Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Béda - Bédarieux - Bedding - Bede, se Bedekølle - Bededag - Bedeguare, se Galler - Bedekølle - Bedemænd - Bederem, se Tefillin - Bedeslag - Bedford, Johan Plantagenet, hertug af - Bedford (hertugtitel) - Bedford (England) - Bedford( Sydafrika) - Beding, se Bedding - Bedlam - Bedlington - Bedloe's Island - Bedlt-el-Fakih - Bedrageri - Bedsja - Bedstemand - Beduiner - Bedworth - Bedækning - Ordbøgerne: B - blöde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han ofrede sig helt for sine studier og skrev en
række skrifter, prækener, helgenbiografier, salmer,
arbeider om tidsregningen og grammatik, samt
kommentarer til bibelen. B.s berømteste arbeide er
«Englands kirkehistorie» (oversat paa dansk 1864) i 5 bøger.
Hans samlede verker er udgivet af Giles 1843—44 og
i Mignes «Patrologia> bd. 90—95.
Bédarieux [bedariø’]. by i Frankrige, depart.
Hérault, ved elven Orb og sydbanen, 6106 indb. (1901).
Fabrikation af klæde, læder, lim. papir o. s. v.; handel med
tømmer, vin og korn; arkitektskole.
Bedding.
1. Det underlag m. v., hvorpaa et skib staar, naar
det er under bygning. B., indrettet for landsætning
af skibe, kaldes ophalings-b. el. slip.
2 Se Beiting.
3. Underlag af planker, ved el. l., som lægges i
bunden af et skib for at beskytte lasten mod vand.
Kaldes ogsaa underlag eller, med et engelsk ord, dunnage.
Bede, se Bedekølle.
Bededag. Det var fra gammel tid af skik i kirken
at holde bods- og bededage f. eks. i anledning af store
ulykker. Denne skik blev bevaret efter reformationen.
Ved forordning af 27 mars 1686 blev disse afløst af en
almindelig «faste-, bods- og bededag», som henlagdes til
fjerde fredag efter paaske.
Bedeguare, se Galler.
Bedekølle, dansk, faarelaar (af bede, gildet væder).
Bedemænd, kommunale bestillingsmænd, som i gamle
dage (indtil 1ste halvdel af 19 aarh.) anvendtes til at
overbringe indbydelser til barnedaab. begravelser og
brylluper.
Bederem, se Tefillin.
Bedeslag kaldes de 3 gange 3 klokkeslag, hvormed
ringning afsluttes, og hvorved tænkes paa den hellige treenighed.
Klokkeringninger opfordring til bøn, deraf navnet.
Bedford [be’dfəd], Johan Plantagenet, hertug af
(1390—1435), eng. feltherre og statsmand. Medens hans
broder Henrik V kjæmpede i Frankrige, var B. regent i
England, hvor han kjæmpede heldig mod skotterne og
beseirede en fransk flaade. Efter Henrik V’s død var
B. regent i Frankrige og bragte ved en række heldige
kampe størstedelen af Frankrige i englændernes magt,
indtil hans uenighed med burgunderne og Jeanne d’Arcs
optræden ganske forandrede stillingen.
Under fredsforhandlingerne i Rouen døde B.
Bedford [be’dfəd], eng. hertugtitel, der siden 1694
indehaves af familien Russell.
Bedford [be’dfəd].
1. Grevskab i sydøstlige England, 1200 km.2 med
170000 indb., gjennemstrømmes af elven Ouse, fladt, leret;
akerbrug, kvægavl, fabrikation af teglsten, straafletning.
2. Hovedstad i grevskabet, ved Ouse 35144 indb.; fabrikation
af landbrugsmaskiner, straafletning, handel med kvæg og korn.
Rig latinskole; monument af Bunyan, som fødtes i det
nærliggende Eiston.
Bedford [be’dfəd], britisk Syd-Afrika, by i distrikt af
samme navn i den østlige del af Kapkolonien ved Great
Fish Rivers midtre løb med ca. 1200 indb.
Beding, se Bedding.
Bedlam [bédləm] (eg. Betlehem), navn paa et berømt
sindssygeasyl i London, før et kloster, «Vorherres af
Betlehem», grundet 1246, ved klosterets ophævelse skjænket
byen London og indrettet til sindssygeasyl. Navnet bruges
ogsaa i England om sindssygeanstalter i almindelighed.
Deraf bedlamit, galehuslem.
Bedlington [be’dliŋtən], England, by i Northumberland,
et stykke ovenfor mundingen af Blythelven. 19000 indb.
Kulgruber, metalindustri.
Bedloe’s Island [bédlōz ailənd], ogsaa Liberty Island,
liden ø i de Forenede stater, ved Hudson-elvens munding
i New Yorks havn. Her reistes 1886 Bartholdis frihedsstøtte.
Bedlt-el-Fakih («de lærdes hus»), by i sydvestlige
Arabien, tyrk. vilajet Jemen, 50 km. n. f. Hodeda, ca.
8000 indb.: handel med kaffe og perler, et af jordens
hedeste steder.
Bedrageri, den forbrydelse ved hjælp af vildfarelse
at forlede nogen til en handling eller undladelse,
hvorved der voldes ham formuestab (straffelovens § 270).
Ved siden af denne bestemmelse haves særskilte straffebud
for aktie- og børssvindel (§ 273), kredit-b.
(§ 274), restaurations- og billetsvindel
(§§ 402—403), auktionssvindel (§ 402). Der har været
anket over, at straffelovens definition af b., som er den i
moderne strafferet sedvanlige, er for indskrænket, og at
den gamle straffelov var at foretrække, hvorefter det
var nok, at man udsatte en anden for tab ved
«bedragersk adfærd».
Bedsja (Bedscha), nordøstafrikansk folkegruppe, n. f.
Abessinien mellem Nilen og det Røde hav, sandsynligvis
af hamitisk rod. De omvendtes tidlig til Islam, blev
snart dens fanatiske tilhængere og kaldte sig selv arabere,
af hvilken grund de længe betragtedes som indvandrede
fra Arabien. Ved siden af arabisk taler de sit eget
gamle sprog, To-bedâwie. Renest repræsenteres gruppen
af Bischarin, Hadendoa, Beni-Ammer, Ababde (s. d.) og
Baggara, der alle er typiske hyrdefolk.
Bedstemand, andenstyrmand uden styrmandseksamen
(mest paa mindre skibe). Han fører kommandoen over
styrbords vagt paa kapteinens vegne (se Vagt) og gjør
tjeneste som andenstyrmand ved det almindelige skibsarbeide,
men deltager ikke i navigeringen, observationer,
bestikopgjør og denslags.
Beduiner (arab. bedàwi, fl. bedu, ørkenboere), fællesbetegnelse
for de muhammedanske nomadestammer. fortrinsvis af arabisk
afstamning, i Arabien, Syrien og Mesopotamien samt i
Nord-Afrika, hvor betegnelsen ligeledes anvendes paa
maurer- og berberstammer i det vestlige Sahara.
 |
| Beduiner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
