Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Béarn - Beatifikation - Beaton, David - Beatrice, se Dante - Beatrice (by) - Beatus, se Beatifikation - Beatus possidens - Beaucaire - Beauce - Beaufort, Henry - Beaufort (Frankrig) - Beaufort (USA, Sydafrika) - Beauforts vindskala - Beaugency - Beauharnais - Beaujolais - Beaulieu - Beauly - Beaumanoir, Philippe de Rémi, sire de - Beaumarchais, Pierre Augustin Caron de - Ordbøgerne: B - blême ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Béarn [beár el. beárn]. tidligere provins i s.v. Frankrige
ved foden af Vestpyrenæerne, østlige del af depart.
Nedre-pyrenæerne, 4400 km.2 Kvægavl dyrkning af vin og
mais, udvinding af jern, lærredsfabrikation. Hovedstad
Pau, Karl Johans fødested. Béarnerne er beslegtet med
gascognerne, har ogsaa flere træk fælles med baskerne,
som satte sig fast her i 6 aarh. B. havde sin egen
vicomte fra 819, kom 1290 under greverne af Foix
og med Henrik IV, som var født her, i 1589 under
Frankrige.
Beatifikation, saligprisning. I romerkirken kan paven
erklære en afdød, som har udmerket sig ved heroiske
dyder og undergjerninger, salig (beatus, beata).
En saadan maa, eller skal, paakaldes og vises særlig
ærefrygt. I regelen maa der først hengaa 50 aar efter
vedkommendes død. B. er nu altid forudsætningen for
kanonisationen, d. e. ophøielsen til helgenværdigheden,
Beaton [bītn], David (1494—1546), kardinal og
statsmand, erkebiskop af St. Andrews og den skotske kirkes
primas, arbeidede paa enhver maade paa at udrydde
protestanterne. Hans grusomhed mod disse og politiske
sympati for Frankrige og antipati mod England gjorde
ham almindelig forhadt. Blev dræbt i sit bispepalads.
Beatrice [-tritže], se Dante.
Beatrice [bīətris], by i de Forenede stater, staten
Nebraska, ved Blue River, 7875 indb. Jernbaneknudepunkt.
Handel med kvæg, stenbrud.
Beatus, se Beatifikation.
Beatus possidens (lat., «lykkelig er den, som har
besiddelsen»), udtryk for den fordel, som besiddelsen af
en ting giver i retstrætter (sml. Besiddelse).
Beaucaire [båkær], by i sydvestlige Frankrige, depart.
Gard, ved Rhones høire bred ligeoverfor Tarascon, med
hvem det er forenet ved en hængebro, 9143 indb.
Kanal (B.-kanalen) til Aigues Mortes ved Middelhavet.
Industri i læder, pottemagervarer, lærred o. s. v. Messe
(Magdalenamesse), før meget stor, nu mindre, dog endnu
omsætning for ca. 20 mill. frc., salg af olje, vin,
sydfrugter, silke. Hed i oldt. Ugernum; det nuværende
navn kommer af slottet Bellum Quadrum, en af
hugenotternes sikkerhedspladse.
Beauce [bås], gammelt landskab i midtre Frankrige,
Orleannais, mellem Loire og Seine, frugtbart kalkplateau
(Paris’ kornkammer), ca. 7750 km.2, før skogbevokset.
Beboerne, der kaldes beaucerons, driver kornavl, faareavl.
Beaufort [bō’fət], Henry (1377—1447), eng. kardinal,
halvbroder af Henrik IV, blev 1397 biskop af Lincoln,
senere af Winchester, deltog 1417 i kirkemødet i
Konstanz, hvor han var virksom for Martin V’s valg til
pave; til belønning blev B. kardinal. Da Henrik V døde,
blev B. formynder for den lille Henrik VI; han laa
idelig i strid med regenten i England, hertugen af
Gloucester. Da paven gav B. det hverv at samle penge
til et korstog mod husiterne, brugte han pengene til
kampen mod Jeanne d’Arc og var formand for den
domstol, som dømte hende til døden 1431.
Beaufort [båfå’r].
1. By i Frankrige, depart. Maine et Loire; slotsruiner;
fabrikation af seildug.
2. By i Frankrige, depart. Savoie; fabrikation af ost.
Beaufort [bō’fət].
1. By i de Forenede stater, staten Nordcarolina ved
Newports udløb, tømmerudførsel.
2. By i de Forenede stater, staten Sydcarolina, fosfatudførsel.
3. Distrikt i Kapkolonien, 16508 km.2 med 9239 indb.
Beauforts [båfå’r] vindskala, opstillet af den
engelske admiral B., betegner vindens styrke eller fart og
seilføring for et linjeskib fra midten af den første
halvdel af det 19 aarh., klos bidevind, godt fuldt seil.
De til B.s skalas 12 grader svarende vindhastigheder (v.h.)
i m. pr. sekund er:
B.s.sk. | v.h. | |
0 | 0— | 0.5 |
1 | 0.5— | 2 |
2 | 2— | 4 |
3 | 4— | 6 |
4 | 6— | 8 |
5 | 8— | 11 |
6 | 11— | 14 |
7 | 14— | 17 |
8 | 17— | 21 |
9 | 21— | 25 |
10 | 25— | 29 |
11 | 29— | 33 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>