink. Blickfeuer n, blinkfyr.

blicken ⓣ skue; glimte.

blid — ⓣ mild, sanft — ⓔ mild, gentle; bland — ⓕ doux; bon. blidgjøre — ⓣ besänftigen — ⓔ soften, mitigate — ⓕ apaiser, (r)adoucir.

blidhed — ⓣ Milde, Sanftheit t — ⓔ mildness, gentleness; blandness; placiditv — ⓕ douceur f.

blight ⓔ brand (paa planter); ruin, ødelæggelse; svide, ruinere.

blik I — ⓣ Blick m — ⓔ look, glance — ⓕ regard; (flygtigt) coup (m) d’œil; (smegtende) æillade f.

blik II — ⓣ Blech n — ⓔ white iron, tin(plate); sheet-metal — ⓕ lame, feuille, plaque (f) de métal; (jern-) tôle f; fer(-)blanc m bliktøi — ⓣ blechernes Küchengeschirr n, Blechwaren pl — ⓔ tin articles — ⓕ vases, ustensiles (m pl) en fer-blanc.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free